Fra efteråret skal Jakob Hendel, vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital, stå i spidsen for den nye nationale komité, der skal samle og ensrette vurderingen af ansøgninger om individuel ibrugtagning af medicin.
Ny formand om medicinkomité: Ens regler – men stadig plads til klinisk skøn
Fra efteråret skal Jakob Hendel, vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital, stå i spidsen for den nye nationale komité, som erstatter regionernes egne vurderinger af ansøgninger om individuel ibrugtagning af medicin.
Den nye nationale komité for individuel medicin markerer et opgør med hidtidig regional praksis.
Fra 1. september samles beslutninger om enkeltansøgninger ét sted med ambitionen om større ensartethed og lige adgang for patienter – men også med nye spørgsmål om tempo, faglighed og klinisk skøn.
Du kan læse mere om den nye komité i denne artikel.
I dette interview svarer komitéens nye formand på de centrale kritikpunkter og forklarer, hvordan den nye model skal fungere i praksis:
I fremhæver, at der fremover bliver ens kriterier for hvilke ansøgninger, der behandles – hvad er de konkrete kriterier, og hvordan adskiller de sig fra de regionale i dag?
De faglige kriterier for, hvilke enkeltansøgninger der skal behandles, ændres ikke grundlæggende. Ændringen ligger i måden, de anvendes og håndteres på, som bliver mere ensartet på tværs af regionerne.
I dag har der for eksempel været forskellige økonomiske grænser for, hvornår de regionale lægemiddelkomiteer skulle ansøges via enkeltansøgninger, ligesom der har været variation i håndteringen af behandlinger i compassionate use programmer (programmer for medfølende brug eller tidlig adgang til medicin, red.).
Med den nye model bliver både grænser og processer ensrettet, så ansøgninger vurderes på samme grundlag, uanset region. Formålet er altså primært større ensartethed og gennemsigtighed – ikke at indføre strammere eller mere lempelige kriterier.
Komitéen kommer til at bestå af lægelige direktører – hvordan sikrer I, at beslutningerne er tilstrækkeligt tæt på den kliniske virkelighed i den enkelte patientsituation?
Det er fortsat de behandlende klinikere, der vurderer den enkelte patient og udarbejder indstillingen og dermed tager udgangspunkt i den konkrete patientsituation. Udgangspunktet for vurderingen er derfor så tæt på den kliniske virkelighed som muligt, og dette ændres der ikke på i den nye model.
Komitéens vurdering bygger både på denne kliniske indstilling og på en grundig evidensgennemgang og vurdering af økonomien i den ansøgte behandling.
De lægelige direktører har allerede i dag en central rolle i vurderingen af enkeltansøgninger i regionerne og bidrager med både faglig indsigt og et tværgående perspektiv.
Sammensætningen af komitéen er således medvirkende til at sikre større ensartethed i vurderingerne på tværs af landet – uden at fjerne fokus fra den konkrete patient.
Alle ansøgninger samles nu ét sted og behandles 1–2 gange om ugen – hvordan vil I sikre, at det ikke fører til længere sagsbehandlingstid?
Målet er, at enkeltansøgninger behandles så hurtigt som muligt inden for en fast og gennemsigtig ramme.
I den nye model er der fastsat en tidsramme på op til 14 arbejdsdage fra den regionale lægemiddelkomité modtager ansøgningen, til der gives svar fra komiteen. Den faste tidsramme og den centrale behandling skal medvirke til større forudsigelighed og ensartethed i sagsbehandlingen.
Hvordan vil I balancere ønsket om ensartethed med behovet for individuelt klinisk skøn i komplekse patientforløb?
Den nye model ændrer ikke på, at hver enkelt sag vurderes konkret ud fra patientens situation og den kliniske indstilling. Det betyder, at de individuelle, kliniske vurderinger fortsat er centrale, men sker på et mere ensartet grundlag.
Formålet er netop at kombinere individuelt klinisk skøn med større konsistens på tværs af landet.
Hvordan sikrer I, at komitéens anbefalinger ikke i praksis kommer til at fungere som en parallel til Medicinrådets vurderinger?
Komitéen har en anden rolle end Medicinrådet. Hvor Medicinrådet vurderer nye lægemidler på populationsniveau, behandler komitéen konkrete enkeltansøgninger for individuelle patienter.
Komitéen vil, i samarbejde med Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin (TFKM), være opmærksom på, om der opstår en udvikling, hvor anbefalingerne i praksis begynder at fungere som en parallel til Medicinrådets vurderinger.
Der er allerede fokus på denne problematik i det nuværende vurderingsarbejde i regionerne, og det fokus videreføres naturligvis i den nye model.
Hvordan vil I måle, om den nye komité faktisk skaber mere lige adgang til behandling på tværs af regioner?
Komiteen blevet etableret på baggrund af en antagelse om ulig adgang til kræftbehandling, på tværs af regionerne. Tidligere var reel sammenligning mellem regionerne ikke mulig, da de hver især håndterede al sagsbehandling og vurdering af enkeltansøgninger i egen region.
Monitorering og videndeling vedrørende enkeltansøgninger er forankret i Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin.
