Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Mary Brunkow, Fred Ramsdell og Shimon Sakaguchi modtager årets Nobelpris i medicin.

Tre forskere får Nobelprisen i medicin for opdagelsen af kroppens immunbremse

De tre forskere Mary Brunkow, Fred Ramsdell og Shimon Sakaguchi modtager årets Nobelpris i medicin for opdagelsen af, hvordan immunforsvaret lærer at skelne mellem fjende og ven – og undgår at ødelægge kroppens egne celler.

Mary E. Brunkow fra Institute for Systems Biology i Seattle, Fred Ramsdell fra Sonoma Biotherapeutics i San Francisco og Shimon Sakaguchi fra Osaka University i Japan hædres for deres banebrydende opdagelser inden for det, forskere kalder perifer immuntolerance. Det er kroppens egen mekanisme til at holde immunforsvaret i ave og forhindre, at det vender sig mod sig selv.

"Deres opdagelser har været afgørende for vores forståelse af, hvordan immunsystemet fungerer, og hvorfor vi ikke alle udvikler alvorlige autoimmune sygdomme," siger Olle Kämpe, formand for Nobelkomitéen, i en pressemeddelelse.

Når immunforsvaret bliver for stærkt

Immunforsvaret er et af kroppens mest komplekse og præcist regulerede systemer. Det skal reagere kraftigt nok til at bekæmpe virus, bakterier og kræftceller – men samtidig dæmpe sig selv, når faren er overstået. Hvis balancen tipper, kan immunforsvaret begynde at angribe kroppens eget væv, hvilket fører til autoimmune sygdomme som type 1-diabetes, multipel sclerose eller leddegigt.

I mange år mente forskere, at denne selvkontrol alene blev etableret i brislen – et lille organ bag brystbenet, hvor immuncellerne modnes. Her bliver celler, der reagerer mod kroppens egne proteiner, sorteret fra i en proces kaldet central tolerance. Men Shimon Sakaguchi viste, at det ikke var hele forklaringen.

Allerede i 1995 kunne han beskrive en ny type T-celle, som opførte sig helt anderledes end de almindelige T-celler, der angriber fremmede mikroorganismer. Denne nye celletype havde evnen til at berolige immunsystemet og forhindre det i at gå til angreb på kroppens egne celler. Sakaguchi kaldte dem regulatoriske T-celler – og dermed blev et helt nyt felt inden for immunologien født.

Fra syge mus til gennembrud i menneskets biologi

Seks år senere, i 2001, gjorde to amerikanske forskere en opdagelse, som blev det næste store skridt i forståelsen af kroppens immunbalance. Mary Brunkow og Fred Ramsdell arbejdede med en særlig museart, hvor hannerne udviklede alvorlige autoimmune sygdomme og døde tidligt. De fandt frem til, at sygdommen skyldtes en mutation i et gen på musekromosomets X-led – et gen, de døbte Foxp3.

Brunkow og Ramsdell viste, at genets menneskelige modstykke spiller en tilsvarende rolle. Mutationer i FOXP3-genet kan føre til en sjælden og livstruende autoimmun sygdom hos spædbørn kaldet IPEX. Det beviste, at genets funktion er helt afgørende for, at kroppen ikke angriber sig selv.

To år senere kunne Shimon Sakaguchi forbinde trådene: Han viste, at Foxp3-genet styrer udviklingen af netop de regulatoriske T-celler, han tidligere havde opdaget. Genet fungerer som en slags hovedafbryder for immunsystemets egen bremsemekanisme – og uden det mister kroppen kontrollen.

Åbner for nye behandlinger mod kræft og autoimmunitet

Siden da er forskningen i regulatoriske T-celler eksploderet. Forskerne ved i dag, at disse celler ikke bare er vigtige for at forhindre autoimmune sygdomme, men også spiller en rolle ved kræft, allergi og organtransplantationer.

Ved kræft kan de regulatoriske T-celler beskytte svulster mod angreb fra immunforsvaret. Derfor forsøger forskere nu at udvikle lægemidler, der midlertidigt kan fjerne eller svække disse celler, så kroppen kan bekæmpe kræften mere effektivt.

Omvendt forsøger andre forskere at udnytte samme mekanisme til det modsatte formål – nemlig at dæmpe et overaktivt immunforsvar ved autoimmune sygdomme som leddegigt, Crohns sygdom og sclerose. Nye studier undersøger, om det er muligt at behandle patienter med små doser af signalstoffet interleukin-2, som stimulerer væksten af regulatoriske T-celler. Der forskes også i at dyrke patienters egne regulatoriske T-celler i laboratoriet og føre dem tilbage i kroppen for at genskabe immunbalancen.

Ifølge Nobelkomitéen har de tre prismodtageres forskning "lagt grunden til et helt nyt forskningsfelt og inspireret udviklingen af nye behandlinger mod blandt andet kræft og autoimmune sygdomme," skriver komitéen i sin begrundelse.

De tre prisvindere deler årets Nobelpris på 11 millioner svenske kroner. 

 

Hvad er perifer immuntolerance?
Perifer immuntolerance er kroppens måde at forhindre immunsystemet i at angribe sine egne celler. Den fungerer som et ekstra kontrolsystem uden for brislen, hvor særlige immunceller – de såkaldte regulatoriske T-celler – dæmper andre immuncellers aktivitet, når truslen er overstået. Systemet beskytter mod autoimmune sygdomme og er nøglen til kroppens immunbalance.
Årets prismodtagere
Mary E. Brunkow
Født 1961. Ph.d. fra Princeton University, USA.
Senior Program Manager ved Institute for Systems Biology i Seattle. Har identificeret det gen, der styrer kroppens regulatoriske T-celler og bidraget til forståelsen af autoimmunitet hos mennesker.
Fred Ramsdell
Født 1960. Ph.d. fra University of California, Los Angeles.
Forskningsrådgiver ved Sonoma Biotherapeutics i San Francisco. Har sammen med Brunkow opdaget Foxp3-genets rolle i regulering af immunforsvaret.
Shimon Sakaguchi
Født 1951. Læge og ph.d. fra Kyoto University, Japan.
Professor ved Immunology Frontier Research Center, Osaka University. Først til at identificere de regulatoriske T-celler, som styrer immunsystemets balance og forhindrer autoimmune sygdomme.