“Vi fandt, at incidensraten for nye tumorer var over dobbelt så høj i den øverste indkomstkvartil - den fjerdedel af danskerne, der har den højeste indkomst - sammenlignet med den nederste. Samtidig var tumorerne næsten ti procent mindre i højindkomstgruppen,” siger Johan Sieborg.
Bor man langt fra en hudlæge, opdages hudkræft senere – og tumorerne er større
Både indkomst og afstanden til en hudlæge spiller en rolle for, hvor ofte hudkræft opdages, og hvor store kræftknuderne er, når de bliver fundet. Det viser et nyt dansk studie, som får Dansk Dermatologisk Selskab til at pege på behovet for flere hudlæger i yderområderne.
Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Clinical and Experimental Dermatology, bygger på data fra lidt over 100.000 patienter og næsten 190.500 tilfælde af hudkræfttypen keratinocytcancer, som er den mest udbredte form for kræft i Danmark. Tallene viser, at personer med høj indkomst oftere får stillet diagnosen – men at deres kræftknuder til gengæld er mindre, når de opdages.
"Vi fandt, at incidensraten for nye tumorer var over dobbelt så høj i den øverste indkomstkvartil - den fjerdedel af danskerne, der har den højeste indkomst - sammenlignet med den nederste. Samtidig var tumorerne næsten ti procent mindre i højindkomstgruppen," siger Johan Sieborg, ph.d.-studerende ved Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital, som er førsteforfatter på studiet.
Hos de velhavende blev der altså fundet mellem to og tre gange flere tilfælde af basalcellekræft end hos dem med lavest indkomst. Til gengæld var knuderne næsten ti procent mindre.
"Vi ved ikke præcist, hvad forskellene skyldes. En mulig forklaring er, at dem med højeste indkomster kan være mere tilbøjelige til at søge læge tidligere og i højere grad ved, hvilke faresignaler man skal være opmærksom på, i forhold til dem med lavest indkomst," siger Johan Sieborg.
Geografi gør en forskel
Studiet viser også, at afstanden til nærmeste hudlæge spiller ind. For basalcellekræft blev der fundet 15 procent færre nye tilfælde for hver 10 kilometer længere afstand til hudlægen. Til gengæld var knuderne i gennemsnit godt 8 procent større for hver 10 kilometer.
“For basalcellekarcinomer ser vi altså, at de bliver større, jo længere man bor fra en hudlæge. For spinocellulært karcinom er mønstret anderledes - her stiger incidensen af nye tumorer med længere afstand, men uden at tumorerne bliver større,” forklarer Johan Sieborg.
For spinocellulært karcinom – en mere aggressiv type hudkræft – steg antallet af nye tilfælde med omkring syv procent for hver 10 kilometer længere til nærmeste hudlæge. Størrelsen på knuderne ændrede sig dog ikke.
Ifølge forskerne kan forskellen hænge sammen med, at basalcellekræft typisk vokser langsommere og giver færre symptomer, mens spinocellulært karcinom udvikler sig hurtigere og kan sprede sig. Patienter og læger kan derfor reagere hurtigere, når symptomerne er tydelige.
Ulighed i sundhed
Rikke Bech, ledende overlæge på Hud- og Kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital og forperson i Dansk Dermatologisk Selskab, mener, at resultaterne viser en klar ulighed i sundhedsvæsenet.
"Studiet indikerer, at KC bliver opdaget tidligere hos dem med højest indkomst og dem, der bor tættest på en hudlæge. Omvendt er det mere besværligt for patienter i yderområderne, hvor både afstanden er størst, og ventetiden ofte er længst. Det betyder, at deres hudkræft opdages senere, og at behandlingen sættes i gang senere," siger hun.
Hun understreger, at konsekvenserne kan være alvorlige, især ved spinocellulært karcinom, der kan sprede sig til andre organer:
"Det kan i værste fald være forskellen på liv og død, om man får fjernet en tumor tidligt eller sent. Ved BCC og Bowens sygdom er det især behandlingens omfang og det kosmetiske resultat, der forværres, når diagnosen forsinkes," siger Rikke Bech.
Flere hudlæger i yderområderne
For at mindske uligheden peger Rikke Bech på flere praktiske løsninger.
"En lavthængende frugt er at opslå flere ydernumre til dermatologer i de regioner, hvor afstanden og ventetiderne er længst. Samtidig burde man fokusere på at uddanne praktiserende læger i hudsygdomme. Op mod 20 procent af konsultationerne i almen praksis handler om hud, men i dag er dermatologi næsten ikke en del af speciallægeuddannelsen i almen medicin," siger hun.
Hun peger også på de samfundsøkonomiske konsekvenser: "Der er jo også en umiddelbar økonomisk gevinst i at opdage så mange tilfælde som muligt så tidligt som muligt. Man ser tit tilfælde hos folk i 30’erne og opefter, så det er mange i den erhvervsaktive del af befolkningen, der rammes, og det koster i tabt arbejdsfortjeneste og andre afledte konsekvenser, jo tungere sygdomsbyrden er."
Teledermatologi, hvor hudforandringer vurderes via fotos og online-løsninger, kan ifølge Rikke Bech være en hjælp, men ikke en løsning i sig selv:
"Telemedicin kan være en hjælp til at opdage kræften, men patienterne skal stadig kunne komme hurtigt til en hudlæge og få behandling," siger hun.
Hudkræft er i dag den mest udbredte kræftform i Danmark. Antallet af nye tilfælde er steget med 172 procent det seneste årti. Stigningen er størst for basalcellekræft, som er steget med 220 procent, og spinocellulært karcinom, som er steget med 225 procent.
Artiklen er en lettere omskrevet version af artiklen Nyt dansk studie: Indkomst og afstand til dermatolog koblet med tumorstørrelse og incidens af hudkræft på Dermatologisk Tidsskrift
Relateret artikel
