"Mange sygeplejersker er vendt tilbage til hospitalerne, og sundhedsvæsnet står et langt bedre sted," siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Berlingske.
For få år siden var der tusinder af ledige stillinger og enorme ventelister, fordi der manglede medarbejdere, og det førte i starten af 2024 til en bred politisk aftale om at gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk sundhedspersonale til Danmark.
At danske sygeplejersker i høj grad nu vender tilbage til sygehusene kædes det i vid udstrækning sammen med det ekstraordinære lønløft, som i flere sammenhænge er givet til udvalgte medarbejdere i sundhedsvæsnet.
Ifølge eksempelvis Region Hovedstaden er antallet af sygeplejersker på hospitalerne nu vokset til 12.890 – en stigning på næsten 400 siden 2022 – og samlet er medarbejdertallet i regionen steget med 659.
Sophie Løhde peger på, at mange ansøgere fra tredjelande kommer hertil med store forhåbninger, men ofte ikke får dansk autorisation. Alene i 2024 og de første fem måneder af i år er der kommet 7.310 autorisationsansøgninger fra sundhedspersoner fra tredjelande, hvor sygeplejersker tegner sig for den helt store andel.
Forkvinden for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, støtter kvoteordningen:
"Som udgangspunkt er det etisk forkert at rekruttere sundhedspersonale fra andre lande, som også mangler sundhedspersonale, så vi kan få dækket vores egne huller i sundhedsvæsnet," siger hun til Berlingske.
I Ældre Sagen advarer vicedirektør Michael Teit Nielsen dog mod, at rekrutteringen fra udlandet begrænses for andre faggrupper, der mangler i ældreplejen. Han fremhæver, at der ifølge prognoser vil mangle omkring 25.000 uddannede sosu’er i 2034.
Ifølge lovudkastet skal kvoten gælde for personer, der ikke er statsborgere i og uddannet som sundhedspersoner i Danmark, Færøerne, Grønland, EU-lande, EØS-lande eller lande med særlige aftaler med EU. Når kvoten er nået – eller fastsat til nul – vil Styrelsen for Patientsikkerhed lukke for ansøgninger i sit digitale system. Ansøgninger indsendt på andre måder vil som udgangspunkt blive afvist, og afslaget vil ikke kunne påklages.
Lovforslaget åbner for, at kvoten kan ændres løbende og om nødvendigt åbnes eller lukkes flere gange om året. Den kan også udvides til andre sundhedsfaglige grupper, hvis antallet af ansøgninger fra tredjelande overstiger behovet i kommuner og regioner.
Et af de mest vidtgående punkter er, at der kan gives afslag til ansøgninger, som allerede ligger i systemet, når ordningen træder i kraft. Også disse afslag vil ikke kunne påklages, men ansøgningsgebyret vil blive tilbagebetalt.
Der kan dog laves undtagelser – blandt andet for personer omfattet af shortcut-ordningen, hvor en ansøger har et konkret tilbud om en evalueringsansættelse i Danmark, eller for rekruttering via partnerskabsaftaler med tredjelande. Personer, som allerede har lovligt ophold i Danmark, skal heller ikke omfattes af kvoten.
Kvoten for sygeplejersker vil i første omgang blive sat til nul fra 1. oktober.
