Sundhedspolitisk Tidsskrift

Dansk forsker: Så meget koster astma samfundet og den enkelte patient

Danske astmapatienter, som er mellem 18 til 45 år og er i aktiv behandling, koster hvert år samfundet to milliarder kroner. Og det er lavt sat - det reelle beløb er snarere det dobbelte.

Det viser resultater fra et studie, som blev præsenteret på det nyligt afholdte kongres for lungelæger, ERS.

Kjell Håkansson har på årets ERS kongres haft opgaven at svare på spørgsmål om, hvad en voksen astmapatient i aktiv behandling koster sundhedsvæsenet, og om der er forskel på omkostningerne til de patienter, der har mild astma set i forhold til dem, der døjer med svær sygdom.

”Vores resultat på to milliarder kroner lyder vanvittigt højt. Men reelt er det endnu højere, fordi vi ikke har inkluderet patienter i aldersgruppen, som er i sporadisk behandling, plus dem under 18 år og alle dem over 45. Vi har inkluderet 63.130 deltagere i studiet, men når vi ved, at prævalensen for astma herhjemme er mellem seks og otte procent, kan man hurtigt regne ud, at vi end ikke har fire ud af ti af de danske astmapatienter med, idet otte procent af Danmarks befolkning i aldersgruppen 18-45 år svarer til 170.000 mennesker,” siger manden bag undersøgelsen, Kjell Håkansson, forsker, ph.d.-studerende og læge ved Lungemedicinsk Forskningsafsnit, Hvidovre Hospital. 

Han peger på, at når prævalensen for astma i befolkningen er mellem seks og otte procent, vil omkostningerne formentligt være nærmere de fire milliarder kroner, hvis de patienter mellem 18 og 45, der ikke er med i studiet, har samme årlige omkostninger som studiepopulationen.

Ydermere fortæller Kjell Håkansson, at hvis man deler de årlige omkostninger ligeligt ud på hver patient, ligger beløbet på 4.095 euro (ca. 30.500 kroner). Udgifter der er fordelt med 1.555 euro (ca. 11.500 kroner) på de direkte omkostninger til behandling og hospitalsindlæggelser, mens størstedelen af ​​den økonomiske byrde er drevet af indirekte omkostninger relateret til tab af indkomst, som ligger på 1.060 euro (ca. 8.000 kroner), samt på velfærdsudgifter (f.eks. social sikring og førtidspension), hvor omkostningerne i snit ligger på 1.480 euro (ca. 11.000 kroner).

Samfundets omkostninger

”Vi har valgt at dele omkostningerne op i tre puljer, fordi vi mener, at det er vigtigt at undersøge tabt indkomst og velfærdsomkostninger separat i et velfærdssamfund som Danmark,” pointerer Håkansson og peger på, at kun 38 procent af de totale omkostninger kan man finde i de direkte omkostninger, som omfatter besøg hos egen læge, ambulatoriebesøg, hospitalsindlæggelser, medicin mm.

Indirekte omkostninger består i dette studie af velfærdsudgifter (36 procent), mens den tredje del af omkostningerne omfatter tabt indkomst (26 procent).

”Det specielle ved vores studie er, at vi har adgang til diverse oplysninger i de mange danske registre, og derfor behøver vi ikke estimere omkostninger eller ekstrapolere deltagerantal – og det er helt unikt. Derfor er vores resultat meget sikkert set i forhold til studier lavet på baggrund af patientrapporteret eller estimeret data,” forklarer forskeren, som også har undersøgt, hvordan omkostningerne fordeler sig i forhold til deltagernes sygdomsprofil.

Når man stratificerer deltagerne efter sværhedsgrad af sygdom og dykker længere ned i de danske registre, tegner der sig et tydeligt billede af, hvilke patienter med astma der udgør den største omkostning for sundhedsvæsenet.

”Der ser vi en betragtelig forskel mellem dem, der har mild til moderat astma og dem, som har svær astma. Den første patientgruppes omkostninger løber op i ca. 3.600 euro pr. år, hvilket svarer til omtrent 27.000 kr., mens patienter med svær astma rammer 120.000 kr. pr. patient årligt. Det betyder, at omkostningerne til patienter med svær astma stiger med over en faktor fire,” siger Håkansson og pointerer, at det er omkring 4,6 procent af astmapatienterne, som har svær sygdom.

Mindre i løn

Billedet ser lige så dystert ud for de svært syge astmapatienter, når man kigger på, hvor stort et tab i lønningsposen, de oplever på grund af deres sygdom:

”Deltagere med mild til moderat astma mister ca. 1.000 euro/år i lønindtægt (Ca. 7.400 kroner, red.) i forhold til deres kontroller (personer uden astma, som er sammenligningsgrundlaget, red.). Det kan der være mange årsager til, herunder uddannelsesniveau, ligesom der kan være en forskel i antallet af arbejdsdage i de to grupper grundet summen af sygedage - så der er flere årsager til, at lønindkomsten bliver lidt lavere. Men selv blandt deltagere med mild til moderat astma ser vi altså et tab på ca. 1.000 euro pr. år,” fortæller Håkansson og fortsætter:

”Patienter med svær astma mister derimod ca. 3.700 euro, og det svarer næsten til, at de får 30.000 kr. mindre i lønindkomst pr. år. Det kan skyldes, at de oftere er væk fra deres arbejde på grund af sygdom, men det kan også være, fordi de ikke har taget en længerevarende uddannelse – fordi de var for syge,” lyder det fra forskeren, som mener, at astmapatienterne trods alt kan glæde sig over, at de bor i et velfærdssamfund med et socialt sikkerhedsnet, som sikrer dem en delvis kompensation for løntabet.

”Det betyder, at de 1.000 euro, som mennesker i gruppen med mild til moderat astma mister pr. år, bliver kompenseret ned til ca. 270 euro pr. år. Det skyldes, at patienterne får en form for sygedagpenge eller lignende. Så de bliver næsten helt kompenseret af velfærdssamfundet. Men så heldige er de, der har svær astma, ikke. De står stadig tilbage med et tab på ca. 1.400 euro - ca. 10.000 kr. pr. år, efter velfærdssamfundet har været inde og gjort sit,” siger Håkansson og peger på, at de svært syge astmapatienter også har en del ekstra udgifter til medicin.

”Det bliver en betragtelig sum, som gruppen af svær syge astmapatienter må undvære. Især når vi sammenligner dem med den gruppe, de er matchet med - hvor den eneste forskel stort set er deres astma. Det virker med andre ord ikke helt rimeligt at kalde astma - uanset sværhedsgrad - for en sygdom uden større konsekvenser,” siger Kjell Håkansson.

 

 

”Det bliver en betragtelig sum, som gruppen af svær syge astmapatienter må undvære. Det virker med andre ord ikke helt rimeligt at kalde astma - uanset sværhedsgrad - for en sygdom uden større konsekvenser,” siger Kjell Håkansson.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Like eller del denne artikel