Tidligere cheflæge fra Rigshospitalet skal stå i spidsen for patientforening

Morten la Cour, Rigshospitalets tidligere cheflæge for øjenområdet (oftalmologien), er enstemmigt valgt til den centrale bestyrelsespost i Øjenforeningen, Danmarks patientforening inden for øjensundhed. Han forholder sig kritisk til den hyppige tale om nærhed, der er en central del af sundhedsreformen.

I maj måned havde Morten la Cour sidste arbejdsdag som cheflæge på Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet. Rune Salling Holmbjørn har 1. juli overtaget den centrale stilling inden for dansk oftalmologi. Morten la Cour er glad og beæret over sin nye post som forperson i Øjenforeningen, hvor han de sidste ni år har været næstformand og udpeget af Dansk Oftalmologisk Selskab til at sidde i foreningens hovedbestyrelse. Morten la Cour blev af foreningens repræsentantskab enstemmigt valgt til posten som ny forperson.

”Jeg er 67 år, og tænkte, at det var et godt tidspunkt at stoppe som cheflæge med henblik på at få en yngre person på posten. Sundhedsreformen vil medføre store ændringer for hospitalsoftalmologien på Sjælland, og det vil stille øjenafdelingen bedre med en yngre chef, når disse forandringer skal forhandles og implementeres. Herudover er der nogle familiære grunde til, at det er et godt tidspunkt nu. Rune Salling Holmbjørn har den fornødne erfaring både med afdelingsledelse såvel som med interaktion med regioner og centrale myndigheder. Han vil kunne føre afdelingen igennem den vanskelige periode, der venter” siger den tidligere cheflæge.

Interessevaretagelse er vigtig

Som ny forperson har den tidligere cheflæge allerede signeret sit første Synspunkt, en slags ledende artikel i Øjenforeningens medlemsblad SYNET, der udkommer til september. Her giver Morten la Cour sit bud på, hvordan han mener, at Øjenforeningen skal agere i sundhedsvæsenet.

Han skriver, at patientgrupper og sundhedsaktører er i hård konkurrence om sundhedskronerne.

”For at undgå at blive glemt i den konkurrence har Øjenforeningen også interessevaretagelse som et særskilt indsatsområde. Uden interessevaretagelse i forhold til medier, embedsmænd og politikere er risikoen, at den manglende bevågenhed svækker prioriteringen af udredning og behandling af øjensygdomme,” skriver forpersonen.

Hvad kan du gøre for at få Øjenforeningen endnu længere ind i spotlyset?

”Øjenforeningen skal ikke være i opposition til andre patientforeninger. Vi er en del af paraplyorganisationen Danske Patienter, fordi vi har erkendt, at vi løfter bedre i flok på de spørgsmål, som favner bredt. Dette gælder eksempelvis spørgsmål om adgang til speciallægehjælp, ikke mindst for patienter med kronisk sygdom”

Fokus på ventetider og overenskomst

DOS (Dansk Oftalmologisk Selskab), DØO (Danske Øjenlægers Organisation), Optikerforeningen, Serviceforbundet, Fagligt Selskab for Øjensygeplejersker og Danske tale, høre og synsinstitutioner (DTHS) har alle faste pladser i Øjenforeningens hovedbestyrelse, repræsentantskab og i Fagkyndig Komité, der vurderer ansøgninger om forskningsstøtte. Sammen arbejder organisationerne om det fælles formål at fremme a Han erderfor helt fortrolig med, hvordan områdets forskellige aktører arbejder sammen for at få en stærk forening.

Øjenforeningen arbejder blandt andet for kortere ventetider til praktiserende øjenlæger. Morten la Cour har tidligere haft fokus på, hvordan området styres gennem et overenskomstsystem, og om systemet kan forbedres, så man kan komme de lange ventetider til livs.

Du har krydset en del klinger med praktiserende øjenlæger tidligere. Skal I ryge fredspibe nu?

”Øjenforeningen taler ikke for eller imod specifikke aktører, men taler øjenpatienternes og øjensundhedens sag. Spørgsmålet om at ryge fredspibe giver ingen mening for mig. De steder, hvor der er problemer for patienter, uanset om det er i praksis eller på øjenklinikkerne, arbejder vi for forbedringer. Ventetider til praksis er et stort problem, og derfor kom Øjenforeningen med en analyse af praktiserende speciallægers virke.”

Konklusionen på den analyse er, at der politisk er behov for at tage stilling til, hvordan området praktiserende speciallæger i fremtidens sundhedsvæsen skal prioriteres, hvordan det skal styres, og hvordan samspillet skal være med det øvrige sundhedsvæsen, siger den nye forperson. 

”Det er værd at notere sig, at praktiserende speciallæger er inkluderet i den politiske aftale om sundhedsreformen. Aftalepartierne er enige om, at patienter med en henvisning i hånden skal have en ret til at komme hurtigt til udredning og behandling hos en praktiserende speciallæge.”

Her ser Morten la Cour et problem for øjenpatienterne, fordi de i dag uden henvisning kan få en tid hos en øjenlæge.

”Det ser ikke ud til, at disse patienter får glæde af deres ret til hurtigere udredning og behandling. Der står dog også i den politiske aftale, at man skal se på de styringsmæssige og økonomiske mekanismer i overenskomsten. Jeg håber, at det vil føre til, at øjenpatienterne får bedre adgang til speciallægehjælp.”

Savner indhold i ordet nærhed

Øget nærhed er en anden af sundhedsreformens tre hovedmålsætninger, de andre to er mere lighed og bedre sammenhæng i patientforløbene. Morten la Cour stiller dog spørgsmålstegn ved brugen af ordet nærhed.

”Ordet bliver flittigt brugt af politikerne samt af forskellig sundhedsaktører, der prøver at tage patent på at netop deres ydelser er ’nære’. Men giver det eksempelvis øget nærhed med et tilbud tæt på, hvis der ikke er tilstrækkelig adgang? Giver det nærhed for borgere i Kalundborg og Nykøbing Falster, at opgaver fordeles anderledes mellem to øjenafdelinger med 20 kilometer imellem sig på Sjællands østkyst (i Glostrup og Køge, red.), eller kan man få bedre kvalitet og mere nærhed ved at udvikle løsninger, hvor faglighed er centraliseret og projiceres ud? Jeg tror, at det sidste er tilfældet.”

Fra Rigshospitalets øjenafdeling nævner Morten La Cour som eksempel gode erfaringer med telemedicinske løsninger på AMD og diabetesområdet internt i Region Hovedstaden til Hillerød og Bornholm, samt eksternt til det grønlandske sundhedsvæsen.

”Det er efter min mening en billig og effektiv måde at etablere reelt nære tilbudl,” siger han.

Der er også et uopdyrket felt for samarbejde mellem hospitalsafdelinger og optikerbranchen, som vil kunne skabe nærhed og adgang.

”Hvis vi skal skabe både nærhed, lighed, høj faglighed og god adgang uden at bruge hele råderummet, så må vi tænke ud af boksen, og ikke bare flytte ressourcer rundt mellem eksisterende strukturer og aktører.”

Fagligt er Morten la Cour præget af udviklingen i det nuværende Region Hovedstaden, fortæller han.

”Da jeg blev øjenlæge, var der fem øjenafdelinger i det nuværende Region Hovedstaden. Det har været en meget stor positiv oplevelse at deltage i etableringen af en stor, fælles øjenafdeling i regionen. Det har i helt enorm grad styrket fagligheden, skabt øget effektivitet i patientbehandlingen og forbedret øjenlægeuddannelsen til stor gavn for patienterne. Det vil være ærgerligt at se de gevinster forsvinde igen,” siger han.

Smal og bred forskning arm i arm

Nærhed og adgang forbliver højt på dagsordenen for Morten la Cour i rollen som forperson i Øjenforeningen. Derudover er forskningen også central for Morten la Cour, som nu er professor emeritus i øjenkirurgi. 

Forskningsstøtten er naturligvis helt afgørende, ja ”foreningens fundament,” skriver den nye forperson i sit Synspunkt.

han uddyber:

”I forskningsverdenen kan der være forskellige dagsordener, det har jeg også forsøgt at håndtere i rollen som cheflæge. Der er den universetsnære forskning, hvor ambitionen går på at få artikler optaget i centrale tidsskrifter som Nature og Science, altså den smalle og dybe forskning. Det vigtigste for forskning i en hospitalsafdeling er efter min mening at sørge for, at man har en bred vifte af forskning således, at patienterne får en behandling, der støttes af aktiv forskning i netop deres sygdom.”

Som chef for en hospitalsbaseret øjenafdeling har det således været Morten la Cours politik at støtte en bred forskningsdækning.

”Det tager jeg med som forperson. Øjenforeningen er til for at skaffe bred forskningsstøtte. Dette harmonerer også fuldstændigt med Øjenforeningens forskningspolitik, der senest blev opdateret i 2024. Her fremhæves patientrettede projekter, der er til gavn for en bred vifte af øjenpatienter.”

Skiftet af forperson i Øjenforeningen skete i forbindelse med årsmødet den 4. juni, hvor den 78-årige øjenlæge Carsten Edmund fratrådte som formand efter 21 år på posten.