"Når man er i stabil behandling, så behøver man ikke at komme på et sygehus," mener aisal Mohammad Amin, cheflæge på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital.
Hovedpinelæge: Migrænebehandling bør rykkes ud af hospitalerne – stabile patienter fylder unødigt
Migræne rammer omkring 600.000 danskere, og cirka 120.000 lever med kronisk migræne med hovedpine mindst 15 dage om måneden. Alligevel er den mest effektive behandling stadig samlet på hospitalerne – også for patienter, der er stabile og har været i behandling i årevis.
Det er ikke hensigtsmæssigt, vurderer Faisal Mohammad Amin, cheflæge på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital.
På webinaret ´Ånden i ordinationsretten´ 19. marts pegede han på, at netop de stabile patienter i dag optager kapacitet, som kunne bruges på mere komplekse neurologiske forløb.
"Når man er i stabil behandling, så behøver man ikke at komme på et sygehus," sagde han blandt andet.
Han argumenterede for en trinvis omlægning, hvor behandlingen i første omgang flyttes ud til privatpraktiserende neurologer – og senere eventuelt endnu tættere på patienterne – ud i almen praksis.
"Jeg er mere fortaler for, at man har en stepwise taktik," sagde han.
Fra undervurderet hovedpine til specialiseret behandling
Migræne har i mange år været betragtet som en almindelig hovedpine og behandlet derefter. Det har haft konsekvenser for både diagnose og behandling.
"Der har været en opfattelse af, at migræne bare er en hovedpine, og en hovedpine skal behandles med almindelig hovedpinemedicin."
Ifølge Faisal Mohammad Amin er det en fejlopfattelse, som stadig præger behandlingen nogle steder, men der er ikke evidens for, at almindelig smertemedicin som paracetamol kan stoppe et migræneanfald.
I takt med at sygdomsforståelsen er blevet bedre, er der også kommet mere målrettede behandlinger – herunder de såkaldte CGRP-hæmmere, som forebygger migræne ved at blokere et centralt signalstof i sygdommen.
Effekten er markant for en stor del af patienterne.
"Halvdelen af dem, som får behandling, halverer deres migrænedage per måned," fortalte Faisal Mohammad Amin.
For patienter med 17–18 migrænedage om måneden kan det betyde op mod 8–10 ekstra dage uden migræne.
"Det er en gevinst for både patienten, men også for omgivelserne og samfundet."
Hospitalerne er blevet flaskehals
De nye behandlinger er imidlertid dyre og derfor i dag forankret på hospitalerne, hvor de udleveres fra neurologiske afdelinger og hovedpineklinikker. Det giver en række praktiske og strukturelle udfordringer.
Patienter skal ofte rejse langt, og selv om ventetiderne er blevet kortere end tidligere, er der stadig et betydeligt ressourceforbrug knyttet til opfølgning.
"Vi er nødsaget til at fastholder patienter unødigt, som er i stabil behandling," sagde Faisal Mohammad Amin.
Det betyder i praksis, at specialiserede afdelinger bruger tid på kontrolforløb, som kunne håndteres andre steder i systemet.
Samtidig har patientgruppen i forvejen et højt sygefravær.
"Der er rigtig mange sygedage. Hvis man også skal tage en dag ud af kalenderen for at tage ned på et sygehus for at hente medicin, så har man en ekstra fraværsdag."
Løsningen er ifølge Faisal Mohammad Amin ikke at flytte behandlingen væk fra hospitalerne ukritisk, men at gøre det gradvist og kontrolleret. Første skridt bør være at lade privatpraktiserende neurologer overtage opfølgningen af stabile patienter.
"Når det har været derude i nogle år, så kan man se, om der er behov for, at det skal rykke videre ud til almen praksis," sagde Faisal Mohammad Amin.
Dermed kan man både gøre behandlingen mere tilgængelig og samtidig frigøre ressourcer på hospitalerne, så de kan tage sig af mere komplekse patienter.
Han pegede også på, at speciallægepraksis i mange tilfælde kan se flere patienter på kortere tid, blandt andet fordi der ikke er samme uddannelsesforpligtelse som på hospitalerne.
Økonomi kan skabe ulighed
En væsentlig barriere er imidlertid finansieringen. I dag er behandlingen gratis for patienterne, når den gives på hospitalerne. Det vil ændre sig, hvis den flyttes ud i praksissektoren, medmindre der findes en ny model.
"Det vil ikke give mening, at hvis du går hos en lokal neurolog, så skal du betale, og hvis du tager på et sygehus, så får du den udleveret," sagde Faisal Mohammad Amin.
Ifølge cheflægen er der derfor behov for løsninger, der sikrer ens adgang – for eksempel via tilskud eller centrale indkøb.
En af de afgørende forudsætninger for at flytte behandlingen er, at den bliver fulgt tæt. Her vurderer han, at systemet allerede er robust.
"Det er en hjørnesten i migrænebehandling, at man skal monitorere den behandling, man starter."
Effekten måles blandt andet på antal hovedpinedage og funktion i hverdagen, og behandlingen stoppes, hvis den ikke virker. Derfor ser han ikke en risiko for overbehandling, selv om behandlingen rykker ud af hospitalerne.
Ikke en skjult patientgruppe – men bedre udnyttelse
I dag er nogle tusinde patienter i behandling med de nye lægemidler. Sammenlignet med andre lande kunne tallet være højere, men Faisal Mohammad Amin vurderer ikke, at der er en stor, uopdaget gruppe.
"Det er ikke store masser, der ikke får behandling," sagde han.
Argumentet for at flytte behandlingen handler derfor i højere grad om organisering end om adgang.
"Essensen er at få rykket behandlingerne tættere ud til patienterne – og samtidig frigøre ressourcer på sygehusene," sagde Faisal Mohammad Amin.
Du kan se Faisal Mohammad Amin i optagelsen af "Ånden i ordinationsretten – del 1" fra 19. marts.
