Kommunalt forlig lover bedre løn og friere arbejdsliv til sundhedspersonale

Efter næsten to ugers intensive forhandlinger er der landet et nyt treårigt overenskomstforlig for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Aftalen får stor betydning for medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet, hvor kommunerne i disse år kæmper med rekruttering, arbejdspres og fastholdelse af personale.

Forliget er indgået mellem Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening (KL) og gælder fra 1. april 2026. Aftalen fastlægger løn- og arbejdsvilkår frem til 2029 og omfatter blandt andre social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, sundhedsplejersker og ledere i kommunale sundhedstilbud.

Reallønsfremgang til ansatte i velfærdsfag

Den samlede økonomiske ramme er på 9,2 procent over tre år. De generelle lønstigninger udgør 6,27 procent inklusive reguleringsordningen, og der afsættes samtidig yderligere midler til lokale lønforhandlinger og organisationsforhandlinger.

Formand for Forhandlingsfællesskabet og FOA, Mona Striib, fremhæver især lønudviklingen som central for medarbejdere i velfærdsfagene.

”Efter et langvarigt forhandlingsløb med mange store og komplicerede emner på tallerkenen, er vi endelig i mål med et flot og fremsynet forlig for de ansatte i kommunerne,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at aftalen skal kunne mærkes i hverdagen.

”Vi sikrer med resultatet en forbedring af reallønnen for alle kommunalt ansatte. Det er jeg rigtig glad for, da mange lønmodtagere stadig er ramt af høje priser på for eksempel fødevarer.”

Ud over de generelle lønstigninger afsættes 498 millioner kroner i varige midler og 300 millioner kroner i engangsmidler til lokal løndannelse. Samtidig reserveres to procent til organisationsforhandlinger, hvor de enkelte faggrupper – herunder sundhedspersonale – nu skal forhandle konkrete forbedringer hjem.

Ny fritvalgskonto skal gøre arbejdslivet mere fleksibelt

En af de største ændringer i aftalen er indførelsen af en fritvalgskonto, som for første gang bliver en del af de kommunale overenskomster.

Ordningen giver medarbejderne mulighed for selv at vælge, om en del af lønnen skal bruges til ekstra frihed, pension eller udbetales som løn. Samtidig samles flere eksisterende ordninger i én model, hvilket skal gøre reglerne enklere både for medarbejdere og ledere.

”Med fritvalgsordningen får de ansatte i kommunerne en helt ny mulighed for mere fleksibilitet i hverdagen. Vi har taget tilløb til det gennem flere år, og nu har vi endelig landet en ordning, som giver de ansatte bedre muligheder for at vælge de løsninger, der passer til deres arbejdsliv,” siger Mona Striib.

Hos KL peger chefforhandler Sofia Osmani på, at fleksibilitet er afgørende for at fastholde medarbejdere i velfærdssektoren.

”Det er vigtigt, at vores medarbejdere har lyst til at arbejde hos os og blive ved med at arbejde her længe. Det er helt afgørende for, at vi kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne,” siger hun.

Flere lønkroner tættere på arbejdspladserne

En central del af aftalen handler om at give kommunerne større mulighed for lokalt at prioritere lønmidler, blandt andet gennem en særlig rekrutteringspulje på 300 millioner kroner.

Pengene skal målrettes områder med størst mangel på arbejdskraft. Mange kommuner oplever netop udfordringer med at tiltrække og fastholde social- og sundhedspersonale.

”Hvor pengene gør størst nytte, ved man bedst lokalt. Derfor er det godt, at en del af lønkronerne nu kommer ud til kommunerne uden centrale bindinger,” siger Sofia Osmani.

Derudover afsættes omkring 300 millioner kroner til løn til kommunale ledere, som i stigende grad står med ansvaret for at gennemføre reformer og håndtere presset drift på ældre- og sundhedsområdet.

Bedre vilkår for børnefamilier og fokus på arbejdsmiljø

Aftalen indeholder også ændringer, som især får betydning for ansatte med skiftende vagter og høj belastning.

Forældre får mulighed for fravær med løn både den dag, et barn bliver sendt hjem fra institution, og på barnets tredje sygedag. Samtidig indgår forbedringer af barselsvilkår samt styrkede indsatser om arbejdsmiljø og trivsel gennem hele arbejdslivet.

”Vi har haft stort fokus på at styrke vilkårene for de pressede børnefamilier,” siger Mona Striib.

For medarbejdere i hjemmeplejen, på plejecentre og i kommunale sundhedstilbud kan ændringerne få betydning for balancen mellem arbejde og familieliv i en hverdag præget af skiftende arbejdstider.

Selv om det generelle forlig nu er på plads, mangler en væsentlig del af processen. Omkring 100 overenskomster skal i de kommende uger forhandles færdige mellem arbejdsgivere og de enkelte faglige organisationer.

Her bliver det afgjort, hvordan lønmidler og forbedringer konkret fordeles mellem faggrupperne.

Efterfølgende skal medlemmerne stemme om resultatet ved en urafstemning, før overenskomsten endeligt kan træde i kraft.