"Den model, vi fordeler sundhedskronerne til regionerne efter i dag, er i store træk den samme som i 2007, og tiden er på flere områder løbet fra nogle af fordelingskriterierne," siger sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Ekspertanalyse sætter gang i ny kamp om sundhedsmilliarder
En ny ekspertanalyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet sætter nu gang i en politisk diskussion, som i næsten to årtier har ligget og ulmet mellem regionerne: Fordelingen af statens sundhedsmilliarder.
Analysen, der blev offentliggjort fredag, skal danne grundlag for en ny model for fordelingen af bloktilskuddet til regionernes sundhedsopgaver fra 2027. Dermed åbnes en af de mest følsomme økonomiske diskussioner i dansk sundhedspolitik, hvor ændringer i fordelingsnøglen i praksis betyder, at nogle regioner får flere penge, mens andre må afgive midler.
Bag tallene ligger et spørgsmål, som i regionernes økonomikontorer kan mærkes helt ud på afdelingsgangene: Hvor mange kroner følger med, når befolkningen bliver ældre og mere syge, når behandlingerne bliver dyrere, og når forskellene i social belastning trækker i hver sin retning?
Den nuværende model blev indført ved strukturreformen i 2007 og er kun justeret i begrænset omfang siden. Samtidig ændres hele den regionale struktur nu med sundhedsreformen, hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden fra 2027 sammenlægges til én region.
"Den model, vi fordeler sundhedskronerne til regionerne efter i dag, er i store træk den samme som i 2007, og tiden er på flere områder løbet fra nogle af fordelingskriterierne. Derfor er der behov for, at vi moderniserer modellen. Men det er en kompleks opgave, og det er vigtigt, at vi står på et solidt fagligt grundlag. Af samme grund har ministeriet haft Danmarks fremmeste sundhedsøkonomer med inde over analysearbejdet, som jeg nu vil drøfte med aftalepartierne," siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
En fordelingsmodel fra en anden tid
Ifølge analysen bygger den nuværende fordelingsmodel fortsat på kriterier og vægtninger, der i sidste ende tager udgangspunkt i regnskabstal fra midten af 00’erne. Siden da har både sygdomsbillede, demografi og behandlingsmønstre ændret sig markant.
I dag fordeles bloktilskuddet efter et basisbeløb samt kriterier for alder og socioøkonomisk udgiftsbehov med en vægt på henholdsvis 77,5 og 22,5 procent. Omkring en femtedel af midlerne fordeles gennem socioøkonomiske kriterier, der blandt andet forsøger at tage højde for sociale og helbredsmæssige forhold i befolkningen.
Ministeriets analyse viser imidlertid, at variationer i regionernes sundhedsudgifter i højere grad kan forklares ved en kombination af alder, sygdomsbyrde og sociale forhold end ved den nuværende sammensætning af kriterier.
Det er et afgørende skifte i analysens logik: Forklaringen på forskellene ligger mindre i regionernes rammer og mere i, hvor tungt sygdom presser sig på, og hvilke sociale vilkår befolkningen lever under.
Særligt peger analysen på forhold, som ikke i dag indgår i modellen, blandt andet uddannelsesniveau, kroniske sygdomme og tunge kræftforløb. Samtidig vurderes det, at enkelte eksisterende kriterier fortsat bør bevares, herunder hensynet til lange afstande, som påvirker driftsvilkårene i geografisk store regioner.
Dermed konkluderer analysen samlet, at et nyt sæt kriterier kan give en fordelingsmodel, der bedre afspejler regionernes reelle udgiftsbehov.
En konflikt med lang historie
Analysen rammer direkte ind i en gammel strid mellem regionerne.
I årevis har især regioner vest for Storebælt argumenteret for, at fordelingsmodellen sender for mange midler mod hovedstadsområdet. Samtidig har regionerne aldrig kunnet blive enige om en fælles løsning, fordi enhver ændring nødvendigvis skaber vindere og tabere.
Flere sundhedsøkonomer har gennem de senere år argumenteret for, at modellen systematisk skævvrider økonomien.
Sundhedsøkonom og professor emeritus ved Syddansk Universitet Jes Søgaard sagde eksempelvis i 2023 til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at kapacitetsproblemerne i Region Midtjylland hverken skyldtes dårligere disponering eller svagere ledelse.
"Jeg mener ikke, fordelingsnøglen mellem regionerne har tjent sit formål, men det er meget svært at ændre på, for de regioner, der skal afgive noget, vil selvfølgelig finde det urimeligt," sagde han dengang.
Han pegede på, at fordelingen bygger på ni socioøkonomiske principper, som utilsigtet kan favorisere nogle regioner frem for andre. En opgørelse viste blandt andet, at Region Midtjylland i 2022 netto afgav omkring 1,2 milliarder kroner gennem omfordelingen, mens Region Hovedstaden modtog omkring 1,1 milliard kroner.
Ifølge Søgaard var konsekvensen, at økonomiske forskydninger mellem regionerne over tid kunne slå direkte igennem på hospitalernes kapacitet.
Når hospitalerne i Region Midtjylland har så alvorlige udfordringer med kapacitet og økonomi, at d
Reformen gør beslutningen uundgåelig
Hvor diskussionen tidligere har været politisk fastlåst, ændrer sundhedsreformen situationen. Når regionstrukturen ændres, skal finansieringsmodellen alligevel tilpasses, og dermed bliver politikerne nødt til at tage stilling til fordelingen af sundhedsmilliarder.
Analysen lægger op til, at næste model i højere grad kobler bloktilskuddet til mål, der fanger sygdom og social belastning mere præcist. Det skifte vil flytte penge, og netop derfor bliver forhandlingerne hårde.
Regeringen forventer at fremsætte lovforslag i foråret 2026, så den nye model kan træde i kraft fra bloktilskuddet i 2027.