I en tid med for få læger og et stigende pres på primærsektoren vil det være væsentligt at få afdækket, om mistrivsel hos lægerne har en direkte afledt og måske endda skjult konsekvens for behandlingen af patienterne," siger Anne Sophie Oxholm.
Forskningsprojekt: Lægers trivsel indvirker på deres behandlingsadfærd
Sundhedsvæsenet står over for gennemgribende forandringer de kommende år. I almen praksis har de allerede rigeligt at lave, men skal løfte endnu flere opgaver, og det kan få implikationer for de praktiserende lægers trivsel. Forskere fra Syddansk Universitet undersøger nu, hvordan trivsel, mistrivsel – og hvad lægen motiveres af – kan have direkte indflydelse på behandlingsadfærden.
Forskning, spørgeskemaundersøgelser og trivselsrapporter tegner et næsten dystert billede af massive trivselsudfordringer hos de praktiserende læger. Der bliver i stigende grad sat ord på som ’mistrivsel,’ ’stress’ og ’udbrændthed.’ Det, imens planerne for fremtidens sundhedsvæsen lægger op til, at de praktiserende læger skal overtage flere og flere opgaver fra hospitalerne.
”I en tid med for få læger og et stigende pres på primærsektoren vil det være væsentligt at få afdækket, om mistrivsel hos lægerne har en direkte afledt og måske endda skjult konsekvens for behandlingen af patienterne. Generelt ved man, at et menneskes trivsel har indvirkning på dets ydeevne, og det gælder derfor sandsynligvis også inden for sundhedssektoren. Men det er faktisk kun ringe undersøgt.” Sådan siger Anne Sophie Oxholm, som er lektor på DaCHE – Dansk Center for Sundhedsøkonomi på SDU. Hun står i spidsen for WELLCARE-projektet, hvor forskerne med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser sendt til alle landets læger med et ydernummer, undersøger, om en læge i mistrivsel eksempelvis er mere tilbøjelig til at udskrive opioider og antibiotika og mindre tilbøjelig til at følge nye retningslinjer?
”Med WELLCARE-projektet håber vi at kunne få mere viden om, hvad der får de praktiserende læger til at trives i deres arbejde, men forskningen har naturligvis også til formål at sikre en god og ensartet behandlingskvalitet til patienterne, og at der opnås mest muligt sundhed for pengene,” siger Anne Sophie Oxholm.
Forskellige motivationsfaktorer
Forskerne vil også undersøge, hvad det betyder for patientbehandlingen og virkningen af politiske tiltag, om lægen motiveres af at få betaling for sine ydelser, af ren arbejdsglæde, af at hjælpe samfundet eller af patientens vel. Altså, betyder det noget for den behandling, du som patient får, hvad din læge motiveres af? I tidligere studier fra SDU, som også indgår som brikker i det samlede puslespil i WELLCARE-projektet, har forskerne derfor spurgt de praktiserende læger om, hvad der motiverer dem.
”Studierne viser for eksempel, at læger, som i højere grad er optaget af at gøre det godt for samfundet, i højere grad udskriver smalspektret fremfor bredspektret antibiotika, hvilket reducerer risikoen for antibiotikaresistens i befolkningen. Læger, som er mere motiveret af at gøre det godt for den enkelte patient, udskriver flere recepter på antibiotika end andre. De læger, som er motiveret af at opnå en økonomisk gevinst, genererer flere ydelser per patient. Det peger på, at det, der motiverer lægerne i deres arbejde, kan relateres direkte til deres behandlingsadfærd. Selvfølgelig skal man være varsom med at fastslå kausale sammenhænge, men vi kan alligevel godt sige, at det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem motivation og behandlingsadfærd. Det område af vores forskning håber vi at komme til at forstå endnu bedre i WELLCARE-projektet,” siger Anne Sophie Oxholm.