Godartede biopsier i kræftpakkeregi koster årligt samfundet et tocifret millionbeløb

Der er penge at spare ved at flytte nogle af de meget omkostningstunge opgaver fra hospitalerne til primærsektoren, vurderer overlæge Tine Vestergaard, som oplever, at fredelige hudforandringer fylder meget i hudlægernes arbejde.

Fra 2008, hvor pakkeforløbet for modermærkekræft blev indført, til juni 2022 blev der foretaget 151.988 hudbiopsier i kræftpakkeregi. Det viser en opgørelse, som danske forskere har foretaget.

Langt de fleste af disse biopsier blev foretaget på højt specialiseret niveau på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger. Pakkeforløbet dikterer nemlig, at praktiserende læger skal henvise direkte til plastikkirurgisk afdeling, hvis de vurderer, at patienten har ”klinisk oplagt modermærkekræft”. Alligevel var det under halvdelen af de biopsier, som blev foretaget på plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, der var ondartede..

Godartede biopsier taget i kræftpakkeregi kostede i 2021 samfundet knap 50 millioner kroner, hvoraf langt de fleste udgifter lå på de plastikkirurgiske hospitalsafdelinger, vurderer forskerne bag studiet.

”Vi oplever alle sammen – praktiserende læger, dermatologer og plastikkirurger – at fredelige hudforandringer fylder meget i vores arbejde. Formålet med studiet var at kortlægge vores hudbiopsipraksis for at se, om noget kan gøres anderledes. Vi vil jo gerne foretage så få excisioner af godartede hudforandringer som muligt,” siger Tine Vestergaard, overlæge på Odense Universitetshospitals hudafdeling og klinisk lektor på Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Hun er medforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Journal of the European Academy of Dermatology & Venereology.

Det er muligt at spare

Ud over at undersøge, hvad det koster at tage hudprøver, som viser sig at være godartede, kiggede forskerne også på to centrale tal, som viser, hvor gode de danske læger er til at finde kræft i huden. Det ene tal viser forholdet mellem godartede og ondartede fund (BMR), og det andet viser, hvor mange hudprøver lægerne skal tage for at finde ét tilfælde af modermærkekræft (NNB). Når det gælder hudprøver taget som led i en kræftpakkeforløb, var der samlet set 1,5 godartede fund for hver ondartet (BMR), og lægerne skulle i gennemsnit tage knap tre prøver for at finde ét tilfælde af modermærkekræft (NNB på 2,8). Der var dog store forskelle på tallene, afhængigt af om prøven blev taget hos en hudlæge eller på hospitalet. Det hænger blandt andet sammen med, hvordan patienterne bliver sorteret og sendt videre fra egen læge til hudlæge og videre til hospitalets plastikkirurgiske afdeling.

”Overordnet har vi en virkelig flot BMR og NNB, som er på linje med de bedste ekspert­centre rundt omkring i verden. Når det er sagt, så mener jeg stadig, at det er muligt at nedbringe omkostningerne,” siger Tine Vestergaard.

En af de ting, som kan holde omkostningerne nede, er pakkeforløbets såkaldte filterfunktion. I tilfælde, hvor den praktiserende læge er i tvivl om, hvorvidt patienten har modermærkekræft, skal patienten henvises til en filterfunktion, som primært varetages af praktiserende dermatologer og plastikkirurger. De kan så enten selv foretage en excisionsbiopsi eller sende patienten videre til plastikkirurgisk afdeling.

”Efterhånden har vi så gode teledermatologiske værktøjer, at man godt kan diskutere, om alle patienter skal gennem filterfunktionen, før de eventuelt sendes videre til plastikkirurgisk afdeling. Den praktiserende læge kan tage et billede af hudforandringen og sende det til dermatologen, som så hurtigt kan vurdere, hvad der skal ske med patienten. Det er i hvert fald én metode, som kan nedbringe antallet, der kommer ind på plastikkirurgisk afdeling,” siger Tine Vestergaard.

Dyre biopsier

At der er et økonomisk rationale i at flytte biopsier fra hospitalssektoren til primærsektoren, understøttes af forskernes omkostningsanalyse. Den viser, at den gennemsnitlige pris for en biopsi, inklusive udgifter til patologi, er 6.729 kroner på en plastikkirurgisk hospitalsafdeling mod for eksempel 1.328 kroner i almen praksis og 2.357 kroner i dermatologisk praksis. Heri er kun medregnet de direkte omkostninger for sundhedsvæsenet. Oven i det kommer patientperspektivet.

”Der er både personlige og økonomiske omkostninger forbundet med at skulle tage fri fra arbejde for at komme ind på hospitalet og blive opereret. Jeg ved fra flere af mine kolleger, som arbejder i praksisser langt fra sygehusene, at patienterne helst vil have biopsien foretaget hos den praktiserende dermatolog,” siger Tine Vestergaard, som dog også medgiver, at en opgaveflytning fra hospitalerne til primærsektoren kræver en oprustning af sidstnævnte.

Færre vævsanalyser

Der er i det hele taget behov for at effektivisere systemet omkring biopsier, påpeger Tine Vestergaard. Der har i flere år været en kraftigt stigende incidens af hudkræft, og op mod hver fjerde dansker står nu til at få hudkræft. Over de seneste syv år er der sket en fordobling i antallet af hudkræfttumorer, der er blevet fjernet på danske hudklinikker, viser den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen. I nogle regioner er der nu et halvt års ventetid på behandling af andre hudlidelser.

Det giver travlhed hos dermatologerne, men også hos patologerne, som i dag skal undersøge samtlige hudbiopsier, uanset om der er mistanke om kræft eller ej. I alt blev der fra januar 2007 til juni 2022 foretaget 4.481.207 hudbiopsier i Danmark, og antallet af årlige biopsier er steget med 39,1 procent i perioden.

”Vi er jo opflasket med, at alle vævsprøver skal sendes til undersøgelse, men måske er det på tide at se nærmere på, om vi skal ændre lidt på den praksis. Hvis man kan se, at man med sikkerhed har at gøre med en godartet hudknast, som bare sidder et sted, hvor den generer, er det nok ikke nødvendigt at sende den ind til undersøgelse,” siger Tine Vestergaard.

Artiklen blev først udgivet i Medicinske Tidsskrifters specialistmagasin.