“Historisk”. “Stærk”. “Markant”. “Massiv”. Superlativerne står tæt i regionernes pressemeddelelser om de nye budgetforlig. Hospitalerne skal “robustgøres”, psykiatrien have et “markant løft”, og hjælpen skal rykke “tættere på borgeren”.
Da samtlige partier i Region Nordjylland tirsdag den 15. september skrev under på budgetaftalen for 2027, kom den sidste af aftalerne for de fire fremtidige regioner på plads. Dermed kan guldlakken skrabes af, og budgetterne læses som én samlet fortælling om sundhedsreformens første år.
Pressemeddelelserne serverer insulinpumper, flere læger, hurtigere demensudredning og bedre hjælp til børn i mistrivsel. Budgetbilagene serverer resten af tallerkenen: dyr medicin, it-systemer, pressede akutmodtagelser, ubesatte stillinger, hospitalsbyggerier og store regninger.
Regionerne får omkring 3,2 milliarder kroner ekstra til sundhed. Det er mange penge, og de kan betale for reelle forbedringer. Men fra første dag går de nye milliarder på dobbeltvagt. De skal både finansiere nye tilbud og holde hånden under et sundhedsvæsen med en årlig regional drift på godt 156 milliarder kroner.
Samtidig flytter fire store sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Med følger medarbejdere, sengepladser, bygninger og milliarder. Det svarer til at bygge et hospital om, mens sengene er fulde, operationsstuerne kører, og ambulancerne fortsat kommer ind ad døren. Sygdom holder ingen flyttedag.
Det er redningsaktionen. Den har milliarder i ryggen, men også fuldt hus på hospitalerne. Første ordre er enkel: Hold behandlingerne kørende, og sørg for, at ingen patienter forsvinder ned mellem flyttekasserne. Derefter kan reformen for alvor begynde.
Budgetterne rummer reelle forbedringer. Børn og unge i psykiatrien får flere penge. Der kommer flere insulinpumper, mere demensudredning, nye lægekapaciteter og investeringer i specialer, der længe har været pressede. Region Østdanmark flytter flere penge mod de dele af Sjælland, hvor sygdomsbyrden er størst.
Men flere afgørende planer bliver først skrevet, efter at reformen er gået i drift. Region Østdanmarks to særligt prioriterede sundhedsråd skal fremlægge implementeringsplaner, og Region Midtjylland forventer først i foråret 2027 at have et samlet økonomisk overblik over de opgaver, regionen allerede har overtaget.
Mere end ni ud af ti kroner har allerede en adresse
Økonomiaftalen for 2027 løfter i udgangspunktet regionernes driftsrammer med 2,4 milliarder kroner. Heraf går 2,3 milliarder kroner til sundhed og 100 millioner kroner til regional udvikling. Samtidig skal regionerne spare 109 millioner kroner på administration. Nettoløftet ender officielt på cirka 2,3 milliarder kroner.
Dertil kommer 4,46 milliarder kroner, som flyttes fra kommunerne til regionerne. Pengene følger akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse samt dele af rehabiliteringen og genoptræningen. For hver ny krone i økonomiaftalen kommer der altså næsten to kroner med flyttelæsset fra kommunerne.
Af nettoløftet er 1 milliard kroner demografipenge. De skal betale for, at der bliver flere borgere, flere ældre og dermed flere patienter. Oveni kommer 1 milliard kroner fra sundhedsreformen og psykiatriens 10-årsplan.
Ser man bort fra pengene til regional udvikling og de milliarder, der følger kommunale opgaver, får sundhedsvæsenet omkring 3,2 milliarder kroner ekstra. Det svarer til cirka 2 procent af regionernes årlige sundhedsdrift.
Tæller man alle pengestrømmene med, bevæger cirka 7,75 milliarder kroner sig ind i de regionale budgetter. Godt 7 milliarder kroner har allerede fået en overordnet adresse. Det gælder opgaveflytningen, demografien, sundhedsreformen, psykiatriplanen, akutplanen for børne- og ungdomspsykiatrien og regional udvikling.
Dermed er cirka 91 procent af pengene sat på arbejde, før de regionale forhandlinger begynder. Tilbage står 691 millioner kroner til andre prioriteringer og voksende udgifter i fire regioner. Her står medicin, kapacitet, it og bygninger allerede med hånden fremme.
Regionerne skal desuden selv grave et teknologibidrag på 391 millioner kroner ud af den eksisterende drift og geninvestere pengene i behandlingskapacitet. Hver ekstra krone fra den pulje kræver, at regionerne først finder en krone et andet sted.
Region Østdanmark: nye penge mod Sjælland – besparelser på hospitalerne
Region Østdanmarks sundhedsbudget vokser med knap 4 milliarder kroner i forhold til det oprindelige budget for 2026. Det er artiklens største regionale milliardtal, men størstedelen er optaget på forhånd.
Godt 3,1 milliarder kroner er bundne reguleringer og penge, der følger opgaver fra kommunerne. Dertil kommer omkring 1 milliard kroner til blandt andet medicin, uddannelse, aktivitet og eksisterende drift. Samtidig skal regionen finde cirka 383 millioner kroner gennem besparelser og effektiviseringer.
Da politikerne nåede frem til de afsluttende forhandlinger, var den nye frie pulje derfor på 75 millioner kroner. Pengene går blandt andet til kræftområdet, demens, kvinders sundhed, arbejdsmiljø og andre konkrete indsatser. Regionens budgetforslag viser det samlede regnestykke.
Den største politiske satsning er løftet på 768 millioner kroner til sundhedsvæsenet i Syd- og Vestsjælland. En betydelig del består af tidligere beslutninger og finansiering af kendte udgifter, men der følger også nye penge med. De to sjællandske sundhedsråd får tilsammen 213 millioner kroner i nye kvalitetsmidler og permanente løft på yderligere 150 millioner kroner.
Det er en reel geografisk omfordeling af de nye penge. Den mere besværlige flytning af eksisterende behandlinger, medarbejdere og budgetter er sendt videre til den kommende sundhedsplan.
Mens nye penge bevæger sig mod Sjælland, skal hospitalerne samtidig flytte 294,5 millioner kroner internt. Omprioriteringskataloget rummer mellem 22 og 24 færre senge og reduktioner svarende til knap 239 årsværk. Regionen regner med, at størstedelen kan findes gennem ubesatte stillinger og naturlig afgang.
Bornholms Hospital går fri af den store interne omprioritering, men skal finde en administrativ besparelse på 300.000 kroner. Efter flere års reduktioner skriver hospitalets Virksomheds-MED-udvalg:
“Bornholms Hospital er nu nået til et punkt, hvor reduktionerne får så væsentlige konsekvenser, at opgaver må nedprioriteres eller helt bortfalde.”
Østdanmarks budget bevæger sig derfor i to retninger på én gang: Flere penge skal løfte sundhedsvæsenet på Sjælland, mens hospitalerne andre steder lukker senge, flytter ressourcer og skærer i bemandingen.
Region Midtjylland: nye patienttilbud – og 135 millioner kroner til at holde trit
Region Midtjylland præsenterer politiske prioriteringer for 269 millioner kroner. Bag beløbet ligger både nye tilbud og en stor portion penge til at holde trit med flere patienter og stigende udgifter.
Hospitalerne og Præhospitalet får 100 millioner kroner til demografisk pres og dyrere drift. Yderligere 35 millioner kroner lægges i et centralt budgetværn, der blandt andet skal tage imod uventede medicinregninger.
I denne artikels konservative opgørelse kan omkring 107 millioner kroner af aftalens positive bevillinger betegnes som patientrettede prioriteringer. Her ligger blandt andet automatiske insulinpumper, bedre demensudredning, socialsygeplejersker, fodterapi, hørebehandling og nye tilbud i psykiatrien. En del af pengene – 25 millioner kroner til børn og unges trivsel – skal dog først fordeles af sundhedsrådene.
Resten går blandt andet til it- og økonomisystemer, forskning, reserver og videreførelse af tilbud, der allerede findes. Region Midtjyllands budget er dermed et tydeligt eksempel på milliardernes dobbeltvagt: Der bliver råd til nyt, men en stor del af pengene går til at holde det eksisterende apparat på benene.
Oveni kommer de kommunale opgaver, som regionen overtager. Den endelige budgetaftale opgør ikke det samlede driftsbeløb til flytningen. Regionen forventer først at have et konsolideret økonomisk overblik i foråret 2027.
Det var præcis den klemme, RMU-medarbejdersiden – medarbejderrepræsentanterne i Region Midtjyllands øverste samarbejdsudvalg – pegede på i sit supplerende høringssvar:
“Opgaverne flytter sig ikke lige så hurtigt som pengene, og hospitalerne har derfor brug for en mere balanceret model end den fremlagte.”
Region Midtjyllands endelige budgetaftale giver reformen penge. Den køber også hospitalerne tid.
Region Syddanmark: to milliarder vokser – 100 millioner var frie
Region Syddanmarks sundhedsramme vokser med cirka 2 milliarder kroner. Knap halvdelen følger direkte med de kommunale opgaver, som regionen overtager.
Resten er i vidt omfang allerede bundet til blandt andet psykiatri, kræftplan, vaccinationer, kronikerpakker og sundheds- og omsorgspladser. Før de politiske forhandlinger var 1,9 milliarder kroner indarbejdet eller disponeret. Det foreløbige frie råderum var 100 millioner kroner.
En stor del af pengene skal holde den eksisterende drift kørende. Af en forlods prioriteret blok på 399 millioner kroner går omkring 223 millioner kroner til blandt andet aktivitet, medicin, behandling i andre regioner, pensioner, barsel, praksisudgifter og økonomiske buffere.
De resterende 176 millioner kroner går til nye eller udvidede forpligtelser. Akutplanen for børne- og ungdomspsykiatrien får 106 millioner kroner, hvoraf 21 millioner kroner sendes videre til kommunerne. Der afsættes desuden 40 millioner kroner til løn under sygeplejestuderendes sidste praktik og 30 millioner kroner til nye almenmedicinske kapaciteter.
I den centrale politiske pakke kan omkring 21 millioner kroner føres direkte til klart beskrevne nye eller udvidede kliniske tilbud. Det gælder blandt andet et center for kroniske underlivssmerter, et efterfødselstilbud, ekstra neonatal intensivkapacitet og nye behandlinger under operation. Andre nye patienttilbud ligger i psykiatri-, praksis- og reformsporene uden for denne pulje.
Over regnestykket hænger Nyt OUH. Hospitalet skal gennemføre effektiviseringer for 434 millioner kroner frem mod 2028, og op mod 250 stillinger skulle nedlægges i 2026. Samtidig er indflytningen udskudt til efter 2027, uden at der foreligger en ny dato.
Region Syddanmark skal derfor betale for reformen og den daglige drift, mens regionens største hospitalsbyggeri fortsat står mellem byggeplads og virkelighed.
Region Nordjylland: næsten to tredjedele går til drift, videreførelse og robustgørelse
Region Nordjylland kom sidst over målstregen med et politisk råderum på 307,6 millioner kroner.
Ved siden af ligger 384,8 millioner kroner, som følger de kommunale opgaver. Pengene skal blandt andet finansiere 271 sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og rehabilitering. De giver regionen større ansvar, men skaber ikke i sig selv flere senge eller medarbejdere.
I denne artikels konservative opgørelse går cirka 195 millioner kroner til kendt udgiftspres, videreførelse af eksisterende tilbud og robustgørelse af hospitalerne. Det svarer til godt 63 procent.
Tilbage står en øvre ramme på cirka 113 millioner kroner til reform og andre initiativer. Heri ligger blandt andet 31 millioner kroner til almen praksis og 18 millioner kroner, som de to sundhedsråd selv skal prioritere. En del af pengene permanentgør samtidig midlertidige aftaler og aktivitet, der allerede findes.
Aftalen rummer også håndgribelige nye tilbud: flere insulinpumper, en ekstra neonatal intensivseng, to nye ortopædkirurgiske senge i Thisted, en styrket demensindsats og de første skridt mod et Center for Kvindeliv.
Hospitalsbyen i Aalborg lægger samtidig en stor regning oven på budgettet. I 2027 kræver ibrugtagningen finansiering på omkring 84 millioner kroner. Pengene findes gennem omprioritering af tidligere bevillinger og forskellige former for engangsfinansiering.
Fra 2028 står regionen fortsat med en årlig regning på omkring 45 millioner kroner. Region Nordjylland forventer foreløbig at hente pengene i robusthedspuljen, men den varige finansiering er endnu ikke lagt fast. Det fremgår af Region Nordjyllands budgetaftale.
