Anders Beich stopper på Lolland: "Jeg kan ikke holde til det mere"

65-årige Anders Beich har valgt at stoppe som praktiserende læge i Nysted på Lolland efter tre år. 1. september begynder han i stedet i Rønnede Lægehus, hvor han skal arbejde sammen med en gammel studiekammerat i et mere afbalanceret setup. Trods stor faglig mening er arbejdet på Lolland blevet for hårdt. "Jeg havde håbet at blive, til jeg blev 70. Men det kan jeg ikke. Jeg er blevet for slidt," siger han.

Da Anders Beich i 2022 tog springet fra sin praksis på Nørrebro i København til Lolland, var det for at gøre en forskel. Han ville prøve at arbejde dér, hvor behovet var størst. "Jeg har set mere sygdom på tre år på Lolland, end jeg gjorde på 16 år i København," har han fortalt. 

Og han har da også gjort en forskel. Arbejdet har været fyldt med mening og faglig tilfredsstillelse. Men der har på det seneste været mere arbejde, end det var muligt at nå. Det har slidt – for meget. 

Et ualmindeligt stort behov

Patienterne på Lolland har ikke sjældent mange samtidige sygdomme: Kræft, hjertesygdom, diabetes, autoimmune lidelser, rygsygdomme, psykosociale problemer og sågar sjældne diagnoser. "De har ofte fem-syv sygdomme, og mange har ikke haft en fast læge i årevis. Så venter der et massivt oprydningsarbejde, som tager tid," siger Anders Beich.

Presset er specielt vokset det seneste år. Både fordi patienterne søger mod de få klinikker med stabile læger, men også fordi lægehusene må sætte patienttallet op til det normerede eller mere.

"Det er en nødvendighed for at få økonomien til at hænge sammen – med det resultat, at ventetiden for patienterne øges, og lægerne får endnu mere travlt."

Men der er ikke økonomi til at bruge en halv time på en patient med kompleks sygdom, også fordi lægerne allerede får en forløbsydelse for for eksempel KOL eller type 2-diabetes, og konsultationen er betalt uanset indhold. 

Beich kritiserer, at de praktiserende læger, der tager sig af de mest syge patienter, ikke får ordentlige rammevilkår.

Ude i horisonten venter udmøntning af en sundhedsreform og en ændring af patienttallene i almen praksis, så læger med mange svært syge patienter får færre patienter – men samme honorering. Men den horisont ligger langt væk. Anders Beich mener, at udviklingen går alt for langsomt, og at Lolland/Falster er blevet svigtet af både Praktiserende Lægers Organisation, Danske Regioner og af Christiansborg.

"Der skal ske noget nu. Vi kan ikke vente på nye lønforhandlinger i 2027, som bliver meget vanskelige. Først derefter kommer der måske nye rammer, der tager højde for, at Lolland har mange, meget syge patienter, som kræver lang tid. Det er alt for lange udsigter, og ingen ser ud til for alvor at tage det alvorligt."

Tilliden er brudt

For Anders Beich blev det seneste politiske indgreb dråben: Lovforslaget fra juni, der i hans optik reelt opsiger den nuværende privat-offentlige partnerskabsmodel mellem almen praksis og regionerne. Dermed forlades den tillidsbaserede model, som praktiserende læger har bygget deres praksis på. 

"Det er som at kaste en håndgranat ind i de sidste rester af en samarbejdsmodel – en solid mistillidserklæring til almen praksis," siger han.

Tilliden har gradvist lidt knæk gennem flere år, mener han, men med det aktuelle lovforslag er den endegyldigt væk. Samtidig forringes arbejdsvilkårene løbende, og udsigten til, at noget ændrer sig til det bedre, svinder.

Et farvel med faglig værdighed

Anders Beich har på ingen måde fortrudt sin tid på Lolland. "Det er yderst givende at få lov at arbejde med gode mennesker, som virkelig fejler noget. Det er enhver læges drøm," siger han. Men mængden betyder noget, og nu siger hans egen kapacitet fra.

"Det er ikke det at være læge, der er problemet. Det er rammerne og systemet. Det mangler forståelse for, hvad det kræver at tage sig ordentligt af de mest syge patienter. Jeg er ikke blevet træt af mit fag. Jeg er bare blevet slidt."

Han peger også på, at flere af hans jævnaldrende kolleger er i samme situation.

"Mange læger på Lolland og Falster er på min alder, og de har arbejdet under de her vilkår i mange år, og hatten af for deres indsats, som for få påskønner. Arbejdet er super interessant, men rammevilkårene duer ikke, og det haster at få det rettet op. Du bliver hurtigere gammel i det her system."

Også transporten har spillet en rolle. "Der er bus til og fra Lolland, og i starten fungerede det godt, men en større bus gav dårligere fysisk arbejdsmiljø. Jeg kunne før gøre dagens arbejde færdigt på vej hjem i bussen. Men det seneste år er det ændret. Jeg kan ikke nå det længere, og så ryger aftenen med. Det er ikke holdbart."

Efter tre år med pendling, oprydning i komplicerede sygdomsforløb og en hverdag uden faglig ro, har Anders Beich valgt at trække sig fra lægehuset i Nysted. Han stopper dog ikke som praktiserende læge – den 1. september begynder han som vikar i Rønnede Lægehus, hvor han fremover skal arbejde sammen med sin gamle studiekammerat og ven Thomas Højrup Andreasen, som han i øvrigt også spiller i band med. 

Her håber han at finde en bedre balance. Dels er det ikke så langt væk fra hans bolig og liv i København, som Lolland er. Og dels er der større aldersvariation blandt patienterne, som  har nydt kontinuiteten i lægehuset.

"Det er hverken som på Lolland, hvor rigtig mange patienter er komplekst syge, eller som på Nørrebro, hvor de eksistentielle og psykiske problemer fyldte kalenderen. I Rønnede ser både sygdomsbilledet og antallet af patienter i forhold til det ud til at være mere afbalanceret," siger han.