Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin. Vi opfordrer politikerne til at sikre, at produkterne ikke længere sælges efter 2035," siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Sundhed er stadig danskernes vigtigste prioritet – og nikotinposer er i skudlinjen

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Danskerne ønsker politisk handling på sundhedsområdet. En ny analyse viser, at sundhed stadig er det vigtigste politiske emne – og at der især er opbakning til strammere regler for nikotin og tobak.

Ifølge undersøgelsen Den Sundhedspolitiske Puls 2025 peger 54 procent af danskerne på hospitaler og sundhed som en af de tre vigtigste politiske dagsordener, når de skal til valg. Det er otte procentpoint færre end sidste år, men sundhed holder fast i førstepladsen. På andenpladsen ligger miljø og klima med 31 procent, mens styring af økonomien kommer ind på tredjepladsen med 24 procent. Forsvar og militære operationer er gået markant frem til 21 procent og placerer sig på en 6. plads.

Undersøgelsen er gennemført af kommunikationsbureauet Advice og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.042 repræsentativt udvalgte danskere.

Flertal vil stramme reglerne for nikotinposer

Et af de mest markante resultater er, at danskerne ønsker hårdere regler mod nikotinprodukter. Hele 60 procent vil have strammere regler for nikotinposer, mens 57 procent peger på cigaretter og 45 procent på e-cigaretter. Også ultraforarbejdede fødevarer og solarier nævnes af hver femte. Kun 12 procent mener, at reglerne ikke bør strammes.

Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, mener, at tallene sender et klart signal til politikerne:

"Sammen med otte andre toneangivende organisationer har Kræftens Bekæmpelse for nylig slået fast, at Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin. Vi opfordrer politikerne til at sikre, at produkterne ikke længere sælges efter 2035. Analysen fra Advice bekræfter, at befolkningen ønsker handling. Højere priser og strammere regler er vigtige skridt på vejen,” siger han i en  pressemeddelelse fra Advice.

Analysen viser også, at kræftsygdomme (61 procent) og psykiske lidelser (57 procent) er de sygdomsområder, danskerne vil have politikerne til at prioritere højest. I psykiatrien er der især ønske om kortere ventetider og flere sengepladser samt en styrket indsats mod mistrivsel blandt børn og unge.

Dilemmaer om ressourcer og nye behandlinger

Danskerne er også blevet spurgt, hvordan de mener, ressourcerne i sundhedsvæsenet skal bruges. Her viser svarene flere dilemmaer:

43 procent ønsker, at det offentlige i højere grad hjælper borgere, der ønsker at få børn, gennem fertilitetsbehandling. Støtten er især høj blandt kvinder og unge under 30 år. Samtidig svarer 38 procent, at de er klar til, at læger skal prioritere patienter forskelligt, alt efter hvor stor sandsynlighed der er for, at behandlingen virker.

Over halvdelen (52 procent) mener, at det offentlige aktivt skal investere i vaccination mod flere sygdomme. 35 procent mener, at patienter skal tilbydes adgang til den nyeste medicin, også selv om det tager ressourcer fra andre områder. Til gengæld mener kun 26 procent, at det offentlige skal dække dyr medicin fra apoteket, som for eksempel vægttabsmedicin, hvis det betyder færre penge til andre sundhedsområder.

Når danskerne ser på kommunal- og regionsvalget i november, er det især ældreplejen og sundhedsområdet, der står øverst på dagsordenen. Lokalt handler prioriteringerne i høj grad om det nære møde med velfærdsstaten – hvordan ældre får pleje, og hvordan sundhed og forebyggelse fungerer i hverdagen. Også skoler og daginstitutioner ligger højt på listen over, hvad vælgerne lægger vægt på.

Tryghed og private aktørers rolle

Generelt er danskerne fortsat trygge ved sundhedsvæsenet. 73 procent føler sig nogenlunde eller meget trygge ved, at systemet kan give dem den bedst mulige behandling i tilfælde af alvorlig sygdom. Kun 13 procent er utrygge. De ældste er mest trygge, mens Region Sjælland skiller sig ud som den region, hvor færrest føler sig sikre på systemet.

Samtidig er danskerne optimistiske: 36 procent forventer, at behandlingen bliver bedre om ti år, og over 60 procent forventer som minimum samme kvalitet. Unge under 30 år er de mest optimistiske.

Der er også et tydeligt skel mellem, hvad danskerne ønsker, at staten skal tage sig af, og hvad de selv er villige til at betale for. Næsten halvdelen (48 procent) mener, at private aktører skal løfte flere opgaver i sundhedsvæsenet, og 59 procent ser en rolle for private i at nedbringe ventetider. Men villigheden til at betale selv er lav: 62 procent vil slet ikke betale for at gå til egen læge, og 36 procent vil ikke betale for hurtigere behandling ved sygdom.