Danmarks første hjerneplan for behandlingen af hjernens sygdomme bliver formentlig snart blive en realitet.
Men den kommer kun til at dække et begrænset udsnit at hjernens sygdomme – og den vil kun omfatte patienter i Region Syddanmark.
Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i forbindelse med budgetforliget i 2024, at der i 2025 skulle fokuseres ekstra på det neurologiske område. Adskillige fagfolk har siden da været inddraget, og det er nu blevet til et udkast til en syddansk hjerneplan, som er sendt i høring.
”Ønsket om at sætte fokus på det neurologiske område kom fra vores neurologiske fagfolk i starten af 2024, og efterfølgende har der politisk også været vilje til at løfte det op,” siger Michael Dall, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital.
Tirsdag aften 9. september blev den politiske vilje cementeret: Politikerne i Region Syddanmark besluttede at afsætte 12 millioner kroner til en regional hjerneplan i budgettet for 2026.
Udkastet til hjerneplanen for Region Syddanmark dækker seks neurologiske sygdomsområder: Demens, rehabilitering efter hjernerystelse, epilepsi, sclerose, hovedpine og Parkinsons. Udgangspunktet for arbejdet med hjerneplanen er at nedbringe ventetiden til udredning og behandling. Samtidig er målet, at udredningen og behandlingen gives så tæt på patientens bopæl som muligt, og at patienten oplever sammenhængende forløb.
I planen er der samlet en række anbefalinger til konkrete forbedringer inden for udredning og behandling af de seks sygdomsområder. Blandt foreslås det at udvide kapaciteten på regionens demensklinikker ved at ansætte flere speciallæger, neuropsykologer og sygeplejersker. Der skal også ansættes flere terapeuter på sygehusene for at hjælpe patienter efter en hjernerystelse. Og praktiserende læger skal have bedre adgang til specialistrådgivning omkring hovedpinesygdomme.
Prioritering mellem hjernesygdomme
At hjerneplanen i Region Syddanmark kun kommer til at dække seks neurologiske sygdomsområder skyldes en prioritering, fortæller Michael Dall:
”Det er på ingen måde udtømmende, men det er de områder, som vores fagfolk synes, at det er vigtigst at få styr på i vores region. Specielt ventelisterne på demensområdet er det vigtigt at fokusere på og få nedbragt. Stroke er et andet stort område, men det lavede vi en speciel plan for i vores region for nogle år siden,” siger Michael Dall.
”Skulle vi begynde på arbejdet med hjerneplanen i dag, ville vi nok også have taget psykiatrien med, fordi vi siden da har fået opgaven med at integrere somatikken med psykiatrien.”
National hjerneplan i støbeskeen
Idéen med at lave en hjerneplan er også taget op af foreningen Hjernerådet, der samler neurologiske og psykiatriske behandlingsinstitutioner, faglige selskaber, videnscentre og foreninger. Hjernerådet har siden sin oprettelse i 2024 arbejdet for at få en national hjerneplan for hele Danmark, som både skal omfatte både neurologiske og psykiatriske sygdomme.
Hjernerådets forperson, Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, hilser Region Syddanmarks hjerneplan velkommen.
”Det ser spændende og meningsfyldt ud. Vi håber, at Region Syddanmark har overvejet mulige løsninger på eventuelle udfordringer, som måtte vise sig med rekruttering af nøglepersonale. Ellers kan det blive en hindring for nedbringelse af ventetid på udredning på flere af de seks hjernesygdomme,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Hjernerådets arbejde med en hjerneplan er mere omfattende og tidskrævende end Region Syddanmarks. Første trin i arbejdet med den nationale hjerneplan er en status for hver enkelt sygdom. Næste trin er en afdækning af nye lovende landvindinger inden for forskning og innovation i ind- og udland. Tredje trin er en samfundsøkonomisk opgørelse over, hvad det vil koste at forbedre og løfte kvaliteten på hjernens område.
”Som det fremgår er en national og en regional plan for hjernens områder forskellige. Men det vil helt sikkert give god mening med gensidig dialog og sparring. Så det er vi parate til,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Hver tredje dansker har en hjernesygdom
Hjernerådets forslag til en hjerneplan bygger blandt andet på epidemiologiske studier af 25 hjernesygdomme lavet af forskere på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Her er det vist, at lidt over en tredjedel af danskerne lever med en hjernesygdom – og tallet er stigende. Studierne viser også behovet for øget forskning, både i sammenhængen mellem de mange hjernesygdomme indbyrdes og i en styrkelse af forebyggelse af de mange hjernesygdomme.
Forslaget til en hjerneplan for Region Syddanmark er sendt i høring indtil 30. september. Det forventes, at den endelige hjerneplan vil blive vedtaget af Regionsrådet på et møde i december, hvorefter man kan begynde at implementere initiativerne i planen fra 2026.
FAKTA
● Fra 2015 til 2021 steg andelen af danskere, der levede med en hjernesygdom, fra 33,2 procent til 35,2 procent – en stigning på seks procent.
● De mest hyppige hjernesygdomme i 2021 var depression (13,5 procent), søvnforstyrrelser (13,5 procent) og hovedpine (7,9 procent).
● Stigningen var størst inden for adfærds- og udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme. Her steg andelen fra 2,3 procent i 2015 til 3,4 procent i 2021 – en relativ stigning på 48 procent.
Kilde: The Lancet