Historisk løft til regionerne: Økonomiaftale giver større frihed til sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet står midt i en gennemgribende omstilling, og nu er økonomien på plads til at understøtte forandringerne. Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om regionernes økonomiaftale for 2026, som giver et historisk driftsløft på 2,3 milliarder kroner og en samlet anlægsramme på 4,2 milliarder kroner.

Der har næppe været mange ledige hverdage i sundhedsminister Sophie Løhdes kalender de seneste uger. Psykiatriplan, Kræftplan 5, implementeringsaftale om sundhedsreformen, økonomiaftale for kommunerne  – og onsdag eftermiddag var turen kommet til en aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2026. Det er den ene store sundhedsplan og aftale efter den anden, og det hele skal bindes sammen af kroner og ører.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, ser onsdagens aftale som en styrkelse af fundamentet for både den aktuelle udvikling og den kommende sundhedsreform.

"Økonomiaftalen afspejler, at både regeringen og vi i regionerne har meget høje ambitioner for sundhedsvæsenet – på borgernes vegne. Vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det skal vi holde fast i. Særligt nu, hvor vi står på tærsklen til en stor sundhedsreform. Det glæder mig, at regeringen deler det synspunkt," siger Anders Kühnau.

Mange flere penge til bygninger

Aftalen betyder også, at anlægsbudgettet hæves med 450 millioner kroner i forhold til sidste år. Det skal bruges til at vedligeholde bygninger og indkøbe nyt udstyr. Pengene kommer blandt andet fra en ny sundhedsfond.

"Behandlingen på vores hospitaler har højt niveau, men vi har efterslæb på vedligehold af vores bygninger og udstyr. Pengene giver mulighed for at foretage investeringer, som kan ses og mærkes hos patienter og personale," siger Anders Kühnau.

Også i Region Hovedstaden bliver aftalen modtaget med tilfredshed. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.) lægger vægt på, at pengene kommer på et tidspunkt, hvor flere store renoveringer og byggerier er påkrævet.

"Det er super vigtigt, for vi er i fuld gang med nogle meget store byggerier – og vores gamle hospitaler er meget nedslidte," siger Lars Gaardhøj.

Han fremhæver blandt andet renoveringsbehovet på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital. Og han forventer, at der med aftalen kan undgås krav om besparelser.

"Jeg forventer helt klart, at vi igen i år undgår krav om besparelser til hospitalerne, selvom det stadig kan være behov for, at hospitalerne skal flytte penge fra et område til et andet i egne budgetter," siger han.

Penge til de mange planer

Danske Regioner får derudover 325 millioner kroner, der skal bruges på implementeringen af sundhedsreformen. Midlerne er blandt andet målrettet akutsygepleje og patientrettet forebyggelse, som skal mindske antallet af indlæggelser for borgere med kroniske sygdomme.

"Danske Regioner deler de høje ambitioner for sundhedsreformen, men ambitionerne skal også forløses i virkeligheden. Det kræver naturligvis, at finansieringen er på plads. Med årets økonomiaftale kan vi lægge en væsentlig del af fundamentet," siger næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl.

Aftalen markerer samtidig kulminationen på nogle uger med stor politisk aktivitet omkring sundhedsområdet. Med Kræftplan V er der afsat 600 millioner kroner årligt til at styrke området fra 2025 og frem. Midlerne skal blandt andet bruges på bedre opfølgning, hurtigere diagnostik og mere støtte til patienter og pårørende.

Samtidig er der indgået en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, som skal løfte indsatsen med 4,6 milliarder kroner frem mod 2030. Aftalen rummer nye rettigheder for unge med angst og depression og skal sikre hurtigere adgang til behandling samt bedre hjælp uden for sygehusene.

Yngre læger: Brug for rekrutteringer

Hos Yngre Læger mødes økonomiaftalen med en klar opfordring: brug pengene til rekruttering og ro i hverdagen.

"Vi er meget glade for, at der nu bliver sat flere penge af til sundhedsvæsenet. Det er tiltrængt i en hverdag, hvor økonomien nogle steder er så presset, at man indfører ansættelsesstop og nedlæggelse af stillinger, selvom der mangler læger. Det håber vi, den nye aftale kan være med til at rette op på," siger forpperson Wendy Sophie Schou.

Hun understreger, at sundhedsvæsenet har brug for både langsigtet stabilitet og ledelsesmæssige beslutninger:

"Det må være slut med pludselige ansættelsesstop begrundet i manglende ressourcer. Nu har regionerne midlerne – så nu er det tid til, at de trækker i arbejdstøjet og fører en aktiv rekrutteringspolitik. Det skylder vi både de ansatte og patienterne."