På otte skoler eller tilbud i Nordjylland og Syddanmark har i alt 195 deltagere og 43 medarbejdere danset folkedans. Fire teams af kompetente musikere og danseinstruktører har været tilknyttet projektet.
Folkedans kan løsne op for mental og fysisk mistrivsel
Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.
Unge og voksne med eksempelvis ADHD og social angst oplever øget mental og fysisk trivsel, efter at de seks gange har danset til nordisk folkemusik, spillet live på instrumenter som violin, klarinet, harmonika, guitar og klaver.
På otte skoler eller tilbud i Nordjylland og Syddanmark har i alt 195 deltagere og 43 medarbejdere danset folkedans. Fire teams af kompetente musikere og danseinstruktører har været tilknyttet projektet, der snart skal bredes ud på hele danmarkskortet.
”Resultaterne var så lovende, at vi var nødt til at gå videre med det. At danse sammen ændrede dynamikken mellem beboere og medarbejdere. Det er ingen mirakelkur, men vi har eksempler på, at eksempelvis en voksen, der ellers hører stemmer, fik ro i hovedet under dansen og bagefter af egen drift hjalp med at rydde op. Og det er en person, der aldrig før havde udvist social adfærd,” fortæller projektleder Gerda Hempel, der er ansat af roots-musikorganisationen Tempi.
Projektet er en del af Genklang, et 10-årigt program, som arbejder med at forny nordisk folkemusik. Aalborg Universitet følger projektet tæt, forsker løbende i virkningerne af dansen, og har allerede udarbejdet en forskningsrapport om de foreløbige resultater.
Gerda Hempel forklarer, at folkedansen foregår i en tilpasset form sammenlignet med den, man kan dyrke på aftenskole eller i andre fællesskaber.
”Noget folkedans er meget regelret. Men her dyrker vi det på en måde, hvor det ikke har del i en fejlfindings-kultur. Hvis man er et ungt menneske, der har ADHD eller social angst, er man nervøs for at bevæge sig ud af sin komfortzone. Derfor har vi været omhyggelige med at skabe et rum, der passer til de unges situation, og som er helt uden elementer af konkurrence,” siger Gerda Hempel.
En velgørende dynamik
´Fod på Gulv´ er tilrettelagt, så der ikke er mulighed for indkig fra nysgerrige under dansen og musikken. Projektmedarbejderne har også gjort meget ud af at understrege, at det her ikke er en performance, men noget man gør sammen med den gruppe, man danser med. Der er også en regel om, at man altid kan få lov til at kigge med, inden man deltager.
”Man er bare glad bagefter,” siger en af de unge, der har deltaget og som går i skole på FGU Trekanten i Middelfart. Det er et skoletilbud for unge mellem 15 og 25 år, som endnu ikke er klar til en gængs ungdomsuddannelse.
”Man kører, man laver fejl, og så griner man lidt. Man mærker den dér fællesskabsfølelse, og den tager vi med videre,” siger den unge kvinde, der har deltaget i folkedansen, og som er citeret på projektets hjemmeside.
”Vi undervisere har set eleverne på en helt andet måde, end vi er vant til. Vi er fuldstændig blown away,” udtaler en lærer fra FGU Vendsyssel/Hjørring.
Gerda Hempel forklarer, at folkedans reelt er en myriade af danse og formater, som er meget fleksible. Den store cirkel af mennesker, som indgår i folkedans, er nemmere for denne målgruppe at kapere end andre typer dans, hvor man ofte i højere grad skal indtage spotlyset alene og præstere. Hun tilføjer samtidig, at pardans også indgår i projektet, og partnerskifte under dansen introduceres gradvist.
”Danseinstruktøren opfanger signalerne fra gruppen og har øje på hvert individ og på fremdriften. Kunsten er at holde alle på nogenlunde deres max, men uden at overskride deres grænser. Man skal være så optaget af fællesskabet, at man glemmer at kontrollere sig selv. Den dynamik er velgørende. Musikerne følger instruktøren, op i energi, og så ned i tempo, og så videre, så der i processen opstår levende kunst mellem mennesker,” forklarer Gerda Hempel.
Næste fase venter til august
Nu ønsker projektlederen at tage arbejdet med folkedans til den næste fase.
”Vi er ved at samle betydelige midler til at undersøge, hvor længe effekten af folkedansen varer, og hvilke afledte effekter kan det have i form af større livsmod og mestringsfornemmelse. Vi går lige nu og afventer tilsagn fra en række fonde, men jeg tør godt sige allerede nu, at fra august måned i år når projektet længere ud i landet.”
Anden fase af projektet skal løbe frem til juni 2028.