Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Det markante skifte i dansk økonomi vil kunne mærkes på velfærden, siger KL-formand Martin Damm.

KL-Formand: Økonomiaftale er en kriseaftale

På grund af blandt andet inflation sænkes anlægsniveauet i årets økonomiaftale mellem kommunernes Landsforening (KL) og regeringen med 1,4 milliarder kroner. Det er en kriseaftale, som markerer et markant skifte i dansk økonomisk politik, lyder det fra KL’s formand og næstformand.

KL og regeringen indgik onsdag aften en aftale, som begge parter betegner som stram.

Aftalen indeholder et løft af servicerammen på 1,3 mia. kr. Det går hovedsageligt til at dække udgifter i forhold til den demografiske udvikling - at der kommer flere ældre og børn i befolkningen. Derudover får kommunerne 18,5 mia. kr. til at bygge og renovere for. Det er 1,4 milliarder kroner mindre end sidste år.

Anlægsrammen har været en af de store knaster i årets forhandlinger.

Finansminister Nicolai Wammen (Soc) mener, at det var nødvendigt at sænke niveauet.

"Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i over 35 år. Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op - særligt bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt. Samtidig leverer vi på vores løfte om at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år," siger Nicolai Wammen.

KL’s formand Martin Damm og næstformand Jacob Bundsgaard lægger ikke skjul på, at der er tale om en yderst stram økonomiaftale, en kriseaftale.

”Vi står midt i et markant skifte i dansk økonomi. Vi har den højeste inflation i 35 år, og råderummet er stærkt begrænset som følge af krigen i Ukraine og det nationale kompromis på forsvarsområdet, som er indgået af en bred kreds af partier. Det har stor betydning for den økonomiaftale, vi netop har indgået, og det vil kunne mærkes på vores fælles velfærd,” siger Martin Damm.

”Vi er i en situation, hvor prisen på almindelige dagligvarer stiger, og det samme gør omkostningerne ved kommunale byggerier," siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

"Rammerne for aftalen har været givet på forhånd, og aftalen er derfor det muliges kunst. Der forestår nu en stor opgave for landets kommunalbestyrelser med at lægge budgetter inden for nogle meget begrænsede rammer. Det har vi prøvet før i en krisetid, men det er en svær opgave. Derfor har det været afgørende for KL, at regeringen anerkender og tager et medansvar for den svære opgave, som kommunerne nu står med.” 

Martin Damm siger, at borgerne vil komme til at se planlagte byggerier af daginstitutioner og renoveringer af skoler og veje mv., som ikke kan gennemføres:

"Dels er priserne steget, dels bliver det beløb, vi har til rådighed, mindre. Derfor bliver der færre midler, og lokalt er man nødt til at se sine projekter igennem og vurdere, hvad der er mest nødvendigt at gennemføre, og hvad der kan vente. Det er en bevægelse, der allerede er i gang.” 

Kommunerne får med aftalen under ét dækket nettomerudgifter vedr. fordrevne fra Ukraine i 2022 på 0,2 mia. kr.

Regeringen og KL er med aftalen enige om kompensation for kommunernes nettomerudgifter, der afstedkommer af covid-19, så de ikke går ud over den borgernære velfærd. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne kompenseres for i alt 0,8 mia. kr. i 2022.

 

 

Oversigt over hovedelementer i aftalen

  • Løft af den kommunale serviceramme i 2023 på 1,3 mia. kr., der bl.a. skal dække den demografiske udvikling i takt med, at der bliver flere børn og ældre.

  • Yderligere reduktion af konsulentforbruget i 2023 på 75 mio. kr. stigende til 350 mio. kr. i 2025, således at kommunerne i alt nedbringer konsulentforbruget med 1,6 mia. kr. i 2025.

  • Ramme til investeringer på 18,5 mia. kr. Heraf gives et tilskud på 1,0 mia. kr. i 2023 til grønne investeringer.

  • Kompensation af kommunernes nettomerudgifter vedr. fordrevne fra Ukraine på 0,2 mia. kr. i 2022.

  • Kompensation af kommunernes nettomerudgifter som følge af covid-19 på 0,8 mia. kr. i 2022.

  • Samarbejde om at udbrede velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet til alle landets kommuner fordelt på de tre områder, samt at der indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet.

 

Del artikler