Regionernes formand, Anders Kühnau.
Danske Regioner bakker op om ny lægefordeling, men efterlyser fleksibilitet
Danske Regioner støtter regeringens lovforslag om en national fordelingsmodel for praktiserende læger, men advarer om, at der skal være mulighed for fleksibilitet i særlige situationer. Regionerne ønsker desuden en klarere afgrænsning af kompetencer mellem sundhedsråd og regionsråd.
Høringsfristen for regeringens lovforslag om en ny model for fordeling af praktiserende læger i Danmark er nu udløbet. Forslaget indebærer, at læger i områder med mange syge og ældre skal have færre patienter, mens læger i områder med færre syge kan få flere.
Danske Regioner, som repræsenterer landets fem regioner, støtter modellen, men mener, at den bør kunne justeres i særlige tilfælde.
"Danske Regioner ser meget positivt på, at der med den politiske aftale om sundhedsreform tages det første skridt til at skabe rammerne for et fagligt styrket og mere koordineret almen medicinsk tilbud til alle borgere i landet," skriver regionerne i deres høringssvar.
National fordelingsmodel får opbakning
Danske Regioner bakker op om, at de praktiserende læger fordeles ud fra sygdomsbyrden i et givet område. Det vil sige, at områder med mange syge og ældre skal have flere læger, mens områder med en sundere befolkning kan have færre.
"Danske Regioner finder det meget positivt, at lovforslaget lægger op til, at fordelingen af kapaciteten af læger mellem geografiske områder i landet skal baseres på sygdomstyngden hos befolkningen i områderne. Dette vil skabe lighed i det tilbud, som borgeren har mulighed for at benytte på tværs af landet," lyder det i høringssvaret.
Regionerne ønsker dog en større klarhed over, hvordan modellen vil tage højde for lokale forskelle.
"I den videre udmøntning bør der ses på, hvilke forhold der kan begrunde, at regionen fraviger den beregnede fordeling ud fra en konkret vurdering," skriver Danske Regioner.
Ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin kan den nationale fordelingsmodel netop ramme skævt helt lokalt, fordi patientpopulationens reelle behov ikke altid afspejles korrekt i modellen. Det gælder eksempelvis udsatte boligområder med relativt få ældre som Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense.
"Disse områder ligger typisk i de store byer, hvor middellevetiden gennemsnitligt er høj, hvilket desværre hæver lukkegrænsen også i disse områder, da middellevetid udregnes på kommuneniveau. Områderne har i dag i forvejen rekrutteringsproblemer, som vil forværres hvis lukkegrænsen hæves," lyder det i DSAM´s høringssvar.
Ønsker fleksibilitet i ekstraordinære situationer
Danske Regioner understreger, at der også kan opstå akutte situationer, hvor modellen ikke er dækkende. Det kan være, hvis mange læger i et område nærmer sig pensionsalderen, hvis en klinik lukker uventet, eller hvis befolkningstallet stiger kraftigt i et bestemt område.
"Regionerne bør iht. regionale og lokale faktorer kunne træffe beslutninger, som afviger fra den nationale fordelingsmodel både ift. kapacitetsniveauet i et område og ift. klinikkens åbne-/lukkegrænser - i såvel opad- og nedadgående retning," skriver Danske Regioner.
De opfordrer til, at loven præciserer, hvilke typer situationer der kan betegnes som ekstraordinære.
Ønsker klar rollefordeling mellem sundhedsråd og regionsråd
Lovforslaget lægger op til, at regionsrådene skal have ansvaret for at styre lægedækningen i hele regionen, mens sundhedsrådene skal håndtere den mere lokale planlægning.
Sundhedsreformen vil etablere 17 nye sundhedsråd, der bliver en central motor, og som skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen. Sundhedsrådene vil blive sammensat af medlemmer fra både regioner og kommuner og får et fælles ansvar og midler til at udvikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker.
Sundhedsrådene skal blandt andet tage stilling til, hvor mange patienter en lægeklinik skal have, før den kan lukke for tilgang. Men de arbejder under regionsrådene, som har den overordnede beslutningskompetence.
"For en god ordens skyld og under henvisning til regionens overordnede forsyningsforpligtelse og muligheden for at inddrage et helhedshensyn i beslutninger og sikre en ensartet administration er det vigtigt, at kompetencen til at udstikke rammerne for også denne opgave med at håndtere sager om nedsat patienttal og flytning af praksis placeres entydigt centralt i regionsrådet – og ikke alene i det enkelte sundhedsråd," skriver Danske Regioner i sit høringssvar.
Forslag om frikøb af ydernumre
Regionerne foreslår også, at de får mulighed for at frikøbe ydernumre – det vil sige retten til at drive en praksis – hvis en læge ønsker at sælge sin klinik.
"Aktuelt kan regionen godt købe ydernumre, men kun hvis lægen vælger at sælge til regionen. En sådant frikøb af praksis skal tage udgangspunkt i markedsprisen. Muligheden skal kun bruges helt undtagelsesvist og i ekstraordinære situationer," skriver Danske Regioner.
Det vil give regionerne større mulighed for at sikre lægedækning i områder, hvor det ellers kan være svært at finde nye læger.
Efterlyser klarere definition af lægemangel
Regionerne ønsker en præcis definition af, hvornår et område officielt kan betegnes som ramt af lægemangel.
"Det er ikke nærmere beskrevet, hvornår et område defineres som værende ramt af lægemangel. Skal dette alene forstås som et område, hvor der er ubesatte kapaciteter i forhold til det antal, som er fastsat efter den nationale fordelingsmodel? Hvis ikke, bør det præciseres, hvilke forudsætninger der skal gøre sig gældende i et område, for at det kan karakteriseres som værende ramt af lægemangel, eller om det er op til regionsrådet selv at vurdere i forbindelse med plankompetencen," lyder det i høringssvaret.
Danske Regioner ser positivt på, at lovforslaget åbner for flere typer af klinikker. Det gælder blandt andet udbudsklinikker, hvor private aktører driver lægepraksis, og regionsklinikker, som drives af regionen selv, typisk i områder med lægemangel.
"Det er meget positivt, at lovforslaget lægger op til at fjerne begrænsninger for etableringen af regions- og udbudsklinikker," skriver Danske Regioner.
De ønsker dog en præcisering af, hvordan regionerne kan drive dele af det almenmedicinske tilbud uden at etablere en fuld klinik.
Ønsker overgangsperiode for implementering
Regionerne mener, at implementeringen af den nye model sker for hurtigt, da den forventes at træde i kraft 1. juli 2025. De foreslår en overgangsperiode, så klinikkerne får tid til at ansætte personale og udvide deres faciliteter.
"Der bør derfor tages stilling til en overgangsperiode, fx på seks måneder, hvor øgningen af patientkapaciteten sker gradvist," skriver Danske Regioner.
Nu skal politikerne tage stilling til, hvordan høringssvarene skal påvirke det endelige lovforslag.
Relaterede artikler
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) advarer i et nyt høringssvar mod, at regionerne får mulighe
