Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nye tal viser ujævnt beredskab på hospitalernes laboratorier

Hvis strømmen går, eller it-systemerne bryder sammen, er hospitalernes laboratorier blandt de første steder, hvor konsekvenserne kan mærkes. Her analyseres blodprøver, vævsprøver og andre prøver, som lægerne bruger til at stille diagnoser og beslutte behandling. En ny rundspørge viser, at forberedelsen på den slags kriser varierer markant fra hospital til hospital.

Rundspørgen er gennemført af Danske Bioanalytikere og bygger på svar fra 31 chefbioanalytikere fra forskellige dele af landet og forskellige hospitalsafdelinger. De er ledere for de laboratorier, hvor prøver analyseres døgnet rundt – også når samfundet er under pres.

Svarene tegner et ujævnt billede. Langt de fleste chefbioanalytikere vurderer, at deres laboratorium er enten delvist eller godt rustet til at håndtere en krisesituation. Konkret gælder det 22 ud af 29 besvarelser. Samtidig svarer fire, at deres laboratorium slet ikke er rustet eller er dårligt rustet. Det betyder, at nogle laboratorier står relativt stærkt, mens andre vurderer, at de vil få svært ved at fungere, hvis en alvorlig krise rammer.

Forberedelsen ser også meget forskellig ud i praksis. Nogle laboratorier laver øvelser hver uge og har faste procedurer for, hvad der skal ske, hvis strømmen forsvinder, eller it-systemerne går ned. Andre steder afventer man i højere grad klare meldinger og retningslinjer ovenfra, før der sættes nye initiativer i gang.

Laboratoriernes sårbarhed hænger tæt sammen med deres afhængighed af strøm og it. Uden elektricitet kan analyser ikke udføres, og uden it-systemer kan prøvesvar ikke sendes videre til læger og afdelinger. Flere chefbioanalytikere peger derfor på, at laboratorierne hurtigt kan blive sat ud af spil, hvis kritisk infrastruktur svigter – også selv om resten af hospitalet stadig fungerer nogenlunde.

En anden bekymring, som går igen i rundspørgen, handler om forsyninger. Flere nævner risikoen for mangel på utensilier og reagenser – altså de kemikalier og materialer, der bruges til at analysere prøver. Under coronapandemien oplevede mange laboratorier netop problemer med leverancer, og ifølge chefbioanalytikerne er forsyningskæderne fortsat et svagt punkt, hvis internationale konflikter eller kriser forstyrrer produktion og transport.

Hvor bekymrede chefbioanalytikerne er for internationale konflikter og deres betydning for hospitalernes drift, varierer dog. Fem svarer, at de har meget stor eller stor bekymring, mens syv angiver, at de har nogen bekymring. Fem har kun en lille bekymring, og én svarer, at vedkommende slet ikke er bekymret. Det viser, at trusselsvurderingen ikke er ens, men afhænger af både lokale forhold og personlige erfaringer.

Rundspørgen spørger også til, hvordan medarbejderne forberedes på at håndtere en krisesituation. Også her er svarene meget forskellige. Nogle laboratorier arbejder systematisk med oplæring, instrukser og øvelser, mens andre endnu ikke har faste rammer for, hvordan medarbejderne skal reagere, hvis hverdagen pludselig bliver vendt på hovedet.

Rundspørgen blev udsendt i november 2025 til 59 chefbioanalytikere, hvoraf 31 har svaret helt eller delvist. Spørgsmålene har både handlet om konkrete forhold og om oplevelser og vurderinger, og alle svar er anonymiseret.