Økonomien udfordrer etablering af uddannelse for sclerose-sygeplejersker

Arbejdet med en kompetencegivende uddannelse for sclerose-sygeplejersker skrider fremad, men finansieringen er endnu ikke på plads, fortæller professor Per Soelberg Sørensen.

Dansk Multipel Sclerose Gruppe, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Neurologisk Selskab arbejder hårdt på at etablere en fælles landsdækkende efteruddannelse for sclerosesygeplejersker, efter at uddannelsesmidlerne fra Sclerosehelhedsplanen i 2019 blev delt op i mindre puljer, som blev fordelt i regionerne. 

En arbejdsgruppe med deltagelse fra de tre organisationer har i løbet af det seneste år udviklet det faglige indhold til en efteruddannelse, hvor sygeplejersker kan specialisere sig inden for sygepleje af patienter med multipel sclerose (MS). Initiativets næste fase er udfordret af økonomien, men initiativtager professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, forventer, at man finder en løsning inden for det kommende år. 

“Der er nogle ting, der skal løses omkring økonomien og tilknytning af uddannelsen til en etableret uddannelsesinstitution, men der er fuld opbakning til initiativet fra Dansk Sygeplejeråd og Dansk Neurologisk Selskab, og der er også stigende interesse fra offentlighedens side i efteruddannelse til sygeplejersker,” siger Per Soelberg Sørensen.

Uddannelse online

Dansk Multipel Sclerosegruppe, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Neurologisk Selskab har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udvikle uddannelsen, og gruppen er nu så langt, at man er klar til at producere undervisningsmaterialerne, og den foreløbige plan er, at uddannelsen tages via et onlineforløb for at gøre den tilgængelig for flest mulige sygeplejersker. 

En webbaseret uddannelse skal imidlertid sættes op på en sikker platform, hvor kursister kan tilgå materialer og videoer og aflevere opgaver, men den løsning har vist sig at være dyrere end ventet. Arbejdsgruppen har indhentet tilbud fra Region Hovedstadens Enhed for Simulation og Læringsteknologi, men prisen har vist sig at overstige det beløb, arbejdsgruppen forventer at kunne opnå som støtte. 

“Region Hovedstadens tilbud er overraskende dyrt, og derfor vil vi nu undersøge, om projektet kan tilpasses økonomien, og om andre kan tilbyde en billigere løsning, og desuden hvilke muligheder, der er for finansiering,” siger Per Soelberg Sørensen, der ikke ønsker at fortælle, hvilken pris man har fået fra Region Hovedstaden.

Han kan endnu heller ikke nævne konkrete løsninger på udfordringen, men arbejdsgruppen vil blandt andet undersøge mulighederne for at søge fondsmidler og desuden gå i dialog med Steno Diabetes Center, der har haft held med at etablere en efteruddannelse for diabetessygeplejersker.

En national satsning

Arbejdsgruppen blev etableret i slutningen af 2020, da det kom frem, at en pulje på 1,5 mio. kroner i Sclerosehelhedsplanen “Et godt liv med sclerose”, som var afsat til opkvalificering af sclerosesygeplejersker, blev fordelt til anvendelse i de enkelte regioner i stedet for at skabe en samlet national satsning. 

Hensigten med puljen var at opkvalificere sygeplejersker, der skulle afbøde manglen på neurologer ved i højere grad at understøtte behandlingen og opfølgningen af patienterne. Opkvalificeringen skulle ud over at sikre ensartet efteruddannelse i hele landet, blandt andet også bidrage til at skabe kapacitet til, at flere patienter med progressiv MS fik adgang til MS-klinikkerne. Men ved at fordele midlerne i regionerne, forpassede Sundhedsministeriet chancen for at skabe et varigt og ensartet løft af efteruddannelsen for personale i MS-klinikkerne på tværs af landet, mente man i Dansk Multipel Sclerose Gruppe.

Arbejdsgruppen arbejder ud over finansieringen nu også på at afklare, om uddannelsen kan etableres i samarbejde med enten professionshøjskolerne eller universiteterne. 

Professionshøjskolerne vil være en oplagt partner, fordi de i forvejen uddanner sygeplejersker og fordi der ikke er et krav om, at uddannelser i det regi skal indeholde en videnskabsteoretisk del. 

“Man vil formentlig indsnævre gruppen af interesserede, hvis uddannelsen bliver for videnskabsteoretisk, og sclerosesygeplejerskerne skal ikke ud at forske. De skal tage sig af patienter i scleroseklinikkerne, og til det behøver man hverken forsknings- eller ledelseskompetencer,” siger Per Soelberg Sørensen. 

Efteruddannelse nødvendig

Universiteterne er dog også med i arbejdsgruppens overvejelser, som en mulig samarbejdspartner, hvis uddannelsen etableres som en masteruddannelse. Uanset, hvilken model, man ender med, er det afgørende, at der bliver tale om en kompetencegivende uddannelse til, mener Per Soelberg. 

“Der skal være noget økonomi i det for sygeplejerskerne, som ellers ikke har mange muligheder for at forbedre deres løn. De skal lægge tid og energi i uddannelsen, og så skal guleroden være, at de tilegner sig kompetencer, der kan ses på lønnen. Sygeplejefaget har udviklet sig meget de senere årtier. Da jeg blev læge, havde sygeplejerskerne ikke mange af de kompetencer, de har i dag, hvor meget af det, vi laver i sundhedsvæsenet, er baseret på, at sygeplejerskerne har ansvaret, og det er også noget af det, der gør faget attraktivt,” siger Per Soelberg Sørensen. 

Ifølge ham er behovet for en efteruddannelse til MS-sygeplejersker lige så nødvendig i dag, som den var i 2019.

“Det er simpelthen nødvendigt, at der kan ske en opgaveglidning i omsorgen for mennesker med sclerose fra neurologer i scleroseklinikkerne til specialuddannede sclerosesygeplejersker. På grund af mangel på neurologer er det allerede i dag mange steder ikke er muligt at se patienterne i scleroseklinikkerne på den måde, som nationale og internationale vejledninger foreskriver, og vi kan se, at situationen kun vil forværres. Derfor skal vores dygtige MS-sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder i de tværfaglige scleroseklinikker uddannes til at kunne varetage en større del af opgaverne med observation og behandling af patienterne, både symptomatisk og sygdomsmodificerende behandling, under supervision af neurologen, hvor dette er påkrævet,” siger Per Soelberg Sørensen. 

Han vurderer desuden, at uddannelsen, hvis det lykkes at etablere den, vil kunne bruges som model for sygeplejerskeuddannelser inden for andre mindre sygdomme.