Nye anbefalinger: Flere borgere skal fremover udredes for demens hos egen læge

Sundhedsstyrelsen ændrer nu på rammerne for demensudredning i Danmark. Nye faglige anbefalinger lægger op til, at flere patienter skal kunne udredes i almen praksis i stedet for på hospitalerne. Samtidig skal de specialiserede udredningsenheder styrkes, så de kan tage sig af de mest komplekse tilfælde.

”I dag skal patienter rejse langt, og mange venter desuden i lang tid på at blive udredt for demens. Det kan betyde, at de ikke får en rettidig behandling og den støtte, de har brug for. Det vil vi ændre på med de nye anbefalinger, hvor vi vil ændre på rammerne for demensudredning, og dermed de flaskehalse, der har været i udredningsforløbene,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Agnethe Vale Nielsen.

Flere skal udredes hos egen læge

I 2024 var 40.275 danskere over 65 år registreret med en demensdiagnose, men Nationalt Videnscenter for Demens vurderer, at knap 100.000 faktisk lever med sygdommen. Antallet vil stige markant i de kommende år, og i 2040 forventes mere end 145.000 danskere at have en demenssygdom.

Allerede i dag udreder praktiserende læger en del patienter, men der er store forskelle på tværs af landet. Nogle regioner henviser konsekvent alle med mistanke om demens til hospitalet, mens andre giver plads til, at lægerne kan færdigudrede patienter med mere fremskreden sygdom.

De nye anbefalinger formaliserer den opgaveflytning: Almen praksis skal tage sig af de patienter, hvor en specialiseret udredning ikke vil ændre på behandlingen, mens hospitalernes udredningsenheder skal fokusere på de komplekse sager. Ifølge Sundhedsstyrelsen drejer det sig om cirka 18 procent af de patienter, der i dag udredes på sygehus.

”Det vil fremadrettet være nødvendigt at organisere demensindsatsen, så vi får en mere sammenhængende, tidlig og målrettet indsats for mennesker med demens. De nye anbefalinger er første skridt i omstillingen af sundhedsvæsnet og viser det retningsskifte, der er i gang. De er et eksempel på, hvordan sundhedsvæsnet bliver omstillet til, at relevant udredning bliver foretaget tættere på patientens hjem via egen læge. Anbefalingerne kan gøre en stor forskel for patienterne og deres pårørende, når de er implementeret. Patienterne kan undgå de lange udredningsforløb på sygehusene, hvis de ikke har betydning for valget af behandling,” siger Agnethe Vale Nielsen.

Lange ventetider og uens kvalitet

Baggrunden for anbefalingerne er, at udredningen i dag er præget af store forskelle og lange ventetider. Ifølge Sundhedsstyrelsens faglige kortlægning fik kun 18 procent af patienterne en diagnosesamtale inden for 90 dage i 2023 – et markant fald fra 42 procent i 2021.

Der er også store regionale forskelle. Nogle regioner har blot én demensudredningsenhed, mens andre har op mod 12. I alt var der 33 enheder i 2023, men kun syv af dem levede op til anbefalingen om mindst 500 udredninger om året. Det betyder, at mange enheder har for få patienter til at opbygge erfaring og sikre høj kvalitet.

Udfordringerne rammer både patienter og pårørende. Nogle oplever, at de ikke bliver taget alvorligt, og at udredningen trækker ud. Andre må vente længe på nødvendige scanninger eller får undersøgelser gentaget, fordi oplysninger går tabt mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner.

Professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, kalder tidspunktet for de nye anbefalinger velvalgt:

”Med sundhedsreformen står vi over for store forandringer i sundhedsvæsenet, som skal skabe mere lighed og nærhed i sundhed. Samtidig ser vi frem mod en tid med nye muligheder for diagnostik og behandling af demens, særligt Alzheimers sygdom. Jeg håber, at anbefalingerne vil føre til bedre og mere ensartet kvalitet i demensudredningen til gavn for mennesker med demens."

Nye værktøjer skal hjælpe lægerne

For at gøre det muligt for praktiserende læger at tage en større rolle i udredningen, er der udviklet flere nye værktøjer. Den kognitive test BASIC, som kan fange tidlige tegn på demens, anbefales i stigende grad frem for den ældre MMSE-test.

Samtidig arbejder Nationalt Videnscenter for Demens med digitale redskaber, der skal støtte både læger og patienter. Et af de nye redskaber er målrettet de mest skrøbelige patienter, som har svært ved at møde op på hospitalet. Her kan praktiserende læger eller kommunale demenskoordinatorer bruge et digitalt program med spørgeskema, kognitiv test, blodprøver og scanninger, hvorefter en algoritme vurderer den mest sandsynlige diagnose.

Et andet redskab er rettet mod patienter med lette symptomer. Her kan patienten selv udfylde spørgeskemaer og gennemføre små digitale hukommelsestests derhjemme, ofte med hjælp fra pårørende. Resultaterne sendes til lægen, som kan bruge dem i den videre vurdering.

Formålet med de nye værktøjer er at sikre en mere ensartet kvalitet og hurtigere forløb, uanset hvor i landet patienten bor.

Samarbejde på tværs af sektorer

De nye anbefalinger lægger vægt på, at praktiserende læger skal have adgang til rådgivning fra hospitalernes specialister, når de selv står med en patient. Samtidig skal kommunerne inddrages tidligere, så støtte og hjælp kan sættes ind, også før en endelig diagnose er stillet.

I nogle kommuner har demenskoordinatorer allerede en central rolle i samarbejdet med lægerne. Region Nordjylland har fx indgået aftaler, hvor praktiserende læger og demenskoordinatorer kan udrede patienter i fællesskab, mens hospitalet står til rådighed for rådgivning.

Sundhedsstyrelsen peger på, at omstillingen vil kræve uddannelse af praktiserende læger, bedre adgang til billeddiagnostik som CT-scanninger, og en styrkelse af kommunernes rolle. På længere sigt kan også nye teknologiske løsninger bidrage.

Implementeringen sker trinvis frem mod 2027 og skal følges tæt. Sundhedsstyrelsen vil overvåge udviklingen gennem den nationale kvalitetsdatabase DanDem, som fremover også skal indsamle data fra almen praksis.

<