
Jesper Juul Larsen, cheflæge på Nordsjællands Hospital, oplever, at mange yngre patienter indlægges akut med problemer, der i virkeligheden burde være håndteret hos egen læge.
Lille patientgruppe fylder akutmodtagelserne – mange burde være set hos egen læge, siger cheflæge
Akutafdelingerne bliver belastet af mange korte og unødvendige indlæggelser, især blandt unge voksne og børn, viser ny analyse. Det billede kan cheflæge for Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital, Jesper Juul Larsen, genkende fra dagligdagen.
En ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at blot 5,1 procent af patienterne står for hele 18,2 procent af de akutte sygehusophold. Rapporten afslører store geografiske forskelle i, hvor ofte patienter indlægges akut – og viser en statistisk sammenhæng: Jo flere kommunalt ansatte sygeplejersker en kommune har pr. 1.000 borgere, desto lavere andel hyppige akutte patienter ser man i gennemsnit. Det understreges dog i rapporten, at der er tale om simple sammenhængsanalyser. Der ses også en negativ sammenhæng mellem andelen af faglært SOSU-personale og hyppige akutte patienter, mens der ikke er nogen tilsvarende sammenhæng for ufaglært personale.
{snippet title="Tilmelding nyhedsbrev"}
Cheflæge for Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital, Jesper Juul Larsen, fortæller, at han genkender mønsteret i rapporten om, at der mellem kommunerne er betydelige forskelle i indlæggelsesmønster og indlæggelsesfrekvens.
"Jeg synes også, at det er interessant, at indlæggelsesfrekvensen afhænger af, hvor mange sygeplejersker den enkelte kommune har pr. 1000 indbyggere. Jo flere sygeplejersker der er ansat i kommunen – jo færre akutte indlæggelser," siger han.
Unge voksne og børn optager meget plads
Jesper Juul Larsen hæfter sig i rapporten også ved, hvor stor en andel af de akutte patienter der er unge og tilsyneladende raske.
"Vi har mange yngre voksne i akutafdelingen – i alderen 20-29 år og 30-39 år – som alt andet lige må opfattes som værende raske i forhold til de +65-årige med flere sygdomme. Akutmodtagelsen bruges i de tilfælde til sundhedsfaglig afklaring, som med fordel burde være sket hos egen læge," siger han.
Andelen af akutte kontakter blandt børn er særligt høj i Region Hovedstaden – 13,5 procent – mens andelen i resten af landet ligger omkring 6-7 procent.
"Det er påfaldende, at 13,5 procent af de akutte kontakter i Region Hovedstaden udgøres af børn mellem 0 og 9 år. Det er dobbelt så mange som i resten af landet," siger han.
Børn i alderen 0-9 år ses på børneafdelingen på Nordsjællands Hospital.
Ifølge ham falder patienterne ofte i to grupper: De yngre voksne, som skaber stor aktivitet i afdelingen, men sjældent er alvorligt syge, og de ældre multisyge, som kræver tværfaglige løsninger og tæt samarbejde med kommunerne.
Gruppen af 20-40-årige bidrager med travlhed i Fast Track. Her udskrives 90 procent i løbet af tre timer, hvilket ifølge Jesper Juul Larsen tyder på, at deres sundhedsproblem ikke har været voldsomt.
Til gengæld kræver de ældre og multisyge patienter betydelig tværfaglighed, og løsningerne skal ofte findes i det kommunale landskab – som varierer meget.
{source}<div style="max-width: 1000px; margin: auto;"><h3 style="text-align:center;">Hyppige akutte patienter pr. aldersgruppe i regionerne (2021–2023)</h3>
<canvas id="akutteChart"></canvas>
<p style="font-size: 0.9em; color: gray; text-align:center;">Kilde: Tal hentet fra rapporten "Analyse af hyppige akutte patienter – Maj 2025"</p>
</div>
<script src="https://cdn.jsdelivr.net/npm/chart.js"></script>
<script>const ctx = document.getElementById('akutteChart').getContext('2d');
const akutteChart = new Chart(ctx, {
type: 'bar',
data: {
labels: ['0-9 år', '10-19 år', '20-29 år', '30-39 år'],
datasets: [
{
label: 'Nordjylland',
data: [5.8, 5.9, 8.9, 7.3],
backgroundColor: '#A5A58D'
},
{
label: 'Midtjylland',
data: [6.5, 5.0, 7.0, 5.9],
backgroundColor: '#B7B7A4'
},
{
label: 'Syddanmark',
data: [6.4, 6.5, 7.7, 5.6],
backgroundColor: '#DDBEA9'
},
{
label: 'Sjælland',
data: [6.2, 6.8, 14.6, 10.1],
backgroundColor: '#6A8EAE'
},
{
label: 'Hovedstaden',
data: [13.5, 6.1, 13.4, 12.1],
backgroundColor: '#3B6978'
}
]
},
options: {
responsive: true,
plugins: {
legend: { position: 'bottom' },
tooltip: { mode: 'index', intersect: false }
},
interaction: {
mode: 'nearest',
axis: 'x',
intersect: false
},
scales: {
y: {
beginAtZero: true,
title: { display: true, text: 'Procent' }
},
x: {
title: { display: true, text: 'Aldersgruppe' }
}
}
}
});
</script>{/source}
Jesper Juul Larsen fortæller, at Nordsjællands Hospital har et Tværsektorielt Team for ældre og multisyge, som samarbejder med kommunerne om udskrivninger og forebyggelse. Han understreger, at det kræver ressourcer, og at kommunernes kompetencer og tilgængelighed er afgørende.
Tydelige forskelle mellem kommuner og regioner
Det er ikke tilfældigt, hvor i landet de hyppige akutte patienter bor. Analysen viser, at kommuner som Lolland, Guldborgsund og København har markant højere andel af denne patientgruppe, end man skulle forvente ud fra deres rammevilkår. Omvendt har kommuner som Egedal, Allerød og Rudersdal en lavere andel – alle beliggende i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden og Region Sjælland skiller sig samlet set ud med de højeste andele af hyppige akutte patienter. I Region Sjælland udgør unge voksne mellem 20 og 29 år 15,6 procent af de hyppige akutte patienter, og i Region Hovedstaden er andelen 15,9 procent. Til sammenligning ligger andelen i Region Midtjylland på 6,6 procent, i Nordjylland på 7,4 procent og i Syddanmark på 7,6 procent. Det viser, at billedet i de jyske og fynske regioner i højere grad præges af ældre og mere kronisk syge patienter, hvilket giver et andet indlæggelsesmønster.
Formålet med analysen er ifølge Benchmarkingenheden at give sundhedsvæsenets aktører bedre indblik i, hvem patienterne er, og hvorfor billedet varierer mellem landsdelene. Tanken er, at det kan føre til lokal dialog om forskelle i praksis og mulige forbedringer i forebyggelse og samarbejde.
Data i rapporten stammer fra alle fem regioner og bygger på både faktiske og forventede andele, justeret for alder, køn, civilstand, sygdomsbyrde, indkomst og beskæftigelse.
