Kamilla Rønnestad kombinerer videnskabsformidling, konkrete kostråd og opskrifter i ’Sindets spisekammer’, der undersøger, hvordan det, vi spiser, kan påvirke vores mentale sundhed.
Veloplagt og overvældende grundig formidlings-kogebog om kost og mental sundhed
BØGER. Kost påvirker mental sundhed i positiv og negativ retning, skriver ernæringsekspert Kamilla Rønnestad i ’Sindets spisekammer’, som både er videnskabsformidling, håndbog og kogebog.
Kost og mental sundhed hænger uløseligt sammen, skriver Kamilla Rønnestad i ’Sindets spisekammer’, og det bør vi tage seriøst, både samfundsmæssigt og individuelt. Rønnestad påviser sammenhængen i en teoretisk indføring i emnet, inden hun følger op med en praktisk vejledende del og endelig en stribe inspirationsopskrifter.
Den første teoretiske del vejer tungest, både i omfang og informationsmængde. Rønnestad går yderst grundigt til værks i sin udlægning af forskningsfeltet ernæring og mental sundhed og dets videnskabelige kompleksitet. Hun formidler sin store viden nuanceret, veloplagt og samvittighedsfuldt med øje for faldgruber og med adskillige referencer til undersøgelser og rapporter, herunder egen forskning og resultater.
En fødevare er ikke bare en fødevare, og et menneske er ikke bare et menneske, skriver Rønnestad. Forbindelsen imellem mental sundhed og kost er under kontinuerlig, foranderlig påvirkning af næring, vitaminer, mikrobiologi, smag og tekstur, sindstilstand, sociale forhold, fysiologi, vekslende modtagelighed og intolerans over for fødevarernes stoffer og meget mere – kort sagt et genoldigt hurlumhej af faktorer.
Det besværliggør universelle anbefalinger, men det, der måske, måske ikke gælder for individet, er til gengæld alment interessant. Med en fin, inviterende formidlingsstrategi lægger Rønnestad op til, at læseren finder sin egen vej igennem den serverede viden.
Konkrete råd og vejledning
Hvor første del trods sin veloplagthed er noget af en informativ mundfuld, er anden del anderledes let og umiddelbart praktisk og konkret. Forfatteren fortæller, hvorfor man bør tilstræbe en varieret kost og dyrke madens fællesskab, herunder at lægge telefonen langt væk, når man spiser sammen. Og så skal man i tidens ånd forsage ultraforarbejdet mad. Rønnestad gengiver her en tankevækkende refleksion: Hun afstod spontant fra at smide en vingummi i sin kompostbeholder, men hvis den ikke er god nok til komposten, hvorfor giver man den så til kroppen?