Trine Dyrholm er fremragende som stroke-ramt kvinde

FILM. ’Begyndelser’ er et både barskt og optimistisk drama om, hvordan noget nyt kan tage form, netop dér hvor alt ser ud til at gå i opløsning.

Kan en blodprop i hjernen være begyndelsen på noget godt og smukt? Det er den optimistiske tese, som ’Begyndelser’ undersøger. 

Ved filmens begyndelse er pædagogen Thomas (David Dencik) og biologen Ane (Trine Dyrholm) på vej fra hinanden. Han har fundet sammen med kollegaen Stine (Johanne Louise Schmidt), de mangler blot at fortælle det til Thomas og Anes døtre Clara (Bjørk Storm) og Marie (Lune Fuglsang Svelmøe).

Men pludselig spænder en blodprop i Anes hjerne ben for alle de triste planer. Ane er blevet lam i den ene arm og hendes ansigtstræk er blevet sløvere. Hun skal i genoptræning og have førligheden tilbage. Thomas er tilpas loyal over for sin familie til, at han bliver boende og udsætter planerne om at flytte sammen med kollegaen.

Trine Dyrholm er igen utroligt velspillende i en svær og anderledes rolle. Instruktør Jeanette Nordahl debuterede med kriminaldramaet ’Kød og Blod’, hvor Sidse Babett Knudsen havde en usædvanlig rolle som incestuøs gangster-matriark. Også i ’Begyndelser’ tager instruktøren sin kvindelige stjerne et nyt sted hen. Det er voldsomt at se Trine Dyrholms pludselige transformation fra skarp akademiker til en slukket kvinde, der bliver mørk i blikket, ubehagelig over for sine børn og ude af stand til at holde på sit tis. Lammelsen er mere end blot fysisk til at begynde med, den er også emotionel. ’Begyndelser’ rummer flere rå scener om sygdom og kroppens forfald, der fik mig til at tænke på Frelle Petersens ’Hjem Kære Hjem’ og Michael Hanekes ’Amour’.   

Alligevel er Nordahls andet opus en livsbekræftende og opmuntrende film, til syvende og sidst. Kemien og den lange forhistorie er mærkbar mellem Thomas og Ane. Begynder kærligheden mon at spire på ny?

Det er ikke en film, der er rig på de store overraskelser som sådan (i hvert fald hvis man ser bort fra en scene, hvor den ældste af døtrene viser sig ikke at være helt stueren). Jeg havde set traileren forud, og jeg havde på dette grundlag alene tidligt gættet begivenhedernes gang, allerede inden jeg satte mig i biografsædet.

Alligevel er filmen et stærkt og intimt portræt af en ramt familie. Hverdagskoloritten er vellykket i kraft af en tilpas mængde krøllet sengetøj og overkogte kartofler til aftensmaden. Midt i de prosaiske rammer udspiller sig en kærlighedshistorie om genfødsel og genopdagelse: Genoptræningsscenerne i svømmehallen, hvor Ane efterhånden lærer at svømme crawl med én arm, bliver et smukt billede på trods og kampvilje. Samtidig kan Anes ønske om at blive en duelig mor igen føre til horrible beslutninger, der er tæt på at være utilgivelig hybris. Der er tidspunkter i filmen, som er decideret nervepirrende. Den dygtige instruktør leger kispus med os og lader os frygte noget nær det allerværste i filmens sidste del. For selv en film, der hedder ’Begyndelser’, skal have en slutning. Nordahls vellykkede toer afrunder og lander på en måde, der er dybt tilfredsstillende og opløftende, uden at det virker for sukret eller lyserødt.

’Begyndelser’ havde premiere 15. januar og kan ses i biografer over hele landet