"Med sundhedsreformens mål om at forebygge over 70.000 indlæggelser, er der 70.000 gode grunde til at sætte tidligt ind. 70.000 gode grunde til at bruge sygeplejerskers faglighed bedre. Og 70.000 gode grunde til at gøre det rigtigt første gang," siger DSR’s forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.
Sygeplejersker i front for at forebygge 70.000 indlæggelser
Dansk Sygeplejeråd vil med nyt politisk udspil sætte sygeplejerskers faglighed i spil i hele landet – fra hjemmebesøg hos gravide til specialiserede roller i psykiatrien.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) præsenterer nu et omfattende sundhedspolitisk udspil med et klart budskab: Danmark kan undgå over 70.000 indlæggelser om året, hvis sygeplejerskerne får de rette rammer til at forebygge, opdage sygdom tidligere og følge patienterne tættere.
"Med sundhedsreformens mål om at forebygge over 70.000 indlæggelser, er der 70.000 gode grunde til at sætte tidligt ind. 70.000 gode grunde til at bruge sygeplejerskers faglighed bedre. Og 70.000 gode grunde til at gøre det rigtigt første gang," skriver DSR’s forkvinde Dorthe Boe Danbjørg i forordet til udspillet Sygeplejersker for et sundere samfund.
Hun tilføjer: "Vi er stolte af at præsentere et politisk udspil med forslag til, hvordan vi kan højne danskernes sundhed".
DSR peger på ni temaer – fra stærkere psykiatri til teknologiske løsninger – hvor sygeplejerskerne kan bidrage til et sundere Danmark.
Erfaringer fra kommuner
Som en del af udspillet har DSR udarbejdet et casekatalog med konkrete erfaringer fra hele landet. I Kalundborg og Esbjerg har kommunerne eksempelvis satset på at sende sygeplejersker på specialuddannelsen i borgernær sygepleje. De specialuddannede sygeplejersker har i dag en central rolle i komplekse borgerforløb. De koordinerer mellem hjemmepleje, plejehjem og praktiserende læger og er trænet til at opdage tidlige tegn på, at en borger er ved at blive syg. Når de handler hurtigt, kan en indlæggelse ofte undgås, og samtidig giver det mere ro og tryghed for både borgerne og personalet i hverdagen.
"Erfaringerne viser bedre kvalitet i sygeplejen, styrket patientsikkerhed og hurtigere faglig sparring til kolleger. Kommunerne oplever også færre indlæggelser og bedre sammenhæng i borgerforløbene" fremgår det i casekataloget.
I Københavns Kommune har man med akutteamet givet sygeplejersker frihed til at udføre opgaver, der tidligere krævede en læges godkendelse – for eksempel at tage blodprøver og starte en behandling direkte i borgerens hjem. Før kunne patienter vente i timevis, fordi sygeplejersken skulle i telefonkø til en læge. Nu kan sygeplejersken handle med det samme, og borgerne får hurtigere hjælp. Det har reduceret unødvendige indlæggelser og samtidig frigivet tid til at hjælpe flere.
Hvad DSR vil opnå med udspillet
Med udspillet lægger Dansk Sygeplejeråd pres på politikere og beslutningstagere. De vil blandt andet:
– At kommunerne hæver andelen af specialuddannede sygeplejersker i borgernær sygepleje til mindst 20 procent i 2030. – At almen praksis styrkes med en ny specialuddannelse for konsultationssygeplejersker, der kan stå for systematisk behandling og opfølgning af patienter med kroniske sygdomme. – At 75 procent af sygeplejerskerne i psykiatrien i 2035 har en specialuddannelse, så borgere med psykisk sygdom får mere stabil behandling. – At alle regioner og kommuner ansætter socialsygeplejersker, så socialt udsatte får bedre adgang til sundhed. – At teknologi bruges som et supplement til relationer og omsorg – ikke som en erstatning. "Teknologi er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå et mere bæredygtigt og lige sundhedsvæsen. Relationer og omsorg er et bærende element i sygeplejen og skal derfor prioriteres i samspil med nye teknologier," lyder det i udspillet.
Fakta: Sygeplejersker for et sundere samfund
Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil indeholder anbefalinger inden for ni temaer:
