Praktiserende læge træt af jagt på honorarer – vil finde friheden i fængslerne

Praktiserende læge Carsten Pedersen fra Middelfart rykker i fængsel. Siden 21. oktober har han været ny ledende overlæge i Kriminalforsorgen Vest. Det er hans første egentlige lederrolle, og den finder sted i en sektor, der er mindre produktions- og honorarorienteret.

”Det har været en øjenåbner for mig under mine samtaler med mine nye kolleger, at Kriminalforsorgen ikke er underlagt de samme krav som det øvrige sundhedsvæsen. Jeg synes, det er fristende at prøve at arbejde under rammer, der ikke er honorarstyrede. Som klinikejer i en praksis-klinik er man nødt til at skabe omsætning, og det bliver spændende at prøve en anden virkelighed,” siger den ledende overlæge om sektorskiftet.

Sammen med oversygeplejerske Camilla Hungeberg står Carsten Pedersen i spidsen for sundhedsenheden i Kriminalforsorgen Vest. De to udgør et ledelsesteam, hvor samarbejdet mellem lægefaglig og sygeplejefaglig ledelse er centralt.

Kriminalforsorgen har både læger og sygeplejersker ansat, nogle af lægerne arbejder på konsulentbasis.

Kriminalforsorgen Vests sundhedsenhed huser omkring 70 medarbejdere på Fyn og i Jylland, de er fordelt på 29 matrikler, der udgøres af både helt små arresthuse og op til store fængsler som dem i Nyborg og Sdr. Omme.

Arbejdet som ledende overlæge omfatter blandt andet optimering af drift, udarbejdelse af instrukser samt lægefaglige besvarelser og input. Klager over den sundhedsfaglige behandling håndteres af Styrelsen for Patientklager, men det er Carsten Pedersen, der skal tage stilling til og tage sig af henvendelser, hvor en indsat ikke kan få en ønsket udredning eller behandling.

Talrige sundhedsfaglige perspektiver

Carsten Pedersen er tiltrukket af tanken om, at indsatte kan opbygge en relation til en sundhedsprofessionel, så de også potentielt opsøger en læge, når det er relevant, efter de er kommet ud igen. Han ser også interessante forskningsmuligheder, eksempelvis demografiske undersøgelser af de indsatte og analyser af, hvor der forekommer underbehandling.

”Mange indsatte har psykiatriske diagnoser og problemer med impulskontrol, som vi kan tilbyde dem hjælp til og behandling af. Jeg interesserer mig også for rationel farmakoterapi – de indsatte skal have den rette medicin, men ikke for meget. Jeg håber at få tid til at fordybe mig i den slags problemstillinger. I almindelig almen praksis er arbejdet travlt, og nogle gange går det ud over fordybelsen.”

Sikkerheden er for Carsten Pedersen central, når man har med denne særlige gruppe mennesker at gøre. Men også indsatte med kriminelle domme har stadig krav på ordentlig sundhedsmæssig behandling.

”Jeg ser det ikke som min opgave at udføre strafforanstaltninger. Også mennesker, der har begået alvorlige forbrydelser, har krav på korrekt og fagligt forsvarlig sundhedsbehandling – det ansvar skal vi løfte med professionalisme.”

Siden 2016 har der været arbejdet på at overføre den sundhedsfaglige behandling af indsatte til regionalt regi, fortæller Carsten Pedersens forgænger, Bertel Vinten Understrup, som i september tiltrådte som cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital efter en periode i Kriminalforsorgen siden 2022. 

”Tidligere lå ansvaret meget lokalt, og der var tale om et kludetæppe af løsninger. Man efterspurgte i en rapport fra 2016 en samlet sundhedsfaglig ledelse, og derfor besluttede man at organisere det som én enhed, hvor personalet var samlet under fælles struktur og ledelse,” forklarer Bertel Vinten Understrup.

Sygeplejerskerne spiller en central rolle; de fungerer som visiterende instans og lærer de indsatte at kende. De skal samtidig have læger at sparre med, når behovet opstår.

Almenmedicinere er ansat i enheden, mens der er tilknyttet speciallægekonsulenter som eksempelvis dermatologer, psykiatere og ortopæder.

Komplekst, givende arbejde

Bertel Vinten Understrup ser en fordel ved jobbet i Kriminalforsorgen, som også Carsten Pedersen er draget af: Man er en del af et sundhedsteam, hvor der ikke er produktionskrav som på eksempelvis hospitalsgangen eller i praksis-klinikken.   

”Man skal ikke se 17 patienter på en formiddag i et ambulatorium. Der er tid til at tilrettelægge arbejdet, så man kan tage hånd om en tungere og mere kompleks patientgruppe. Mange indsatte har ikke haft stabil kontakt med sundhedsvæsenet tidligere, og derfor er arbejdet meget givende. Man er med til at skabe strukturer og møde en gruppe mennesker, som virkelig har brug for sundhedsfaglig støtte. Mange af dem er ikke mødestabile og ville sjældent selv opsøge en læge. Her får de hjælp til at få styr på eksempelvis deres bensår, deres diabetes eller deres misbrug,” siger han.

Bertel Vinten Understrup fremhæver også, at man arbejder tværfagligt tæt sammen med mange fagligheder – ikke kun sundhedspersonale, men også fængselsbetjente, jurister og socialrådgivere.  

Jobbet har dog også udfordringer.  Man skal være god til at sætte grænser, påpeger Bertel Vinten Understrup.

”Vi kan hjælpe mange, men ikke med alt. Det sker ofte, at en indsat siger: ’Nu hvor jeg alligevel er her, kan jeg vel få udredt min ADHD, som jeg har gået med længe.’ Men det er ikke altid noget, vi kan klare på stedet, selvom nogle af de indsatte møder os med den forventning.”