Hver fjerde dansker med tarmsygdomme får et kronisk forbrug af opioider

Der er et bekymrende stort kronisk forbrug af opioider blandt danske patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), altså Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa, mener forskningsleder Bente Mertz Nørgård. Hun påpeger, at opioider – stærke smertestillende lægemidler – er forbundet med mange negative følgevirkninger og ikke har en dokumenteret langsigtet effekt på IBD-patienters smerter.

”Det er tankevækkende, at cirka 25 procent af danske IBD-patienter på et tidspunkt ender med et kronisk opioidforbrug. Jeg hæfter mig ved, at det kroniske forbrug er særligt udtalt hos patienter, som har fået behandling med beroligende og angstdæmpende lægemidler, og hos de ældste patienter. Det vidner om, der måske er særligt sårbare patientgrupper, som vi skal have særligt fokus på,” siger Bente Mertz Nørgård, forskningsleder, professor og ledende overlæge på Odense Universitetshospital. Hun er førsteforfatter til studiet af IBD-patienters opioidforbug, publiceret i American Journal of Gastroenterology.

Undersøgelsen inkluderer danskere med Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa, som blev diagnosticeret fra 1. januar 1996 til 31. december 2021. Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa er kroniske sygdomme, hvor immunsystemet angriber tarmen og skaber betændelse.

I studiet blev patienterne regnet som havende et kronisk forbrug af opioider, hvis de havde hentet mindst én recept på et opioid i mindst to ud af tre på hinanden følgende kvartaler.

Ud af de 15.092 danskere, der fik diagnosen Crohn’s sygdom, endte 4.141 med at få et langvarigt forbrug af opioider – svarende til 27 procent. Forløbet blev fulgt i gennemsnitligt lidt over syv år. Blandt de 30.416 patienter med colitis ulcerosa udviklede 6.777 et kronisk forbrug af opioider – det vil sige omkring 22 procent.

For begge sygdomme var kirurgi, alder på 50 år eller derover og brug af beroligende og angstdæmpende medicin de vigtigste faktorer, der hang sammen med et kronisk opioidforbrug.

Alvorlige konsekvenser

”Både læger og patienter vil helst undgå et kronisk forbrug af opioider, fordi de er forbundet med en lang række bivirkninger, herunder afhængighed, svære infektioner og øget risiko for sygdomsaktivitet, fordi man risikerer at overse forværring af den grundlæggende tarmlidelse,” siger Bente Mertz Nørgård.

”Og så ved man fra en lang række studier, at kronisk opioidbrug generelt er forbundet med øget brug af sundhedsydelser, en lang række sociale konsekvenser og ulykke og død.”

Ingen langsigtet effekt på smerter

Tankevækkende er det også, at opioiderne ikke har en dokumenteret langsigtet effekt på IBD-patienternes smerter.

”De smertestillende opioider er effektive til at lindre stærke smerter, for eksempel efter et kirurgisk indgreb, men på den lange bane er effekten mere usikker,” siger Bente Mertz Nørgård.

Indtil videre viser undersøgelsen, at hver fjerde patient med inflammatorisk tarmsygdom har haft en periode med fast forbrug af opioider. Det store spørgsmål er, om mange bliver ved med at tage opioider, selv om medicinen både har alvorlige bivirkninger og ikke ser ud til at virke på lang sigt. Det forsøger forskerne nu at finde ud af – og de foreløbige resultater tyder på, at mindst halvdelen af patienterne fortsætter med at bruge opioider i flere år.

”Det er formentlig særligt sårbare grupper af patienter, vi har med at gøre, og nu handler det om at få identificeret dem og gjort en særlig indsats for at forhindre, at de bliver kroniske opioidbrugere,” siger hun.

Afhængighedsskabende

Undersøgelsen af danske IBD-patienters opioidforbrug synes højaktuel i en tid, hvor afhængighed af opioider fylder i debatten. USA har i flere år befundet sig en regulær opioidkrise, men også i Danmark er der fokus på brugen af opioider, hvilket blandt andet har ført til skærpede retningslinjer for ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Det er uvist, i hvor høj grad afhængighed kan forklare danske IBD-patienters kroniske forbrug af opioider.

”Jeg tror ikke, at der er nogen patienter, der ønsker at få opioider eller ende i kronisk opioidafhængighed, men det er jo en af bivirkningerne ved lægemidlerne. Problemet er, at der skal findes gode smertelindrende alternativer, så vi har et stort behov for forskning inden for det her område, som skal undersøge alternativer,” siger Bente Mertz Nørgård.

Manglende fokus på smerter

Hverken i Europa eller USA findes der kliniske retningslinjer for, hvordan man smertebehandler IBD-patienter.

”IBD er en smertefuld tilstand, som for mange patienter indebærer kirurgi. Det er tankevækkende, at der ikke findes retningslinjer for, hvordan vi behandler smerterne hos disse patientgrupper,” siger Bente Mertz Nørgård.

I årtier har forskningen fokuseret på effekten af den gængse medicinske behandling, som begrænser og reducerer graden af inflammation i tarmsystemet. Men man har beskæftiget sig overraskende lidt med de ledsagende problemstillinger, herunder smerteproblematikker, påpeger Bente Mertz Nørgård.

”Til trods for at der er kommet en masse nye lægemidler, som dæmper inflammationen, så ser det ikke ud, som om de får bugt med smerterne. Der er virkelig brug for forskning på det her område, så vi kan få nogle reelle og formentlig multidisciplinære smertestillende alternativer til opioider og retningslinjer for, hvordan vi bedst smertebehandler IBD-patienter."

Hvad stiller lægerne op?

I mellemtiden er spørgsmålet, hvordan danske læger skal forholde sig til overforbruget af opioider. Bliver der – med tanke på de manglende langsigtede effekter af opioider – udskrevet for mange recepter på opioder?

”Det er muligt, men det kan vi ikke konkludere ud fra vores undersøgelse. Det er ren spekulation. Men der er jo kommet ret skarpe retningslinjer for praktiserende lægers ordination af opioider over de senere år, og vi kan faktisk også se, at der er sket en reduktion i forbruget i den sidste tidsperiode i studiet,” siger Bente Mertz Nørgård med henvisning til, at patienter diagnosticeret i perioden 2016 til 2021 havde en lavere risiko for at udvikle et kronisk forbrug af opioider sammenlignet med patienter med en tidligere diagnose.

Bente Mertz Nørgård glæder sig over fremgangen, men efterlyser mere forskning i smertelindring og opfordrer læger til at være særligt opmærksomme på de mest sårbare patienter.

”Vores studies resultater bør efterprøves i andre populationer af IBD-patienter, men lige nu er det et stort problem for lægerne, når de møder patienter med smerter, fordi man ved ikke, hvad man skal gribe til. Mens vi venter på gode smertelindrende alternativer, bør man være særligt opmærksom på ældre patienter, patienter, der har undergået kirurgi, og patienter, der har fået beroligende og angstdæmpende lægemidler, og sørge for at få seponeret opioiderne hurtigst muligt.”