
"Tjenester som den her kan bidrage til et skred i den udvikling, der allerede foregår, hvor økonomisk og socialt overskud er afgørende for den enkelte patient," siger Peder Hvelplund (Enh.) om Lægerne Danmark.
Lægerne Danmark vil aflaste almen praksis – kritikere frygter social skævvridning
Det nye lægenetværk Lægerne Danmark giver danskerne mulighed for hurtig privat almen lægehjælp mod kontant betaling. Nogle ser det som en social skævvridning, mens andre betragter det som en tiltrængt hjælp til pressede praktiserende læger.
Lægerne Danmark er et nyt initiativ, der skal aflaste almen praksis ved at gribe bolde uden for almindelig åbningstid hos borgere, der er villige til at lægge en egenbetaling på 750 kroner for en konsultation.
Sådan siger stifterne Jakob Fraes og Kathrine Espersen i et interview.
Sundhedsordfører Peder Hvelplund (Enhedslisten) stiller sig kritisk over for initiativer som Lægerne Danmark. Han mener, virksomheden bidrager til et skred fra det offentlige over mod et privat sundhedsvæsen.
”I et sundhedsvæsen under pres skal den sundhedsfaglige prioritering ikke foregå via pengepung eller postnummer. Tjenester som den her kan bidrage til et skred i den udvikling, der allerede foregår, hvor økonomisk og socialt overskud er afgørende for den enkelte patient.”
Sundhedsordføreren ønsker som politiker at sætte en prop i udviklingen. Peder Hvelplund har for nylig været med til at stille et forslag om, at læger med overenskomst skal forbydes at arbejde privat. Forslaget er stilet især mod FAPS-lægernes sidearbejde i den private sektor, men for ham at se er et fænomen som Lægerne Danmark udtryk for samme problematik, som han kalder den ”centrale og dominerende udfordring” inden for sundhedspolitikken lige nu.
Kun Alternativet og muligvis SF tyder på at ville stemme for beslutningsforslaget fra Enhedslisten. Sundhedsministeren afviste forslaget og henviste i Folketinget til den politisk bredt vedtagede sundhedsreform, der har den nære sundhed som en krumtap.
“Enhedslisten foreslår jo, at praktiserende speciallæger, der driver deres praksis efter overenskomsten, skal fratages muligheden for at behandle privatbetalende kunder. Det indebærer jo alt andet lige en risiko for, at den samlede kapacitet i speciallægepraksis ikke bliver større, men bliver mindre,” sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) under debatten i Folketinget.
Peder Hvelplund siger om den kølige modtagelse i Folketinget:
”Det bekymrer mig, at vi er alene med at se en udfordring her. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er flere partier, der deler bekymringen. Det paradoksale er, hvis man lagde det ud til folkeafstemning, tror jeg, at omtrent 90 procent ville stemme for, at de ønsker sig et offentligt sundhedsvæsen. Men lige nu oplever vi alligevel et skred over mod det private, stik imod befolkningens interesser.”
Konservative: Ekstra tilførsel er godt
Sundhedsordfører Per Larsen (Kons.) er positivt indstillet over et fænomen som Lægerne Danmark.
“Jeg synes, det er naturligt, at der opstår den slags tilbud, når vi står med lægemangel. Behovet for at købe sig til hurtigere lægehjælp er der. Forhåbentlig forsvinder det behov, når vi får de 5.000 nye læger, som er aftalt. Men jeg har ikke noget imod det, og det er fint med alternativer for de borgere, som er utrygge ved at vente på deres egen læge. Hvis lægerne ønsker at tage ekstra arbejde i deres fritid uden om overenskomsten, er det ok med mig,” siger Per Larsen. Han beskriver det som eksterne penge, der kommer ind i sundhedsvæsnet, når borgerne selv betaler for lægebesøg.
Peder Hvelplund svarer:
”Det understreger netop den manglende forståelse for problemets omfang. Hvis vi i et presset sundhedsvæsen accepterer, at utålmodige patienter med pengepungen som våben kan få privilegeret adgang til lægens tid og sundhedsvæsenets ressourcer, så bidrager vi til at lægge det offentligt finansierede sundhedsvæsen med lige og fri adgang i graven”.
Praktiserende læge: Fint nok, men….
Blandt praktiserende læger, Medicinsk Tidsskrift har spurgt, er reaktionerne på Lægerne Danmark blandede. Nogle fortæller uden for direkte citat, at de ser det som udtryk for social skævvridning og en skidt udvikling, at markedet bliver mere liberalt og får flere spillere på banen.
Daniel Sindhøj er praktiserende læge i Rødovre. Han oplever den konkrete lægevirksomhed som værende ”fin nok”.
Der kommer dog et ’men’.
”I en mere generel betragtning, synes jeg, at det er et udtryk for, hvor skidt fat det står til i det patientnære sundhedssystem, når der åbenbart er et marked for den type af tilbud. Det kan give en semi-privatisering af det patientnære sundhedssystem, og det må man jo fra politisk side beslutte, om man ønsker. Hvis man fra politisk side vælger et semi-privat sundhedssystem, så medfører det også øget ulighed," siger Daniel Sindhøj.
PLO og Danske Regioner: Overenskomst er bygget på tillid
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har ingen umiddelbar skepsis ved det nye initiativ, skriver organisationen i en mail til Jyske Vestkysten. Avisen har skrevet om Lægerne Danmark i forbindelse med, at den første jyske praksis har sluttet sig til netværket, i Esbjerg. Denne praktiserende læge betoner i interviewet med Jyske Vestkysten behovet for at hjælpe rejsende og turister.
PLO skriver i deres svar til den avis:
"Så længe en praktiserende læge driver sin egen praksis i overensstemmelse med PLO's overenskomst, har PLO ikke en holdning til, hvad vedkommende foretager sig ud over det. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at eje et ydernummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen eller egne klinikker. Derudover må praktiserende læger ikke prioritere deres private patienter over de patienter, de tilser i offentlig regi. Ansvaret for, at overenskomsten overholdes, ligger hos den læge, der ejer ydernummeret".
Danske Regioner skriver også til Medicinsk Tidsskrift, at overenskomsten med de praktiserende læger i høj grad bygger på tillid.
”Lægerne er forpligtede til at følge bestemmelserne om tilgængelighed og sikre, at patienterne kan blive behandlet i klinikken og inden for de frister, vi har aftalt.”
Danske Regioner tilføjer også, at regionerne følger løbende op på, om overenskomsten bliver overholdt, ”der hvor det er muligt.”
Relaterede artikler


