Hjertesygdomme indgår i kronikerpakkerne fra 2029 – men modellen er besluttet nu

Rammerne for kronikerpakkerne er nu fastlagt, og med dem følger nye patientrettigheder og en klarere rollefordeling i behandlingen af visse kroniske sygdomme. For hjertelæger betyder det, at strukturen for fremtidige forløb for patienter med kronisk hjertesygdom allerede er lagt fast, flere år før den sygdomsspecifikke pakke træder i kraft.

Den 24. januar 2026 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen den generiske model for pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom. Modellen udgør den fælles ramme for alle kommende kronikerpakker og beskriver, hvordan forløb skal organiseres fra diagnose til vedvarende opfølgning.

Modellen fastlægger blandt andet, at kronikerforløb opdeles i en indledende fase og en vedvarende fase, at der skal foretages en systematisk behovsvurdering i dialog med patienten, og at der udarbejdes en personlig behandlingsplan, som kan justeres over tid. Et centralt element er, at det overordnede koordineringsansvar for forløbet forankres i det almenmedicinske tilbud.

Dagen efter fulgte en politisk aftale om nye patientrettigheder som led i sundhedsreformen. Aftalen giver patienter, der er omfattet af en kronikerpakke, ret til en personlig behandlingsplan hos egen læge inden for 30 kalenderdage efter diagnosen og ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud senest 21 kalenderdage efter henvisning fra egen læge.

“Det kan være hårdt at modtage beskeden om, at man har en kronisk sygdom, der vil følge én resten af livet. Men med den rette behandling og omlægning af eksempelvis mad- og motionsvaner i dagligdagen er det heldigvis muligt at leve et godt og aktivt liv, selvom man er syg,” siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i Sundhedsministeriets pressemeddelelse.

“De fleste er ofte mest motiverede til at ændre på deres dagligdag og vaner umiddelbart efter, at de har fået en diagnose. Derfor er det vigtigt, at vi får klare tidsfrister i kronikerpakkerne,” siger Sophie Løhde videre.

Rettighederne knyttes direkte til de sygdomsspecifikke kronikerpakker, som indføres gradvist. De første pakker træder i kraft i 2027 og omfatter KOL og kroniske lænderygsmerter. Type 2-diabetes følger i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.

Hjertesygdomme fra 2029 – men strukturen er besluttet nu

For kardiologiske afdelinger træder kronikerpakken for hjertesygdomme først i kraft i 2029. Alligevel har den generiske model allerede nu betydning for, hvordan forløb for patienter med kronisk hjertesygdom fremover forventes organiseret.

Modellen placerer den vedvarende koordinering og opfølgning i almen praksis, mens den specialiserede diagnostik og behandling fortsat ligger i sygehusregi. For hjertesygdomme, hvor patientforløb ofte strækker sig over mange år med gentagne kontakter til ambulatorier, rehabiliteringstilbud og almen praksis, lægger modellen op til en klarere opdeling af ansvar.

Den indledende fase efter diagnosen skal ifølge modellen omfatte behovsvurdering og udarbejdelse af behandlingsplan, mens den vedvarende fase har fokus på løbende opfølgning, forebyggelse af forværring og justering af indsatsen. For hjertelæger betyder det, at overgange mellem ambulatorium og almen praksis fremover skal ske inden for en fast ramme, som allerede er defineret.

Fastlæggelsen af tidsfristerne på 30 og 21 dage betyder samtidig, at forventningerne til tempo og struktur i forløbene er kendte på forhånd.

KOL og diabetes som pejlemærker for hjertesygdom

KOL bliver det første sygdomsområde, hvor kronikerpakkerne implementeres fra 2027. Hos Lungeforeningen betegnes offentliggørelsen af den generiske model og de nye rettigheder som et gennembrud.

“For os i Lungeforeningen og for vores medlemmer med KOL, er det en festdag i dag. Med kronikerpakkerne får KOL-patienterne endelig et nødvendigt gennembrud. Hurtig hjælp efter diagnosen, en tydelig plan og et mere sammenhængende forløb, så man ikke føler, at man står alene og selv skal navigere rundt midt i en livskrise med en ny alvorlig diagnose. Det er den slags, der potentielt kan redde liv,” siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen, i en pressemeddelelse.

Type 2-diabetes følger i 2028. Diabetesforeningen beskriver aftalen som et historisk gennembrud for en patientgruppe, der ofte har oplevet manglende sammenhæng i forløbene.

“Alt for mange har i årevis stået alene med deres sygdom – uden overblik, uden støtte og uden sammenhæng. Det gør aftalen op med,” siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

For hjertesygdomme bliver erfaringerne fra KOL- og diabetespakkerne centrale pejlemærker for, hvordan samarbejdet mellem hjerteambulatorier og almen praksis konkret kommer til at fungere, når hjertesygdomme indgår i kronikerpakkerne fra 2029.

Der er afsat midler til kronikerpakkerne frem mod 2030, herunder 507 millioner kroner i 2029, hvor hjertesygdomme omfattes. Lovforslaget om patientrettigheder og tidsfrister forventes fremsat i efteråret 2026 med henblik på ikrafttræden fra 2027.