
”Der er meget forskning, som peger på, at musik kan reducere stress og forbedre humør og energiniveau. Musik kan også styrke følelsen af samhørighed, og alt det kan spille ind på den måde, man oplever sit helbred på," siger Anita Jensen.
Dansk forskning: Koncertgængeres helbred synes at være bedre
Regelmæssig deltagelse i musik- og kulturarrangementer er koblet med lavere risiko for ringere selvvurderet helbred blandt voksne danskere, viser nyt dansk studie. Ifølge forskerne handler sammenhængen især om fællesskab, trivsel og livsstil.
Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health, udspringer af et ønske om at forstå, om kulturelle vaner i hverdagen kan have betydning for, hvordan mennesker har det helbredsmæssigt over tid.
Forskerne fulgte over 3.200 voksne danskere, som alle vurderede deres helbred som godt ved studiets start. Efter ét år rapporterede 11,2 procent et forværret helbred.
En analyse af svarene viste, at personer, der gik til koncerter eller musikarrangementer mindst én gang hvert tredje måned, havde omkring halvt så høj sandsynlighed for at rapportere dårligt helbred som personer, der aldrig deltog, og at stigende samlet deltagelse i kulturaktiviteter generelt var forbundet med lavere risiko for helbredstilbagegang.
Ifølge førsteforfatter Anita Jensen, lektor på Lunds Universitet i Sverige, er der flere plausible forklaringer på dette fund – og de handler i høj grad om sociale og psykologiske faktorer.
”Musikarrangementer er sociale arenaer. Når man går til koncerter, er man sammen med andre mennesker, og det styrker sociale relationer og følelsen af fællesskab,” siger hun og fortsætter:
