"Medicinrådet må ikke nøjes med at se på medicinen og dens klimaaftryk isoleret, for så risikerer man at gå helt galt i byen. Man skal have hele patientrejsen for øje," siger sundhedsøkonom Kristoffer Hvidsteen.
Sundhedsøkonom: Hurtigere behandling kan mindske sundhedsvæsenets klimaaftryk
Sundhedsvæsenet er blandt de største klimasyndere, og klimaftrykket reduceres bedst ved hurtig og effektiv behandling, mener sundhedsøkonom.
4-5 procent af den globale CO2-udledning kommer fra sundhedssektoren. Det er mere end flyindustrien og også mere end hele Tyskland tilsammen.
Tema om Medicinrådet og bæredygtighed
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
”Det er bestemt ikke en ikke ubetydelig mængde, og hvis man skal nå de internationale klimamål for dekarbonisering, så kommer vi ikke udenom, at sundhedssektoren også må holde for,” sagde Kristoffer Hvidsteen – sundhedsøkonom og direktør i konsulentvirksomheden Prescient – da han holdt oplæg på Medicinske Tidsskrifters webinar i februar om bæredygtige principper for Medicinrådets arbejde.
”Så lad os komme i gang. Der findes faktisk værktøjer til det, og det er enormt vigtigt at anvende de rigtige værktøjer for at komme i mål med en dekarbonisering.”
Skyhøjt drivhusgaspotentiale
Kristoffer Hvidsteen forklarede på webinaret, hvordan produktionen af lægemidler er et biprodukt af olie-gas-sektoren – og tilmed er et produkt, der er blevet raffineret og syntetiseret yderligere, hvorfor potentialet for udledning af CO2 ved produktion af medicin er skyhøjt.
”Jeg tror ikke, at der er nogle emner eller materialer i verden, der har så højt et aftryk som API (den aktive ingrediens i medicin, red.). Det gælder ikke alle typer medicin, men især de små molekyler, så generelt er der tale om et ret betydeligt fodaftryk,” sagde han.
Akut indlæggelse har størst klimaaftryk
For Kristoffer Hvidsteen er det afgørende, at alle led i en patientrejse gennem sundhedssektoren tænkes ind, hvis det skal lykkes at reducere CO2-udslippet. Eksempelvis viser beregninger fra det offentlige britiske sundhedsvæsen NHS, at både patientens brug af medicin, medicoteknisk udstyr, sundhedspersonalets ressourcer, vand, affald og egen transport er en del af regnestykket. Så det samlede klimaaftryk er en kombination af mange ting.
”Det betyder også enormt meget, hvordan behandlingen finder sted. Et besøg hos den praktiserende læge koster omkring 1,1 kg CO2-udledning. En akut indlæggelse koster 90 kg CO2, og en operationel procedure koster 35 kg CO2. Pointen er, at ved hvert trin er der en påvirkning og den samlede behandlingsvej er en mosaik af forskellige aftryk, der samlet giver sygdommens klimaaftryk,” sagde Kristoffer Hvidsteen.
”Så hvis man sidder på et hospital og gerne vil dekarbonisere, så har man mulighed for at påvirke nogle af disse ting. Men det er ikke uvæsentligt, hvad der er godkendt og tilskud til af medicin. Så man lever i det univers og må prøve at ændre de ting, man har mulighed for at påvirke.”
Medicinrådet spiller vigtig rolle
Kristoffer Hvidsteen nævnte initiativet Nordic Packaging som et eksempel på, hvordan man forsøger at få medicinalfirmaer til at bruge mindre emballage i både yderpakningen (som for eksempel papkasser og plastik omkring medicinæsker) og transportemballagen. Men selve udvalget af medicin kan man ikke ændre på.
”Man kan ikke dekarbonisere de lægemidler, der er til rådighed. Det er der andre, der skal sørge for – og det er derfor, at man kan tale om Medicinrådets rolle,” siger Kristoffer Hvidsteen.
”Medicinrådet har en ualmindelig vigtig rolle i forhold til hvilke typer af medicin, man godkender – og derfor er det meget vigtigt, hvordan man ser på det med klima. Rådet må ikke nøjes med at se på medicinen og dens klimaaftryk isoleret, for så risikerer man at gå helt galt i byen. Man skal have hele patientrejsen for øje. Det vigtige for at komme i mål med dekarbonisering er at anlægge en helhedsorienteret vurdering af en behandlings fodaftryk.”
Kristoffer Hvidsteen opfordrer Medicinrådet til at se på patientgrupper inden for forskellige sygdomme og vurdere hele behandlingsforløbet. Det vil sige at undersøge, hvor mange tests og lægebesøg forskellige behandlinger kræver, og hvordan man bedst sikrer, at patienterne får den mest effektive behandling.
NHS er i gang
England er et af de lande, der er længst fremme med at arbejde med sundhedssektorens klimaaftryk. Det britiske sundhedsvæsen NHS har erklæret, at de vil følge den videnskabsbaserede tilgang til en reduktion af CO2-udledning og halvere CO2-udslippet fra sundhedssektoren i 2030 og være CO2-neutrale i 2045.
Både NHS og NICE (National Institute for Health and Care Excellence) i England har allerede skabt et rammeværktøj for, hvordan man kan generere evidens inden for området, og gennem intiativerne ”Sustainable Market Initiative” og ”Health Care Without Harm” findes der nu blandt andet fælles standarder for grønne patientrejser.
Se eller gense debatwebinar:
Kan Medicinrådets principper bane vejen for et
mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Kan nye principper for anbefaling af medicin for eksempel være med til at understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcer, mere lighed i behandling af sygdom og et mere klimavenligt sundhedsvæsen?
Medicinske Tidsskrifter inviterede 5. februar til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterede, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
- Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
- Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
- Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
- Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
- Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
- Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
- Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
- Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
- Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
- Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
- Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
- Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)