Hospitalerne brugte mere medicin i 2025, men prisfald dæmpede udgiftsstigningen

Udgifterne til sygehusmedicin steg kun svagt i 2025, selv om regionerne indkøbte mere medicin end året før.

Nye tal fra regioners indkøbsorganisation Amgros viser, at udgifterne til sygehusmedicin i 2025 steg med 1,4 procent, svarende til 138 millioner kroner, og samlet set købte lægemidler for omkring 10,3 milliarder kroner. Samtidig voksede forbruget opgjort i definerede døgndoser med 3 procent, mens priserne på den medicin, der blev anvendt på hospitalerne, faldt med 1,6 procent.

Regnestykket viser dermed, at regionerne i 2025 indkøbte flere definerede døgndoser medicin, samtidig med at prisen pr. defineret døgndosis faldt.

Udviklingen vækker bekymring i medicinalindustrien, hvor der advares mod, at et stærkt fokus på pris kan få konsekvenser for adgangen til nye behandlinger.

”Udviklingen de seneste år viser, at Medicinrådet og Amgros er ualmindeligt gode til at konkurrenceudsætte og indkøbe lægemidler billigt i Danmark. Spørgsmålet er, om det er den udvikling, vi ønsker at fortsætte. Et ensidigt fokus på lavere priser må nemlig ikke ske på bekostning af patienternes adgang til nye innovative lægemidler,” siger Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lif, til Lifs hjemmeside.

Set i et længere perspektiv har udgifterne til sygehusmedicin haft en stigende tendens, drevet af øget forbrug og indfasning af nye behandlinger. I det lys fremstår 2025 som et år med lavere vækst snarere end et egentligt brud med udviklingen.

Patentudløb, rabatter og en effektiv indkøbsmodel

En stor del af forklaringen på den svage udgiftsvækst i 2025 skal findes i priserne og i den måde, sygehusmedicin indkøbes på i Danmark. Ifølge opgørelser fra Amgros har regionerne i stigende grad kunnet presse priserne ned gennem udbud og forhandlinger, samtidig med at konkurrencen mellem lægemiddelvirksomhederne er blevet skærpet.

I 2025 nåede Amgros’ samlede rabatniveau 51 procent. Det betyder, at de priser, sygehusapotekerne køber ind til, samlet set ligger 51 procent under de gældende listepriser. Året før lå rabatten på 49 procent. Den samlede besparelse steg dermed med omkring 1 milliard kroner fra 2024 til 2025 og udgjorde cirka 10,9 milliarder kroner for hele året. Det er et niveau, som ifølge Amgros afspejler både en høj grad af konkurrence og en meget effektiv indkøbsstyring.

Patentudløb spiller en afgørende rolle i udviklingen. Når patenter udløber, åbnes markedet for kopimedicin og biosimilære lægemidler, hvilket typisk fører til markante prisfald. Effekten kan ses tydeligt i flere store terapiområder i 2025. Inden for kræft og immunologiske sygdomme er de indkøbte mængder steget betydeligt, samtidig med at udgifterne kun er vokset beskedent. Det hænger blandt andet sammen med, at patentudløb har gjort det muligt at købe større mængder medicin til lavere priser.

Samtidig har behandlingsvejledninger fra Medicinrådet bidraget til at øge konkurrencen yderligere. Når flere lægemidler ligestilles inden for samme behandlingsområde, skærpes priskonkurrencen, fordi producenterne konkurrerer om at blive valgt i udbuddene. Det har haft direkte betydning for prisniveauet i sygehussektoren og dermed for de samlede udgifter.

Udviklingen betyder, at regionerne i 2025 har kunnet øge forbruget af medicin, uden at udgifterne er fulgt med i samme tempo. Tallene viser samtidig større udsving hen over året med fald i første kvartal, mindre stigninger midt på året og en tydelig stigning i fjerde kvartal. 

Nye avancerede terapier og krav om politiske valg

Parallelt med prisfald, patentudløb og høje rabatter er der i 2025 taget hul på behandling med den avancerede CAR-T-terapi Carvykti på hospitalerne. CAR-T-terapi er en avanceret kræftbehandling, hvor lægerne bruger patientens egne immunceller som medicin. Cellerne bliver ændret, så de bedre kan opspore og angribe kræftceller, og gives derefter tilbage som en engangsbehandling. Behandlingen bruges til patienter med alvorlig blodkræft, herunder knoglemarvskræft, som ikke har haft gavn af standardbehandlinger.

Behandlingen er en engangsbehandling med meget høje omkostninger på det tidspunkt, hvor den indføres, men kan på længere sigt reducere behovet for livslang behandling. Det gør behandlingen økonomisk attraktiv over tid, men lægger et betydeligt pres på budgetterne i indfasningsfasen. Rapporten oplyser dog ikke konkrete omkostningstal for behandlingen.

Indfasningen af Carvykti bidrager til at forklare, hvorfor udgifterne fortsat bevæger sig opad, selv om prisniveauet på mange andre lægemidler falder.

Ifølge Lif rejser udviklingen et mere grundlæggende spørgsmål om politisk prioritering. Effektiv indkøbsstyring kan ikke stå alene, hvis Danmark fortsat skal være blandt de lande i Europa, der hurtigt giver patienter adgang til nye behandlinger.

“Hvis ambitionen er hurtig og bred adgang til innovative behandlinger, kræver det klar politisk opbakning og økonomisk prioritering af lægemiddelområdet. Der er behov for bedre økonomiske rammer og et tydeligt politisk signal til Amgros og Medicinrådet om, at Danmark vil være blandt de første i Europa til at give patienter adgang til nye behandlinger,” siger Louise Broe.

Store forskelle mellem terapiområderne

Bag den samlede, afdæmpede udgiftsvækst i 2025 gemmer der sig markante forskelle mellem de enkelte terapiområder. Det største område er fortsat kræftmedicin og lægemidler til immunologiske sygdomme, som i 2025 stod for mere end seks milliarder kroner af regionernes samlede udgifter til sygehusmedicin. Opgjort i mængder steg forbruget på området med omkring ni procent, mens udgifterne kun voksede med knap en procent. 

Ifølge Amgros hænger udviklingen især sammen med patentudløb og øget konkurrence, som har presset priserne ned. Patentudløb på ustekinumab og pomalidomid har haft stor betydning, samtidig med at forbruget af immunterapien Keytruda er steget markant. Darzalex er fortsat det mest udgiftstunge kræftlægemiddel i sygehussektoren, blandt andet fordi patienter med knoglemarvskræft behandles over længere tid. I 2025 er der desuden påbegyndt behandling med CAR-T-terapien Carvykti, som bidrager til udgifterne, selv om patientgruppen er relativt lille.

Målt på samlet omsætning ligger det biosimilære lægemiddel Amgevita dog øverst på listen i 2025, som det fremgår af tabellen nederst. Amgevita er en slags kopi af Humira, som i flere år var et af de dyreste lægemidler. Amgevita bruges især til leddegigt, psoriasis og kroniske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Det er sygdomme, hvor mange patienter er i behandling i lang tid, ofte i årevis.

Inden for dermatologiske sygdomme er billedet et andet. Her steg udgifterne i 2025 med omkring 32 procent, svarende til cirka 51 millioner kroner. Væksten skyldes især øget brug af biologiske lægemidler til inflammatoriske hudsygdomme. Dupixent fylder stadig mere, samtidig med at det biologiske lægemiddel Ebglyss er indført som førstevalg ved atopisk eksem. På området har patentudløb og priskonkurrence endnu ikke haft samme dæmpende effekt som på kræftområdet.

Også inden for muskel-, led- og knoglesygdomme voksede udgifterne tydeligt i 2025. Her steg udgifterne med knap 15 procent, svarende til omkring 37 millioner kroner. Ifølge Amgros hænger udviklingen blandt andet sammen med øget brug af Evrysdi til behandling af spinal muskelatrofi, hvor Medicinrådet har udpeget lægemidlet som førstevalg. Samtidig er der set øget anvendelse af Botox til neurologiske lidelser. Området er præget af små patientgrupper, men høje omkostninger pr. patient.

For hjerte- og kredsløbssygdomme var væksten mere moderat. Udgifterne steg fra omkring 129 millioner kroner i 2024 til cirka 149 millioner kroner i 2025, svarende til en stigning på godt 15 procent. Her spiller den demografiske udvikling en væsentlig rolle, fordi flere patienter lever længere med kronisk sygdom og derfor er i behandling over længere tid.

Samtidig var der flere områder med faldende udgifter. For medicin til fordøjelsesorganer og stofskifte faldt omsætningen med omkring 10 procent, blandt andet som følge af en behandlingsvejledning for Fabrys sygdom og skift til det billigere præparat Elfabrio. Inden for sanseorganer faldt udgifterne med omkring 5 procent, blandt andet på grund af lavere indkøb af det meget dyre lægemiddel Luxturna og lavere priser på øjenmedicin mod våd AMD. For infektionssygdomme faldt udgifterne med omkring en procent, blandt andet som følge af lavere forbrug af COVID-19-medicinen Veklury.

Lægemidler med størst omsætning

Lægemidler markeret med lys grøn baggrund er nye på top-30-listen i 2025.
Kalydeco, Tecfidera, Kyprolis og Gilenya er faldet ud af top-30, fordi deres omsætning er gået så meget tilbage, at de ikke længere er blandt de 30 største.
Kilde: Amgros