Skønlitteratur skal forbedre lægernes trivsel på 4 aarhusianske hospitalsafdelinger

De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

Midlerne til projektet kommer fra en pulje på i alt 14,3 millioner kroner, som Region Midtjylland har fordelt på otte forskellige projekter i krydsfeltet mellem kultur og sundhed.

”Der er et kæmpestort potentiale i kunst og kultur for sundhedsvæsenet. Når vi kobler sundhedspersonalet og kulturlivets fagligheder, skaber vi målbare sundhedseffekter sammen med nærvær og bedre forløb for både patienter, pårørende og personale. Nu handler det om at udbrede løsninger, der virker, så de kan komme mange flere til gavn i hele regionen,” siger Anders Kühnau (Soc.), regionsrådsformand i Region Midtjylland, i en pressemeddelelse.

Projektet går under navnet ’Narrativ medicin i den kliniske hverdag – litteratur og fortællinger som del af hospitalshverdagen’ og har fået en bevilling på 2,036 millioner korner. Formålet er at ”bidrage med nye veje til at styrke lægers trivsel til gavn for både læger og patienter,” fremgår det af ansøgningen. Bag projektet står Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og DOKK1.

Fiktive værker erstatter patientcases

Narrativ medicin er et tværfagligt felt inden for sundhedsvidenskab, der handler om at integrere fortællinger – både patienters og sundhedspersoners – i klinisk praksis, forskning og undervisning. I en statusartikel fra Ugeskrift for Lægerb eskrives narrativ medicin som ”en metodisk bevidst praksis, hvor man bruger digte, noveller og (uddrag af) romaner til en række forskellige formål i uddannelsen af læger og sundhedsprofessionelle”.

Narrativ medicin har i flere år været en del af pensum på de medicinske uddannelser på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet, men med bevillingen fra Region Midtjylland skal konceptet nu afprøves i større skala ude på hospitalerne.

Forskergruppen bag projektet består af blandt andre Jane Ege Møller, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Carsten Stage, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. De har allerede kørt et mindre projekt på Afdeling for Blodsygdomme. Her inddrog man en del af afdelingens ugentlige undervisningstid til at diskutere uddrag fra skønlitterære værker. Jane Ege Møller og Carsten Stage stod for undervisningen.

”En dag tog jeg for eksempel tre citater med fra bøger, der handler om læger: ’House of God’, ’Dr. Glass’ og ’Næste’. Lægerne fik nogle minutter til at tale om citaterne i små grupper, hvorefter vi havde en fælles diskussion. Andre gange har vi talt om tekster, som er skrevet fra patientens perspektiv,” siger Jane Ege Møller.

Når lægerne for eksempel reflekterer over en fiktiv tekst skrevet fra et patientperspektiv, så er der en særlig pointe i, at teksten netop er fiktiv.

”Det sætter en refleksion i gang, som er anderledes, fordi den udspringer af noget fiktivt. Der er ting, man ikke behøver at diskutere. Hvis jeg havde taget en virkelig patientcase med, så kunne man hurtigt gå ind i en diskussion om, hvorvidt det, patienten har oplevet, nu også var det, der skete. Det slipper man for, når det er fiktivt. Der er ingen mening i at diskutere, om det er sandt eller falsk.”

Bedre læger

Trine Silkjær er uddannelsesansvarlig ledende overlæge på AUH’s Afdeling for Blodsygdomme. Hun fandt sammen med Jane Ege Møller på idéen om at rykke narrativ medicin ind på afdelingen.

”Jeg havde en forhåbning om, at det kunne give os plads til at tale om nogle andre sider af det at være læge og give rum for refleksion. Og så kunne det måske gøres os til bedre læger i den forstand, at vi kunne blive bedre til at forstå patienterne og vores egen lægerolle,” siger hun.

Projektet har været en succes, fortæller hun.

”Vi har fået mere ud af det, end vi havde turdet håbe på. Det har styrket de kompetencer, der ikke handler om ren medicinsk ekspertise, fordi vi har fået talt om de følelser og udfordringer, man kan have som patient, pårørende og læge. Når vi taler ud fra fiktive tekster, giver det noget helt andet, end når vi taler ud fra rigtige patientcases,” siger Trine Silkjær og uddyber:

”Når vi fremlægger patientcases, så fokuserer vi jo på blodprøver, objektive fund og diagnoser, men ikke ret meget på, hvordan det føles at være patient, eller hvordan man håndterer det som læge, når noget er svært. De skønlitterære tekster har givet os anledning til at tale om afmagt og frustrationer: Hvad gør vi, når vi ikke kan gøre mere? Eller når det, vi gør, ikke virker? Det har vi fået nogle rigtig gode snakke om.”

Trine Silkjær fortæller også, at projektet har nedbrudt hierarkierne på afdelingen. Alle har deltaget i diskussionerne, fra de yngste KBU-læger til de ældste overlæger.

”Det er ikke, fordi jeg synes, vi ikke kan snakke sammen normalt, men øvelserne har fuldstændig medbrudt hierarkiet i forhold til, hvem der byder ind og kommer til orde. Det har givet os et bedre kollegialt fællesskab, og vi har set nogle andre sider af hinanden.”

Er I blevet bedre læger af det?

”Ja, det tror jeg. Jeg tror, vi er blevet bedre til at rumme patienterne og se nogle andre sider, som fylder meget for patienterne. Vi er blevet bedre til at se patienterne som hele mennesker, og det er jo en af pointerne med, at narrativ medicin bringer patientfortællingerne med. Men vi er også bedre læger i den forstand, at vi er blevet bedre til at reflektere over den rolle, vi har som læger.

Mentalt afbræk

Ifølge Jane Ege Møller viser forskningen, at narrativ medicin kan øge lægers empati og evne til at sætte sig i patientens sted. Det er der nok noget om, siger hun, men det er ikke primært det, projektet går ud.

”For os handler det mere om at give lægerne mulighed for og tid til at reflektere kollegialt og fremme trivsel og fællesskab. Vi har lavet et studie, hvor vi har interviewet lægerne fra Blodsygdomme, og mange beskriver det som et åndehul. Som et mentalt afbræk, hvor de får lov til at sidde og diskutere nogle ting, som de ikke har så meget tid til normalt, fordi det hele er så driftsorienteret, og folk pisker rundt. Det er værdifuldt, synes de,” siger Jane Ege Møller.

Ifølge Jane Ege Møller skal indsatsen også ses i den sammenhæng, at lægers mentale helbred er udfordret – at lægerne fylder meget i statistikker over stress- og udbrændthed.

”Det er ikke, fordi vi tror, narrativ medicin kan løse det problem, men måske kan det være en måde, hvorpå man får opbygget et meningsfuldt og stærkere fællesskab på arbejdspladsen,” siger hun.

Vil udvikle undervisningskit

Trine Silkjær fortæller, at lægerne på Blodsygdomme har taget godt imod initiativet. Selv dem, hun troede ville være skeptiske.

”De har været meget åbne og efterspurgt, at det skulle fortsætte. Derfor er vi enormt glade for, at det kan køre videre. Vi vil gerne fortsætte på egen hånd, men vi mangler nogle redskaber, og det har vi heldigvis fået penge til.”

Midlerne fra regionen skal netop gå til at udvikle og afprøve et undervisningskit i samarbejde med afdelingerne, så de fremover kan anvende narrativ medicin uden ekstern hjælp.

”De har brug for noget materiale og en ramme for, hvordan man kan organisere undervisningen. Tanken er, at vi udvælger tekster og udarbejder et undervisningskit, som Blodsygdomme og tre andre afdelinger skal implementere,” siger Jane Ege Møller.

Foruden Blodsygdomme deltager afdelingerne Hjerne- og Rygkirurgi, Lungesygdomme, og Klinisk Genetisk Afdeling i projektet.