Biblioteket på Rigshospitalet er husets kulturelle knudepunkt

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

Rigshospitalets bibliotek er placeret lige ved hovedindgangen af det store hospital. Og det bogfyldte rum er blevet et epicenter for rigtig mange af hospitalets aktiviteter, der involverer kultur som trøst, inspiration og adspredelse. Danmarks eneste hospitalsbibliotek har eksisteret siden 1954.

Pernille Falbe-Hansen og Emilie Wieth-Knudsen er to ud af i alt fire bibliotekarer, der i dag er ansat på Patientbiblioteket på Rigshospitalet.

Med deres bogvogne kører de bøger og blade for både børn og voksne ud til Rigshospitalets sengeafdelinger. Patienter, pårørende og personale møder også selv op for at finde læsestof, lydbøger, musik, film og computerspil i biblioteket, der føles som at træde ind i en lille parallel virkelighed, mens patienter, sygeplejersker og portører myldrer rundt uden for.

”Mange patienter siger, at det føles rart at komme her – der er en almindelighed og hyggelighed, som ikke minder om det øvrige hospital. Det betyder meget for mange, der er her som patienter eller pårørende,” fortæller Emilie Wieth-Knudsen.

Bibliotekets primære brugere, patienterne, vil gerne væk fra deres sygdom, beretter bibliotekarerne. Krimier, humor og letlæste bøger er populære genrer, i 2024 var der 6.577 udlån, fremgår det af den seneste årsberetning. Biblioteket har bøger om kræftoverlevelse og personlige sygdomsfortællinger, og på hylden henvendt til forældre som pårørende er der bøger om sygdom, sorg og tab. Men det er ikke den slags bøger, der fylder mest i arbejdet som bibliotekar på Rigshospitalet. Det er adspredelsen, det almindelige, som flest opsøger.

En anderledes måde at være bibliotekar

Alligevel ligner jobbet på patientbiblioteket ikke en tilsvarende ansættelse i et almindeligt folkebibliotek, især på grund af nærheden med patienterne.

”Vi går ud på afdelingerne, møder folk dér, hvor de er. Det er en kæmpe forskel fra mine tidligere jobs på almindelige biblioteker,” siger Emilie Wieth-Knudsen.

Pernille Falbe-Hansen mener også, at de på Rigshospitalet har en tættere relation til brugerne end på det typiske folkebibliotek.

”Det fede ved at arbejde her er, at vi møder alle samfundsgrupper. Mange af vores brugere er måske ikke biblioteksbrugere til daglig, men de keder sig, og ofte så bliver de grebet af noget, der står på vores hylder,” siger hun.

Mange taler om bogen og de fysiske medier som truet af digitaliseringen. Men på Patientbiblioteket Rigshospitalet oplever man en udvikling, der er ved at vende.

”Mange patienter har deres telefon med, men jeg hører ofte, at de har brug for noget andet end en skærm. Jeg tror, at interessen for den fysiske bog er på vej tilbage. Det var i en periode sådan, at patienter ofte svarede, at de havde deres skærm, når vi var ude med bogvognen, men nu oplever jeg, at rigtig mange også gerne vil have en bog eller et magasin. Flere undersøgelser viser, at man husker bedre, når man læser på papir. Det taktile spiller en rolle, det mærker vi, når vi taler med patienter.”

På Rigshospitalet giver det også stadig mening at have fysiske medier som CD’er og DVD’er. Emilie Wieth-Knudsen var i kontakt med en patient, der trængte til opmuntring – hun børstede derfor støvet af en gammel CD-ghettoblaster og fandt nogle CD-skiver med den folkekære sanger John Mogensen.

”Det reddede simpelthen dagen for ham,” fortæller bibliotekaren.

Håndterer meget andet end bøger

Bibliotekarerne er opmærksomme på, at begrebet bibliotek for nogle kan klinge lidt ”gammeldags”. De påpeger, at de som kulturformidlere arbejder med at arrangere og koordinere en lang række kulturelle aktiviteter som foredrag, koncerter, fællessang, ferniseringer, værksteder, strikkeklub og workshops. De mangfoldige indslag bliver lanceret under paraplyen Kultur på Riget, som er et samarbejde med hospitalskirken og hospitalets BørneUngeProgram. Dagen efter interviewet skal biblioteket være med til at lave et Halloween-arrangement med skyggespil, historiefortælling og ansigtsmaling for hospitalets yngste indlagte. Bibliotekarerne er overbeviste om, at tilbuddene giver et essentielt afbræk fra blodprøver, ventetid, scanninger og det, der ellers præger livet som patient.

”Når man kan grine, synge eller fordybe sig i en bog, så sker der noget. Det puster noget liv ind midt i alt det kliniske,” siger Pernille Falbe-Hansen.

Kliniker: Et rum, der bidrager til heling

Biblioteket er drevet af Rigshospitalet og blev virksomhedsoverdraget fra Københavns Kommunes Biblioteker i 2022. Biblioteket har fortsat en samarbejdsaftale med kommunen, så de betaler for adgang til fælles IT-systemer og databaser. Man skal være patient – enten indlagt eller ambulant – for at låne materialer. Pårørende og ansatte kan også bruge biblioteket.

En hyppig bruger af biblioteket er Lars Birger Lönn, der er professor og overlæge ved Afdeling for Røntgen og Skanning. Han har også anbefalet bøger på bibliotekets Instagram-profil.

”Jeg holder meget af de arrangementer, som biblioteket laver. Bibliotekarerne er dygtige til at finde på kulturelle indslag. I en travl og ofte følelsesmæssigt belastende hverdag er det fantastisk med kulturtilbud på et hospital. Det er lidt med biblioteket som med træningscentret: Når det er svært som kliniker at finde tiden til at frekventere den slags tilbud uden for arbejdet, er det rart, at vi har muligheden her på Rigshospitalet i stedet,” fortæller overlægen over telefonen.

”Biblioteket på hospitalet skaber et menneskeligt og kulturelt rum, der bidrager til heling, trivsel og livskvalitet — både fysisk, mentalt og socialt,” siger Lars Birger Lönn.

Bibliotek i symbiose med hospitalets øvrige tilbud

Mange patienter forventer ikke et bibliotek på hospitalet, og Pernille Falbe-Hansen drømmer om, at flere får øje på dets eksistens. Hospitalsbiblioteket er det eneste af sin slags i Danmark. Bibliotekarerne skal til gengæld snart til Rikshospitalet, Oslos Universitetshospital, for at besøge et tilsvarende bibliotek i den norske hovedstad. I 2024 etablerede Rigshospitalet Nordic University Alliance (NUHA) sammen med fem andre nordiske hospitaler.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet oplever opbakning fra ledelsen i et hus, der ellers har rigeligt på sin tallerken med at finansiere eksempelvis medicin, forskning, kirurgi og diagnostik.

”Det at biblioteket stadig findes, er i sig selv et udtryk for ledelsesmæssig opbakning. Jeg har været her i ti år, og selvom der har været besparelser, har vi fået lov til at blive. Tidligere direktør Helen Bernt Andersen (nuværende formand hos Kræftens Bekæmpelse, red.) var en stærk støtte – hun har en stor del af fortjenesten for, at vi stadig eksisterer,” siger Pernille Falbe-Hansen.

Hun oplever, at biblioteket har fået en stærkere position, end da hun selv tiltrådte omkring 2015.

”Det føles vigtigere, at vi er her, end da jeg startede. Det skyldes engagement og samarbejdsvilje. Tilbuddene skaber modvægt til sygdom og sorg – blandt andet gennem samarbejde med andre tilbud i huset. Havde man lukket sig om sig selv, havde billedet nok set anderledes ud,” mener Pernille Falbe-Hansen.

Biblioteket har åbent mandag til fredag fra 10 til 16.