Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Charlotte Glümer er bekymret for, at noget af den viden, som kommunerne har opbygget gennem mange år, kan gå tabt, når ansvaret for forebyggelse og behandling enten flyttes til regionerne eller til nye sundhedsråd.

Centerchef i København: Smid ikke kommunernes erfaringer ud med badevandet

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Med Sundhedsreformen flytter ansvaret for flere opgaver i 2027 fra kommunerne til regionerne og Sundhedsrådene. Det gælder også dele af forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen. Men man skal ikke glemme at inddrage de årelange kommunale erfaringer, pointerer læge og Centerchef for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune, Charlotte Glümer. Ellers risikerer viden og kompetencer at gå tabt.

”Siden 2008, hvor vi i kommunerne fik ansvaret for rehabiliteringsindsatsen, har vi samlet en masse viden, kompetencer og erfaring. Der er derfor i dag i mange kommuner et holistisk syn eller et helhedsblik på mennesker med kroniske sygdomme. Vi hjælper dem ikke bare med forebyggelse og rehabilitering men også til at finde muligheder og fastholde dem i hverdagen og livet. Der er mange steder i det kommunale system en forståelse for, at man ikke er sin sygdom, men at man lever med sin sygdom og har et helt liv ved siden af.”

Charlotte Glümer er bekymret for, at noget af den viden, som kommunerne har opbygget gennem mange år, kan gå tabt, når ansvaret for forebyggelse og behandling enten flyttes til regionerne eller til nye sundhedsråd. Hun peger på, at små kommuner ofte har få borgere i deres tilbud, og at det gør det svært at holde specialiserede tilbud kørende uden ventetid og uden at gå på kompromis med kvaliteten. Små populationer betyder ganske enkelt færre patienter i forløb, og dermed færre ressourcer at arbejde med.

I Københavns Kommune ser det helt anderledes ud, forklarer hun. Her har man omkring 2500 patientforløb om året, og der er ingen ventetid. Kommunen kan derfor tilbyde forskellige typer indsatser, afhængigt af hvad borgerne har brug for. Hun fremhæver også, at kommunen har haft stor succes med at bruge PRO, som er spørgeskemaer, hvor borgerne selv fortæller, hvordan de har det, og hvad der fylder i deres hverdag. PRO står for patientrapporterede oplysninger og bruges til at skræddersy indsatsen bedre.

I dag udfylder mellem 80 og 85 procent af de borgere, der er i et forløb i Center for Diabetes og Hjertesygdomme, sådanne PRO-skemaer. Det giver et langt bedre overblik over borgernes behov og gør det lettere at justere deres forløb.

”Vi har i det hele taget gennem årene opbygget rigtig meget viden, kapacitet og erfaring på rehabiliteringsområdet. Det er jeg oprigtigt bekymret for, at man ’smider ud med badevandet.”

En praksisnær videns-hub

Helt konkret foreslår Charlotte Glümer etablering af kompetencecentre i regionerne.

”Her kan man med fordel inddrage kommunernes erfaringer og bruge dem aktivt som en slags praksisnær ’videns-hub’ og i partnerskaber med for eksempel forskere, så vi sammen kan kompetenceudvikle området,” siger hun og tegner et billede af Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune som et særdeles praksisnært sted, hvor borgere har deres daglige gang, og hvor man på grund af kommunens størrelse er i stand til at differentiere indsatserne gennem en kontinuerlig kompetenceløft af medarbejderstyrken.

”Jeg kan have min bekymring om, hvorvidt man i regionerne på samme vis vil være i stand til at skabe udvikling dér, hvor borgeren er, hvilket er hele intentionen bag Sundhedsreformen.”

Luk jer ikke om jer selv

Og at rykke ved ulighed i sundhed kræver netop, at man er der, hvor borgeren er, og at man i højere grad tænker differentiering ind i organisering, understreger Charlotte Glümer.

”Der er borgere med sundhedskompetencer og uden mange kompleksiteter i deres liv, hverken sociale problemstillinger eller andre sygdomme. De kan måske nøjes med digitale løsninger og behøver ikke noget ’nært’ tilbud. Men andre har så mange problemstillinger i deres liv, at de aldrig vil møde op i kommunen. Der skal vi måske helt ud i hjemmene og i de boligsociale området. Eksempelvis er vi til stede med medarbejdere i Tingbjerg, Urbanplanen og i Sydhavnen, hvor vi arbejder sammen med civilsamfundet og sundhedsprofessionelle omkring de udsatte borgere.”

Charlotte Glümer taler desuden for, at man styrker de tværkommunale samarbejder.

”Hvis ikke man gør det, risikerer man ikke at udleve sundhedsreformens intentioner og dermed at få mere af det, som man gerne vil væk fra; manglende kvalitet i kommunernes indsats,” siger hun.

Hendes budskab til regionerne og Sundhedsrådene er derfor også klart og utvetydigt:

”Jeg håber virkelig, at man i regionerne og Sundhedsrådene vil inddrage den store viden, kapacitet og erfaring, der ligger ude i kommunerne – at man ikke er selvtilstrækkelig i sin tilgang til opgaven. Vær nysgerrig og brug den viden, der er. Luk jer ikke om jer selv.”