
"Koblingen mellem danske og amerikanske lægemiddelpriser skaber et historisk pres på Danmarks konkurrenceevne og danske patienters adgang til innovative behandlinger,” siger Thomas Senderovitz.
Regeringen nedsætter taskforce om Trumps prisprincip: "Historisk pres"
Regeringen nedsætter nu en taskforce, der skal analysere konsekvenserne af USA’s ’Most Favored Nation’-princip for Danmark.
Beslutningen kommer i en situation, hvor Danmark netop har set det første eksempel på, at et lægemiddel trækkes fra det danske marked med henvisning til de globale prisvirkninger af Trumps model.
Tore von Würden, der er landedirektør for Amgen – firmaet bag Repatha, der nu trækkes tilbage fra det danske marked – hilser også taskforcen velkommen.
”Ændringerne i det globale regulatoriske miljø stiller ikke kun Amgen i en ekstraordinær situation, det rammer hele life science branchen bredt. Vi er derfor glade for, at den danske regering har nedsat en ny taskforce, som har forpligtet sig til at foreslå løsninger, der kan forbedre adgangen til innovative lægemidler," skriver han i en skriftlig kommentar.

Taskforcen blev besluttet efter et møde mellem sundhedsminister Sophie Løhde (V), erhvervsminister Morten Bødskov (Soc.), Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og repræsentanter fra en række lægemiddelvirksomheder.
”Vi er meget tilfredse med, at regeringen nu imødekommer vores forslag om at nedsætte en taskforce, der skal følge og analysere konsekvenserne af den amerikanske administrations politik og danne rammen for drøftelse af konkrete forslag til, hvordan vi kan modstå truslen. Der er behov for høje ambitioner og hurtig handling, og vi ser frem til, at den nye taskforce bliver garant for netop det,” siger Lifs administrerende direktør Thomas Senderovitz.
Han peger på, at det i sidste ende handler om patientadgang:
”Most Favored Nation afspejler et kritisk paradigmeskifte i de globale markeds- og konkurrencevilkår på lægemiddelområdet. Koblingen mellem danske og amerikanske lægemiddelpriser skaber et historisk pres på Danmarks konkurrenceevne og danske patienters adgang til innovative behandlinger,” siger han.
Sundhedsministeriet oplyser, at den nærmere deltagerkreds i taskforcen endnu ikke er fastlagt endeligt. Det forventes, at der som minimum vil være repræsentanter fra relevante ministerier, Lif og Danske Regioner.
USA vil have den laveste pris
Baggrunden er præsident Donald Trumps Executive Order 14297 fra 12. maj 2025 med titlen “Delivering Most-Favored-Nation Prescription Drug Pricing to American Patients”.
I præsidentens egen begrundelse hedder det:
”USA har mindre end fem procent af verdens befolkning og finansierer alligevel omkring tre fjerdedele af de globale medicinalprofitter.”
Og videre:
”Amerikanere skal ikke længere tvinges til at betale næsten tre gange så meget for præcis den samme medicin, ofte produceret på præcis de samme fabrikker.”
Ordren fastslår, at USA skal have adgang til den laveste pris, et lægemiddel sælges til i sammenlignelige udviklede lande. Hvis der ikke leveres “betydelige fremskridt”, åbnes der for yderligere tiltag.
USA står for omkring halvdelen af det globale lægemiddelsalg målt i dollar. Når verdens største marked begynder at spejle sig direkte i europæiske bundpriser, kan det ændre virksomhedernes globale prisstrategier.
For Danmark, der traditionelt har relativt lave lægemiddelpriser, betyder det, at en dansk pris kan få konsekvenser langt ud over landets størrelse.
Forskningen viser ændret adfærd – og pres på mindre markeder
International referenceprissætning er ikke ny. En stor del af de europæiske lande anvender allerede systemer, hvor prisen i ét land fastsættes med udgangspunkt i priserne i andre lande.
Forskningen viser, at det påvirker virksomhedernes adfærd.
En analyse I Health Policy Open fra 2023, der gennemgik 100 højprispræparater i perioden 2010 til 2021, fandt, at lande med international referenceprissætning havde 73 procent lavere sandsynlighed for, at et nyt lægemiddel blev lanceret inden for ni måneder efter myndighedsgodkendelse sammenlignet med lande uden ordningen.
Prisen ved lancering blev ikke påvirket, men timingen blev.
Det peger på en mekanisme, som også beskrives i den øvrige litteratur: Når et land ved, at dets pris indgår i andre landes referencekurve, kan det påvirke virksomhedernes lanceringsstrategi.
Hvis en lav pris i et mindre marked risikerer at blive brugt som reference i større markeder, kan virksomheder vælge at prioritere de markeder først, hvor prisen er højere. I nogle tilfælde kan lanceringen i mindre og lavprislande blive udskudt. I andre tilfælde kan virksomheder vælge helt at undlade lancering.
En analyse fra 2022 i J Manag Care Spec Pharm advarer om, at en amerikansk implementering af international referenceprissætning kan ”forværre adgangen til lovende celle- og genterapier og have en negativ indvirkning på innovation inden for sundhedsteknologi og befolkningens sundhed.”
USA står for omkring halvdelen af det globale lægemiddelsalg målt i dollar. Når et så stort marked begynder at spejle sig direkte i de laveste priser i sammenlignelige lande, kan betydningen af små landes prisniveau blive langt større end landenes størrelse tilsiger.
Forskningen beskriver også en række kendte strategier fra virksomhedernes side. Lancering kan ske først i højprislande, mens introduktion i lavprislande afventer. Nogle virksomheder kan vælge ikke at lancere i stærkt refererede lavprislande for at beskytte globale prisstrukturer. I systemer med hyppige prisrevisioner kan priser gradvist bevæge sig nedad, hvilket yderligere øger betydningen af første referencepris.
Når Danmark samtidig har relativt lave lægemiddelpriser og indgår i internationale referencekurve, bliver spørgsmålet, hvordan danske priser påvirker virksomhedernes globale prioriteringer. Det er den strukturelle dynamik, taskforcen nu skal analysere.
Artikler om Trumps medicinpolitik, der nu rammer danske patienter:





