"Vejledningen af almen praksis er en ny og meget vigtig opgave for Medicinrådet," siger Birgitte Klindt Poulsen, forperson for Medicinrådet.
Medicinrådet udarbejder for første gang vejledninger til almen praksis
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Sundhedspolitik.
Medicinrådet har besluttet at udarbejde syv nye behandlingsvejledninger. Fire af dem er målrettet almen praksis – det er første gang, rådet tager det skridt.
På rådsmødet den 24. september 2025 blev det besluttet, at der i 2026 skal udarbejdes vejledninger inden for kronisk nyresygdom, håndeksem, smertebehandling og lipidsænkende behandling til brug i almen praksis. Samtidig prioriteres tre områder i sygehusvæsenet: knoglemarvskræft, antipsykotika til børn og unge samt anæmi ved nyreinsufficiens.
Med beslutningen bevæger Medicinrådet sig ind på et nyt område. Rådet har hidtil haft fokus på sygehusmedicin, men efter en politisk aftale i juni 2024 overtog rådet fra januar 2025 ansvaret for at rådgive praktiserende læger om medicin. Tidligere var opgaven placeret i Sundhedsstyrelsen og før det i Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). Samtidig fik Medicinrådet for første gang en praktiserende læge som medlem – nemlig Maria Krüger, som er næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Hun er også praktiserende læge på Frederiksberg.
I maj 2025 lancerede Medicinrådet sin første samlede strategi, hvor et centralt punkt var netop at rykke tættere på patienterne og styrke vejledningen af de praktiserende læger. Den nye beslutning om fire vejledninger er derfor det første konkrete udtryk for den ændrede kurs.
"Vejledningen af almen praksis er en ny og meget vigtig opgave for Medicinrådet. Vi har efter dialog med Dansk Selskab for Almen Medicin besluttet at udarbejde en behandlingsvejledning for kronisk nyresygdom og opdatere vejledningen til smertebehandling. Det er to områder hvor der er stort behov for rådgivning, der kan vejlede praktiserende læger til en ensartet og effektiv behandling. Det handler både om patienternes livskvalitet og om at bruge sundhedsvæsenets ressourcer klogt," siger Birgitte Klindt Poulsen, forperson for Medicinrådet.
Medicinrådet laver behandlingsvejledninger for at skabe overblik over, hvilke lægemidler der er bedst dokumenteret til et sygdomsområde – både fagligt og økonomisk. Vejledningerne beskriver, hvornår behandling skal startes, hvornår den bør skiftes, og hvornår den kan stoppes. Målet er at undgå store forskelle i behandling på tværs af landet og sikre, at patienterne får den mest effektive behandling til en rimelig pris.
De fire vejledninger til almen praksis
Kronisk nyresygdom: Mange danskere har nedsat nyrefunktion uden at vide det. Praktiserende læger er ofte de første, der opdager sygdommen gennem blod- og urinprøver. En fælles vejledning skal hjælpe med at afgøre, hvilke patienter der kan følges i praksis, og hvilke der skal henvises til sygehuset. Det skal også gøre behandlingen mere ensartet og tidlig indsats mere systematisk.
Håndeksem: En meget udbredt lidelse, som især rammer folk, der arbejder med vand, rengøring eller kemi. Mange behandles i almen praksis, men der har været store forskelle på, hvilke cremer, salver eller tabletter der anvendes. En vejledning skal skabe fælles retningslinjer, så patienter får samme behandling uanset læge.
Smerteguide: Behandling af smerter er komplekst, fordi mange typer medicin kan komme på tale – fra smertestillende håndkøbsmedicin til stærke opioider. Der er risiko for både under- og overbehandling. En opdateret vejledning skal hjælpe praktiserende læger med at vælge den rigtige behandling, så patienter får smertelindring uden unødvendige bivirkninger eller afhængighed.
Lipidsænkende behandling: Kolesterolsænkende medicin er en af de mest brugte lægemiddelgrupper i Danmark. Nye præparater er kommet til, og priserne varierer. En fælles vejledning skal sikre, at patienter med forhøjet kolesterol eller hjertesygdom får den mest hensigtsmæssige behandling, og at ressourcerne bruges fornuftigt.
De tre vejledninger til hospitalerne
Knoglemarvskræft (myelomatose): Behandlingen af myelomatose har ændret sig meget de seneste år, blandt andet med nye celle- og immunterapier. En opdateret vejledning skal samle den nyeste viden og give hospitalerne et fælles grundlag for at vælge behandling i forskellige stadier af sygdommen.
Antipsykotika til børn og unge: Flere børn og unge får antipsykotisk medicin, men der mangler klarhed om, hvornår det er nødvendigt, og hvilke midler der er bedst dokumenteret. En opdateret vejledning skal skabe mere sikker og ensartet brug af disse lægemidler på tværs af landet.
Anæmi ved nyreinsufficiens: Patienter med svær nyresygdom får ofte blodmangel, fordi nyrerne ikke danner nok af hormonet erythropoietin. Der findes forskellige behandlingsmuligheder, men praksis varierer. En ny vejledning skal skabe en fælles standard for, hvornår behandling skal startes, og hvordan den bedst følges.
I alt kom der 19 forslag ind til nye eller opdaterede vejledninger – seks fra primærsektoren og 13 fra hospitalerne. Syv af dem blev valgt. Rådet lagde vægt på fire kriterier: sygdomsområdets udgiftspres, behovet for ensartet behandling, nye kliniske data og sundhedspolitisk betydning.
