Folk med psykiske lidelser får skåret over 10 år af arbejdslivet

Over 10 års tabt arbejdsfortjeneste. Så meget koster en psykiske lidelse i kroner og ører. Personer med diagnosen skizofreni er særlig hårdt ramt. Deres sygdom belaster dem i en sådan grad, at de har svært ved at studere eller arbejde, og de mister således i gennemsnit 24 år på arbejdsmarkedet efter at have fået diagnosen.

Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, offentliggjort i Lancet Psychiatry. Studiet er det første til at kortlægge tabte arbejdsår i forbindelse med psykiske lidelser. 

Ved at gennemgå data fra alle personer i Danmark i alderen 18-65 år over en periode på 22 år (fra 1. januar 1995 til 31. december 2016) har forskere fra Aarhus Universitet skabt et overblik over, hvordan psykiske sygdomme påvirker arbejdslivet for tusindvis af danskere.

Forskerne har brugt en ny metode og beregnet, hvor mange arbejdsleveår en patient forventes at have tilbage, uanset hvor gammel patienten er, og så har de fundet gennemsnittet af det. Derudover har de beregnet, hvor mange af de tabte arbejdsår, der i gennemsnit skyldes for eksempel arbejdsløshed, sygefravær og førtidspension.

Studiet fulgte i alt 5.163.321 danskere, hvoraf 9,5 procent (488.775 personer) havde en psykisk diagnose. Forskerne fandt, at alle psykiske lidelser er forbundet med et betydeligt tab af arbejdsliv. Mens det ikke er nyt, at mennesker med psykiske lidelser har en højere risiko for at blive arbejdsløse eller få førtidspension, er undersøgelsen den første til at beregne, hvor mange år, der går tabt, forklarer hovedforfatter på studiet lektor Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet:

”Det er ikke overraskende, at personer med diagnosticerede psykiske lidelser oplever mere tid uden for arbejdsstyrken. Men omfanget overraskede os. At miste i gennemsnit 10,5 års arbejdsliv er meget,” siger han.

Oplysninger om psykiske lidelser er indhentet fra Dansk Psykiatrisk Centralforskningsregister, og oplysninger om arbejdsmarkedstilknytningen er hentet fra administrative registre, hvilket giver forskerne et præcist overblik over konsekvenserne af en psykisk lidelse.

For Oleguer Plana-Ripoll understreger resultaterne et behov for en styrket indsats på området.

”Vores undersøgelse viser, at patienter med psykiske lidelser i langt højere grad er ude af stand til at arbejde eller studere sammenlignet med den gennemsnitlige danske befolkning. Der er et behov for at investere i programmer, der reducerer antallet af tabte arbejdsår og hjælper personer med psykiske lidelser til at vende tilbage til arbejdsmarkedet,” forklarer han.

I studiet så forskerne først på det samlede antal tabte arbejdsår for en gruppe psykiske diagnoser, hvor det overordnede gennemsnit lander på 10,5 år. Derefter opdelte forskerne data for 24 specifikke typer af psykiske diagnoser. Nogle diagnoser påvirker patientens evne til at arbejde eller studere i lang højere grad end andre. Personer med diagnosen skizofreni mister således i gennemsnit 24 år på arbejdsmarkedet efter at have fået diagnosen. Personer, der er diagnosticeret med en enkeltstående eller tilbagevendende depression, mister derimod omkring 10 arbejdsår.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i patienter, som har modtaget behandling for psykiske lidelser i det psykiatriske system. Dermed er kun de mest alvorlige tilfælde af lidelser som depression og angst inkluderet i undersøgelsen. Men også personer med mildere tilfælde af depression og angst vil opleve, at det skærer tid fra arbejdslivet., siger Oleguer Plana-Ripoll.

"Der er mange flere tilfælde, som enten behandles af deres egen læge eller måske slet ikke modtager behandling. Så selvom det gennemsnitlige tabte arbejdsliv for disse personer sandsynligvis vil være lavere, forventer vi, at milde tilfælde af psykiske lidelser også er forbundet med en reduktion i arbejdslivet, fordi vi observerede, at alle former for psykiske lidelser i et eller andet omfang er det,” siger han.

Studiet viser også, at trods de mange år væk fra arbejdsmarkedet, så er antallet af tabte arbejdsår på grund af førtidspension næsten halveret i Danmark i tiden mellem 1995 og 2016. Det kan hænge sammen med en politisk reform fra 2013, som gjorde det sværere for især yngre mennesker at få bevilliget førtidspension. I perioden 1995-2000 udgjorde tabte arbejdsår på grund af førtidspension 9,7 år.  Mens det i perioden 2011-2016 faldt til 5,2 år.

Til gengæld har sygemeldinger og arbejdsløshed givet stigende fravær fra arbejdsmarkedet i perioden – fra 1,8 år i 1995 til 4,4 i 2016. En udvikling Oleguer Plana-Ripoll håber at forfølge i en anden undersøgelse.

"Studiet her er beskrivende, hvilket betyder, at vi kun har set på og opsummeret tallene. Vi håber derfor at gennemføre et nyt studie, hvor vi vil undersøge baggrunden for tallene og samtidig se nærmere på, om og hvordan reformen fra 2013 har haft betydning," siger han.