Otte sololæger er samlet i Odder: Vi tager det bedste fra de små og de store klinikker

I Odder Lægehus arbejder otte læger solo, men er fælles om en række funktioner i en samarbejdspraksis. Det giver, synes de, gode og nære patientforløb og stordriftsfordele.

Der er tænkt over detaljerne i Odder Lægehus. Gulvet er det samme som i Nationalmuseet i Oslo. Dansk stavparket i eg, som breder sig smukt ud over det gigantiske venteværelse. Væggene er malet i en afdæmpet blå farve, som matcher malerierne på væggene. Klinikken fylder hele 1. sal i Odder Sundhedshus. I alt 1.150 kvadratmeter, som rummer adskillige konsultationsrum, et stort sekretærrum med skranke samt laboratoriefaciliteter. Her arbejder otte sololæger, som hver har deres egne patienter – i alt omkring 13.000 – og samtidig er fælles om blandt andet praksispersonale, uddannelseslæger og udstyr.

Historien om Odder Lægehus går tilbage til 1975, hvor seks sololæger i hver deres enkeltmandspraksis fra Odder og omegn gik sammen om at bygge et lægehus i Odder, hvor de etablerede en samarbejdspraksis. Tanken var, at de ville beholde hver deres patienter, men have fælles faciliteter og arbejde bedre sammen. De ansatte to sygeplejersker og en bioanalytiker, hvilket var meget fremsynet på det tidspunkt. Senere blev klinikken udvidet med endnu to sololæger og har siden 1998 bestået af otte sololæger.

I 2023 flyttede Odder Lægehus ind i det nyopførte Odder Sundhedshus, som er et samarbejde mellem Odder Kommune og de praktiserende læger i området. Der er kommunale sundhedstilbud i stueetagen, Odder Lægehus på 1. sal, og 2. salen huser en kompagniskabspraksis med to læger og en anden kompagniskabspraksis med fem læger. Det betyder, at alle praktiserende læger i Odder Kommune nu er samlet i sundhedshuset.

Bruno Melgaard Jensen blev en del af Odder Lægehus i 1998. Foto: Jesper Balleby

Det bedste fra solopraksis

Bruno Melgaard Jensen er en af de læger i Odder Lægehus, som har været med i længst tid. Han er 61 år og blev en del af lægehuset i 1998.

”Jeg synes, at vi her har taget det bedste fra det at være sololæge. Jeg er meget tilfreds og er blevet her i så mange år, fordi jeg har en god stabil kerne af patienter, gode kolleger, et stabilt personale samt gode fysiske rammer for min praksis. Jeg har et godt overblik over mine patienter og har samtidig en fordel ved at være en del af det store fællesskab, hvor vi otte sololæger deler vores administrative forpligtelser,” siger Bruno Melgaard Jensen.

Han er tidligere formand for PLO – fra 2013 til 2015 – og har valgt at holde fast i sin solopraksis i Odder Lægehus sideløbende med sit organisatoriske arbejde. I øjeblikket har han ansvar for økonomi og kliniklokaler i lægehuset sammen med en anden læge, to andre læger tager sig af IT, to har ansvar for personalet, og de sidste to står for PR i form af møder, arrangementer, gaveindkøb og uddannelse.

”Alle de administrative forpligtelser har vi fået fordelt, så de ikke hænger på en enkelt læge. Så når man kommer ind i vores hus, hopper man bare ind i en funktion og lærer den funktion sammen med en kollega, og på den måde lærer vi hinanden op.”

Brug for retningslinjer

Men arbejdsgangene er alligevel lidt tungere, end hvis man bare var sololæge i en enkeltmandspraksis. For Odder Lægehus har en del fælles retningslinjer for, hvordan man behandler sygdomme som for eksempel KOL og diabetes – typisk sygdomme, som sygeplejerskerne tager sig af. Der er også retningslinjer for, hvordan man bruger bioanalytikere og sekretariatet.

”Vi er nødt til at have en del retningslinjer, fordi vi har så meget personale. Det behøvede jeg ikke, hvis jeg var sololæge for mig selv. Så det er tungere administrativt på den her måde. Vi kommer med hver vores holdning, og så skal vi prøve at få det til at blive til noget fornuftigt sammen,” siger Bruno Melgaard Jensen.

Patienterne har heller ikke frit valg mellem lægerne, når de skal booke en tid. Som udgangspunkt skal de altid ind til den læge, de har valgt. Kun hvis de har brug for en akuttid, når ens egen læge er fraværende, kan de komme ind til en af de andre læger eller en uddannelseslæge.

”Der er nogle af mine patienter, der kan have svært ved at forstå vores system, hvis de er nye i lægehuset og kommer fra en kompagniskabspraksis. Men langt de fleste patienter er glade for, at de kun har én fast læge, som har ansvaret, så det ikke er fordelt ud på fire, seks eller otte læger.

Vi holder fast i kerneværdierne

For Bruno Melgaard Jensen er en samarbejdspraksis en god løsning i forhold til at organisere sig som praksislæge.

”Det er lettere at bevare kontinuitet og kendskab til patienten her end i en stor kompagniskabspraksis. Jeg synes, at vi lykkes med at give patienterne både nærhed, tilgængelighed og høj faglighed. Og selvom vi har vores egne patienter, kan vi godt diskutere vores egne svære patienter med kollegerne, selvom de ikke kender dem helt så godt,” siger han.

I Odder Lægehus har alle otte læger også opretholdt, at man kan ringe direkte til lægen mellem klokken otte og ni hver morgen.

”På den tid kan jeg have 15 til 20 samtaler, fordi jeg kender mine patienter godt og for det meste kan huske deres forhistorie. Det giver god mening, at jeg har bevaret den direkte telefonkontakt til patienterne, for jeg kan løse mange ting hurtigt over telefonen, og mit personale er glade for, at de kan bede patienterne om at ringe direkte til mig om morgenen.”

Esben Sommer Nielsen blev en del af Odder Lægehus i 2021 og er yngste læge. Foto: Jesper Balleby

En god mellemting

I konsultationsrummet ved siden af Bruno Melgaard Jensen sidder Esben Sommer Nielsen. Han er med sine 38 år yngste læge i lægehuset og blev færdig som speciallæge i almen medicin i 2020. Han startede som vikar i Odder Lægehus samme år og overtog en anden læges ydernummer i klinikken i 2021.

”Jeg var tiltrukket af at afprøve en samarbejdspraksis, fordi det er en god mellemting mellem en kompagniskabspraksis og at være sololæge alene. Dels kan man have nogle gode patientforløb, hvor man er meget inde i tingene – og dels har man nogle stordriftsfordele, hvor man ikke er sårbar over for ferier og sygdom og kan være social med resten af klinikken,” siger Esben Sommer Nielsen. Han tilføjer:

”Men ens patienter er lidt mere afhængige af en i en samarbejdspraksis. Jeg kan ikke bare forsvinde på ferie i fem måneder, som man måske ville kunne, hvis man var i en kompagniskabspraksis, hvor patienterne er mere tilknyttet behandlingsstedet fremfor lægen. Så det giver nogle begrænsninger på godt og ondt.”

Esben Sommer Nielsen har nu været i klinikken i omkring fire år og kan konstatere, at det er en fordel at have tæt kontakt til sine patienter.

”For nogle patienters vedkommende kender jeg deres ægtefæller, deres børn og deres forældre. Hvis der for eksempel kommer en patient med ondt i maven, kan jeg bedre forstå det, hvis jeg har været ovre på plejehjemmet og snakke med faren, der er meget syg. Så det her giver rigtig god mening patientmæssigt og personligt. Jeg giver patienterne et bedre forløb, og der er også en faglig tilfredsstillelse i det for mig,” siger han.

Unge patienter

Esben Sommer Nielsens patienter er i gennemsnit under 40 år – 11 år yngre end den patientgruppe, som Bruno Melgaard Jensen har.

”Jeg har mange unge patienter og børne­familier. En del er tilflyttere til byen og har valgt mig, fordi vi er på samme alder, og de tænker, at jeg nok kan sætte mig ind i deres situation med børnesygdomme og virus derhjemme,” siger han.

Det kan Esben Sommer Nielsen faktisk også, for han har selv to piger på fem og syv år sammen med sin kæreste, som er praktiserende læge i en kompagniskabspraksis.

”Det kan godt være hårdt. Vi har tit oplevet, at vi har været nødt til at overlappe i lægevagten. Så er jeg kørt ud til lægevagten på en tom ladcykel om morgenen, og min kæreste er kommet ud til lægevagten klokken 16 med børnene i bilen, som jeg så har taget med hjem i ladcyklen. Før jeg begyndte som sololæge, havde jeg nogle bekymringer om, hvordan vi skulle håndtere det, hvis børnene var meget syge, for som sololæge tjener jeg ikke nogen penge, hvis jeg ikke er her. Og så skubber jeg bare nogle problemstillinger til andre dage, hvilket betyder, at jeg får rigtigt travlt, når jeg er tilbage. Men heldigvis har mine børn ikke været syge ofte.”

Men selvom det er hårdt til tider, er Esben Sommer Nielsen glad for, at han tog springet ud i en tilværelse som sololæge så hurtigt efter, at han blev færdig som speciallæge.

”For mig er det en kæmpe forskel at være praksisejer frem for at være vikar eller ansat i praksis. Det giver lidt mere travlhed at være praksisejer, men jeg har aldrig fortrudt det. For både mig og min kæreste er det en kæmpe drivkraft, at vi har et rigtig spændende arbejde, som giver mening.”

Lange åbningstider et problem

Esben Sommer Nielsen er dog ikke begejstret ved tanken om, at han måske engang skal til at have længere åbningstider for sine patienter. I forvejen har klinikken åbent til klokken 17 om onsdagen, hvor alle otte sololæger har tider, der kan bookes.

”Jeg synes faktisk, at jeg arbejder nok i forvejen. Hvis vi skulle have sent åbent flere dage, så ville jeg være begrænset af, at jeg ikke kan få hentet mine børn de dage. Som det er nu, kan min kæreste som regel hente de dage, hvor jeg arbejder til sent, men hvis vi fik flere dage med lange åbningstider, ville det blive et problem,” siger han og tilføjer:

”Længere åbningstid vil ikke betyde større mulighed for at se sin egen læge hos os, men det vil være det samme som at indføre en lokal lægevagt. For den, der passer den sene tid, skal så holde fri en anden dag, hvilket medfører færre tider hos ens egen læge. Vi arbejder i forvejen minimum 40 timer i klinikken per uge, så vi vil ikke kunne øge vores ugentlige arbejdstid.”

Esben Sommer Nielsen tilføjer, at han heller ikke oplever, at de sene tider bliver brugt af dem, der kun har mulighed for at komme sidst på dagen. Ofte bliver tiderne taget af pensionister, der lige så godt kunne komme klokken 11 om formiddagen.

”Så hvis man skulle have flere dage med lange åbningstider, burde man kigge på, hvem der skulle have tiderne,” siger han.