Professoratet har tilhørt praktiserende læge John Brodersen, der er kendt som en af de fremmeste sundhedsdebattører inden for blandt andet overdiagnostik.
Paradoksal beslutning: Professor kommer i Blå Bog – men Region Sjælland lukker hans professorat
Region Sjælland nedlægger sit eneste kliniske professorat inden for almen medicin. Professor og praktiserende læge John Brodersen bliver derfor akademisk arbejdsløs det samme år, hvor han bliver optaget i Kraks Blå Bog. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) undrer sig og har skrevet et bekymringsbrev til regionen.
Professoratet har tilhørt praktiserende læge John Brodersen, der er kendt som en af de fremmeste sundhedsdebattører inden for blandt andet overdiagnostik. Han har oplyst om det nedlagte kliniske professorat på sin LinkedIn-profil.
Professoratet, der bliver nedlagt 1. september, har gennem de seneste 10 år bidraget med banebrydende national og international forskning i verdensklasse inden for multisygdom, overdiagnostik, ulighed og bæredygtighed i sundhedsvæsenet, skriver DSAM i et brev.
John Brodersen har udsendt lærebogen ’Snart er vi alle patienter – overdiagnostik i medicinske og samfundsfaglige perspektiver’ sammen med antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jönsson. Han har været med til at skrive over 400 videnskabelige artikler og været medvært på Preventing Overdiagnosis-konferencen, der fandt sted i København i 2023.
Beslutningen om at nedlægge professoratet er i direkte modstrid med regeringens reformudspil, Robusthedskommissionens og Sundhedsstrukturkommissionen samstemmende anbefalinger og det nyligt vedtagne visionspapir for forskning i det nære sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, mener DSAM.
”Visionerne taler om styrkede rammer og bedre omsætning af viden til praksis i den primære sundhedssektor – men uden de nødvendige forskningsstillinger forbliver det blot tomme ord,” står der i brevet.
Cees Stavenuiter er bestyrelsesmedlem i DSAM og initiativtager til brevet fra selskabet, hvor selskabet opfordrer Region Sjælland til at genoverveje beslutningen. Han har formuleret brevet i dyb undren og bekymring.
”Almenmedicinsk forskning er basis for næsten alt, hvad vi laver. Både på gulvet i hverdagen i praksis-klinikken, men også inden for videreuddannelse, efteruddannelse og i DSAM’s kliniske vejledninger,” siger han.
Det nedlagte professorat og den akademiske svækkelse af almen praksis er Cees Stavenuiters primære årsag til at skrive brevet. Men den praktiserende læge fra Svendborg har også en kæmpe respekt for John Brodersens arbejde, både de seneste 10 som professor, men også hele Brodersens forskningsindsats gennem 25 år.
”Han kan ikke erstattes, han er en kæmpe force. Hans fokus på overdiagnostik er meget anvendelig i almen praksis,“ siger Cees Stavenuiter, men erkender, at “budskabet også kan være svært at forklare over for borgeren, da det er kontraintuitivt”.
En af de centrale pointer i John Brodersens forskning lyder, at mere ikke altid er godt. Flere scanninger og kontroller er ikke det bedste svar, når en borger møder op med en plet eller lidt ømheder.
”Det lyder måske som logik i de her Vælg Klogt-tider, men det var det bestemt ikke for 25 år siden, da John Brodersen indledte sin forskningskarriere. At vi er blevet mere opmærksomme på overdiagnostik er hans fortjeneste, men der er stadig brug for meget mere forskning i området, for der er stadig kampagner og politiske ønsker, der går på, at mere er bedre.”
Optaget i Blå Bog
John Brodersen oplyser på det sociale medie LinkedIn, at han er en af de 101 danskere, der i 2025 er optaget i Kraks Blå Bog. Hans kåring som betydningsfuld dansker falder ”ironisk nok” sammen med, at Region Sjælland har nedlagt hans professorat, skriver professoren. Han har ikke selv haft mulighed for at give et interview til denne artikel, da han har travlt med eksaminer og klinik.
Men noget tyder på, at han stadig skal være forsker, også efter 1. september.
”Detaljerne om, hvor jeg skal være med til at styrke forskningen med fokus på at mindske overforbrug, skabe mere lighed og et sundhedsvæsen, der skal kunne håndtere de kommende års udfordringer med reformer, må I vente med lidt endnu,” skriver han på det sociale medie.
En svækkelse af hele sundhedsvæsnet
Man fornemmer måske en vis fortrøstning i opslaget fra John Brodersen. Nye jobmuligheder lader til at være inden for rækkevidde. Kommentarsporet til hans opslag på LinkedIn inkluderer da også invitation til kaffe fra Region Hovedstadens regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.).
I DSAM er man derimod bekymret over, hvad Region Sjællands beslutning om at nedlægge professoratet har for det danske sundhedsvæsen. De har sendt deres brev ikke kun til Region Sjælland, men også beslutningstagere, politikere, universiteter og ledere i sundhedsvæsenet.
”Vi beder jer om at styrke – ikke svække – de almenmedicinske forskningsmiljøer, så vi kan bevare og videreudvikle et sundhedsvæsen, der bygger på viden, kvalitet og sammenhæng,” skriver DSAM, der påpeger, at fra september 2025 vil næsten halvdelen af Danmarks befolkning kun være dækket af ét universitetsprofessorat (uden klinisk tilknytning) og tre mindre deltidsprofessorater.
”Beslutningen om at ophæve regionens eneste kliniske professorat i almen medicin fra 1. september 2025 vil få vidtrækkende konsekvenser, ikke blot for forskningen, men også for kvalitetssikring og -udvikling, undervisning, rekruttering og sammenhængskraften i vores primære sundhedssektor.”
Konsekvenserne af det nedlagte professorat rækker langt ud over Region Sjælland, som snart bliver til Region Østdanmark, mener det almenmedicinske selskab.
”Sidste år er der oprettet en ny lægeuddannelse i Køge, hvor de medicinstuderende nu risikerer at modtage endnu mindre lokal klinisk almenmedicinsk evidensbaseret undervisning på et højt internationalt niveau. Til sammenligning er der to kliniske professorer i almen medicin tilkoblet den nye lægeuddannelse i Esbjerg,” skriver DSAM.
Det faglige selskab understreger også, at uden stærke almenmedicinske forskningsmiljøer med høj international standard risikerer man at importere vejledninger og behandlingsprincipper, som ikke passer til forhold i primærsektoren. Det kan føre til spild og skade i sundhedsvæsenet.
Forskning i almen praksis er essentielt, fordi den netop tager afsæt i de patienter, praktiserende læger ser i deres kliniske hverdag. En stor gruppe er ældre, med flere samtidige sygdomme, som får mange lægemidler. Denne kompleksitet med multisyge patienter, der får polyfarmaci, adresseres sjældent i lægelig subspecialiseret forskning, som typisk ekskluderer disse patienter eller opdeler dem i hver enkelt sygdom eller præparat, påpeger DSAM.