Kulturkassen: Jeg drømmer om lygtepæle, elmaster og vejstriber
KULTUR-KASSEN
Journalisterne på Medicinske Tidsskrifter formidler medicinske nyheder, men har også brug for pauser fra sundhedsverdenen. I Kulturkassen deler redaktionen personlige kulturtips, der måske kan inspirere andre til et afbræk.
Mads Moltsen
Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.
For eksempel ved jeg, at der er et stykke sort tape på tagbøjlerne på den bil, Google brugte til at kortlægge det ghanesiske vejnet. Eller at vejnavneskiltene i tjekkiske byer typisk er røde. Eller at der er et særligt vejskilt med en rød-hvid nedadvendt pil, som næsten udelukkende findes på den japanske ø Hokkaido.
Den slags er man nødt til at fylde hovedet med, hvis man har ambitioner om at blive god til online-spillet Geoguessr. Konceptet er enkelt: Man bliver placeret et vilkårligt sted i verden via Google Street View og skal så gætte, hvor man befinder sig. Når man har set sig godt omkring og studeret lygtepæle, vejstriber og nummerplader, placerer man sin markør på et verdenskort. Typisk konkurrerer man med en eller flere spillere om at komme tættest på den korrekte lokation.
Geoguessr blev lanceret af svenskeren Anton Wallén i 2013 og levede i mange år et liv i relativ ubemærkethed. Men så kom COVID-19-pandemien, og pludselig væltede spillerne til. Måske fordi man ved at rejse verden rundt i Geoguessr fik tøjlet lidt af den udlængsel, nedlukningen bragte med sig.
Som det ofte sker med den slags spil, intensiveres konkurrenceelementet med tiden. Spillerne bliver bedre og bedre, og efterhånden skal man kunne kende forskel på de sydamerikanske elmaster og skelne mellem samtlige landes kantpæle (den danske kantpæl med det røde bånd og den gule refleks findes faktisk kun i Danmark!), hvis man vil være bare nogenlunde kampdygtig.
Nogle spillere er blevet så gode, at de kan leve af at vise deres evner frem på YouTube og streamingtjenesten Twitch. Et eksempel er Austrialiens ’zi8gzag’, som er specialiseret i den spil-indstilling, der populært kaldes NMPZ (no moving, panning or zooming). Her kan spilleren ikke bevæge sig rundt i Google Street View, men skal gætte lokationen ud fra intet andet end et stillbillede. Vil man blæses bagover, kan man se denne video, hvor ’zi8gzag’ og den amerikanske Geoguessr ’Radu C’ gætter, hvilke lande de befinder sig i, alene ud fra stillbilleder der vises i 0,1 sekunder.
Geoguessr er nu blevet så populært, at der findes et officielt verdensmesterskab, som spilles årligt foran et livepublikum, mens tusindvis af seere verden over følger med online. Det seneste verdensmesterskab blev afholdt i K.B. Hallen i Frederiksberg og havde en præmiepulje på godt 700.000 kroner.
På dette allerhøjeste niveau er konkurrencen nu så skærpet, at spillerne må lære at læse russisk, bengali, thai og snesevis af andre sprog for at kunne tyde alverdens vejskilte. Og selvom jeg er en habil spiller, har jeg hverken ambitionerne eller evnerne til at nå dertil.
Så hvorfor spiller jeg? Det er egentlig ikke udlængsel, der trækker mig ind i Geoguessr-universet. Jeg har stået i Den Dominikanske Republik uden en kuffert, jeg har haft nærdødsoplevelser på de georgiske landeveje, og jeg har erkendt, at jeg befinder mig bedst under hjemlige himmelstrøg. Forklaringen er nok nærmere, at jeg i Geoguessr kan udforske verdens lande uden at skulle udholde den anstrengelse, det er at rejse i den virkelige verden. Det er da dybt fascinerende at kunne sidde ved sit skrivebord og strejfe rundt i Katmandus gader, på de mongolske højsletter eller i Patagoniens golde landskab. Her skal lyde en cadeau til Google, som har taget den monumentale opgave på sig at fotografere verden på gadeniveau.
Og så er det altså ikke udelukkende ubrugelig viden, Geoguessr bringer med sig. For eksempel er den meget nyttig, hvis man mangler den blå ost i Trivial Pursuit eller vil imponere kollegerne med, hvor mange flag man kender.