Jem Calder får ros af journalist Henrik Reinberg Simonsen for sit præcise blik på kærlighed, arbejde og hverdagsliv i en tid, hvor meget af samværet foregår gennem skærme.
Kulturkassen: Sally Rooney skal kigge sig lidt over skulderen
KULTUR-KASSEN
Journalisterne på Medicinske Tidsskrifter formidler medicinske nyheder, men har også brug for pauser fra sundhedsverdenen. I Kulturkassen deler redaktionen personlige kulturtips, der måske kan inspirere andre til et afbræk.
Denne gang med
Henrik Reinberg Simonsen
Journalist Henrik Reinberg Simonsen er ikke ret begejstret for Sally Rooneys bøger. Han anbefaler til gengæld debutanten Jem Calder, som han tror ville være en god hest at spille på for et dansk forlag.
Irske Sally Rooneys bøger om normale mennesker i mild identitetskrise har gjort hende til en af nutidens største forfattere. Men der står andre – og efter min mening mere interessante – talenter klar i kulissen.
Engelske Jem Calders debutroman ´I Want You to Be Happy´ fra i år er et godt bud på en stærk konkurrent. Ligesom Rooney skriver han om unge voksnes kærlighedsliv og usikkerhed om, hvem de er, og hvad de vil med livet. Det er det fælles stof, der gør sammenligningen nærliggende. Sally Rooney kalder selv bogen "uimodståelig" i et citat, som er optrykt på bogryggen.
Jeg grovåd mig gennem den 263 sider lange bog på en weekend, og jeg forstår udmærket, hvad bestsellerforfatterinden mener. Jem Calder skriver ubesværet om mennesker, så man fatter interesse for dem og ønsker at leve med inde i deres hoved, så længe forfatteren giver adgang.
35-årige Chuck møder den 23-årige kvinde kaldet Joey på en bar et sted i Østlondon, og de begynder at date trods en vis aldersforskel. Joey har et job som barista. Mens hun laver flat whites til hippe storbymennesker, går hun med ambitioner om at blive udgivet digter. Chuck har et mere velbetalt job som copywriter og konceptudvikler, som han er ved at køre træt i. Han skriver på en roman, sideløbende med at han ser porno, ruminerer over en kuldsejlet forlovelse med en mere jævnaldrende ekskæreste og drikker for meget alkohol.
Vi er som læsere med på en række af de to troværdige karakterers første dates, og vi følger skiftevis ventetiden mellem dates, mens Joey arbejder på digte i sit Google Doc, skriver med sin veninde Laurel og scroller på sin telefon. Chuck har den bedste indkomst og den bedste lejlighed, men laver reelt utroligt lidt. Han bluffer sig gennem arbejdsrelaterede Teams-møder, indtil der venter en samtale med HR, der har bemærket hans dalende arbejdsindsats og hans stigende frekvens af tømmermænd. Det er enormt troværdigt og genkendeligt, hvordan de begge gør sig overvejelser om, hvornår det virker rigtigt igen at skrive en henkastet besked. Bliver Joey en redningsplanke for Chuck, som virker tæt på at sejle ned i dyndet? Kan de to komme overens med en vis aldersforskel og nogle forskelligheder i litterær smag?
Det er ikke så meget den ydre handling, der gør romanen så læseværdig. London-bosatte Jem Calder har til gengæld som forfatter et enormt godt blik for, hvordan relationer, musiklytning, arbejde, møder – you name it – foregår gennem skærme og platforme som WhatsApp, Instagram, Spotify og Teams. En stor del af samværet og aktiviteterne er lagt over i virtuelle rum med et logo oppe i hjørnet. Det er skrevet præcist og rammende og uden fordømmelse eller panderynken, og det er med til at gøre romanen god. Den fortæller en simpel historie, men den har et utroligt sikkert blik for livet anno 2026 – uden at den er demonstrativ omkring det.
Jeg har svært ved at komme igennem Sally Rooneys romaner, som altid har virket beigefarvede og kedelige på mig. Jem Calder er et bud på en ny stemme med meget mere ægthed og nærvær. Der bør være et dansk forlag, som griber det her potentielle guldæg snart, og ellers er romanen nem at læse på engelsk.
Jem Calder: ´I Want You to Be Happy´. Faber & Faber, 2026. Kan købes på saxo.com for 149,95 kroner.