Her er bogen, der får anmelderens hjerte til at banke af begejstring

BØGER. Bogen med det hjerte-røde omslag ’I kredsløb om hjertet – en beskrivelse af kroppens centrale organ’ er en stramt komponeret, veloplagt og særdeles læseværdig gennemgang af de forskellige kardiologiske diagnoser, som kan ramme os i løbet af livet eller være genetisk betingede.

Indholdsfortegnelsen lover en seriøs og saglig gennemgang af hjertets funktioner. Men der er også lagt op til sitrende og saftige detaljer. Forordet slår en smittende og begejstret tone an:

”Hjertet, hvilket organ! Dynamik og aldrig (lang) pause. Koordinerende sammentrækninger og så endda elektrisk. Forbundet til et 100.000 km. langt netværk af blodkar.”

Men forfatteren krydrer også forordet med en beroligende advarsel til den hypokondriske læser:

”Enkelte stik i brystet vil være forventeligt under læsningen (…) Mit råd: Kontakt kun læge, hvis symptomerne fortsætter efter end læsning. Der er en grund til, at pludselig hjertedød først omtales i sidste kapitel.”

Der er sprogligt fart over feltet. Tempoet er friskt. Det bliver aldrig kedeligt. Med malerisk prosa og små velplacerede og underfundige humoristiske glimt beskriver forfatteren, læge og Postdoc ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, Lisa A. Gottlieb, sin åbenlyse fascination af kroppens mest vitale organ. En fascination, som finder sin plads på næsten hver eneste af bogens sider, siver ud mellem bogstaverne og drypper fra linjerne. Et imponerende engagement. Forfatterens kærlighed til sit fag lyser og fanger os ind.

Lisa A. Gottlieb bevæger sig fra 1600-tallets William Harveys videnskabelige betragtninger, over Leonardo Da Vincis anatomiske streger til Zumbos voksmodeller, der den dag i dag kan ses på museet La Specola i Firenze.

”Museet tillader ikke mange besøgende. For mange turister, og voksmodellerne smelter. I nedkølede rum og på et knirkende trægulv ligger voksdukkerne bag glas og med åbne maver og brystkasser. Hjerterne glinser, tarmene vælter ud, og de unge ansigter ligger i blide træk.”

Forfatteren ser på både dinosaurens og giraffens anatomi, på bjørnens hibernerende hjerterytme på kun ti slag i minuttet. Hun inddrager også sin hjerte-tegnende fireårige søn, som allerede kender hjertet som symbol. Men hvor stammer symbolet fra, fabulerer hun over? Er hjertets to buer mon en frodig kvindes vuggende hofter, og er hjertets spids hendes hvepsetalje? Er det mon to kurtiserende svaner eller noget helt tredje?  Forfatteren runder også sin franske svigermoder, som hælder kolesterol (andefedt) på syltetøjsglas et sted tæt ved Pyrenæerne. Dette som optakt til at beskrive den død og ødelæggelse, som molekylet lægger bag sig i form af aterosklerose.

”Frokosten var klar. Generøst confiterede andelår. Det overskydende fedt måtte ikke gå til spilde. Alt kan jo steges i andefedt. Heldigvis, som hun tilføjede, er der ikke meget kolesterol i andefedt. Man siger ikke s(min) svigermoder imod. Ikke når det handler om mad.”

Dette eksempel tjener til at beskrive det såkaldte ’franske paradoks,’ som pirrede forskeres nysgerrighed i 1950´erne – altså sammentræffet af lav forekomst af død som følge af åreforkalkning i hjertet i netop Frankrig, hvor maden var og i nogen grad stadig er rig på fedt. Kunne det mon være resveratrolen i vinen, som beskyttede franskmændene mod den inflammation i kroppen, som andre nationaliteter kæmpede så hårdt mod, eller var det sammensætningen af kosten og kvaliteten af de andre fødevarekomponenter?

Bogen er fyldt med finurlige data fra studier, som ser nærmere på, om man faktisk kan grine sig ihjel, om et knust hjerte kan udløse hjertesvigt, og om der er særlig stor risiko for at dø af en blodprop på bestemte dage i ugen og på bestemte tidspunkter af døgnet. Svarene på de spørgsmål rummer visse nuancer, men ja, et sorgfuldt hjerte kan godt føre til det såkaldte Tako-tsubo-syndrom, og man kan lykkes med at grine sig ihjel, om end der er større risiko for at besvime. Og i forhold til tidspunktet på ugen og døgnet, hvor det ser værst ud; Mandag morgen efter en god, afslappende weekend. Her er risikoen for at få en blodprop i hjertet hele 33 procent større end på andre af ugens dage. Dog kun hos mennesker i arbejde.

Gode råd at hente

Der er tillige overraskende data/gode råd at hente i bogen for dem, som Lisa A. Gottlieb kategoriserer som ’sofakartofler og ekstremsportsudøvere’ i forhold til den udbredte lidelse ventrikelflimmer eller atrieflimren. Her præsenterer forfatteren læseren for den U-formede kurve, som består i, at meget lidt motion fører til en høj risiko for flimmer, en moderat mængde fysisk aktivitet giver en lav risiko, men en høj eller ekstrem mængde motion øger risikoen.

”Som med alt her i livet bør fordele og ulemper opvejes. Vin og motion er livskvalitet for mange. Forkammerflimmer derimod får livskvaliteten til at styrtdykke. Både på grund af symptomerne men også på grund af to invaliderende komplikationer: Hjertesvigt og blodprop i hjernen.”

Og så er der også noget at komme efter for alle de, som har haft en blodprop i hjertet. 'Sjældent italesat mellem patient og læge, men ikke desto mindre noget, som optager mange: Er sex nu farligt, og kan det udløse endnu en blodprop lige under hyrdetimen?' Forfatteren konstaterer igen med et underspillet humor, at sex for langt de fleste ikke er farligere end en tur i Cirkusrevyen.  

Lisa Gottlieb besvarer mange spørgsmål, som kan presse sig på, men som hun skriver, så udgør bogens sider kun ’toppen af isbjerget,’ og en del spørgsmål står stadig ubesvarede hen.

”Under overfladen af det ukendtes hav eksisterer uendeligt mange videnskabelige spørgsmål, endnu uden svar.”

På bogens sidste sider giver hun sit bud på ti af de spørgsmål, som videnskaben mangler at finde svaret på og som peger ind i fremtidens hjerteforskning, og så kommer hun med gode råd til, hvordan man holder sig ’hjerte-sund.’

”Grin med måde, især mandag morgen, for at undgå en blodprop i hjertet. Grin også med måde, hvis du vinder i Lotto, så hjertet ikke svigter. Græd med måde, hvis kærligheden svigter.”

Læseren tages ved hånden

Jeg synes, at forfatteren har begået et oplysende og særdeles velskrevet lille mesterværk. Som læser bliver man taget ved hånden og får en grundig og saglig indføring i hjertets historie, forskningen op gennem tiden, medicinske og kirurgiske behandlinger, risici og endda farer - og ikke mindst de store og små mysterier, der omgærder det lille pumpeværk med så altoverskyggende en betydning. Der er et godt tempo på de omtrent 190 sider. Mange læsere kunne have givet op på at blive klogere på deres hjerte og de sygdomme, der risikerer at ramme det. Men når man sidder med denne veloplagte fusion af videnskab, humor, referencer til kunsten, kulturen og litteraturen såvel som pudsige anekdoter fra forfatterens liv som mor, svigerdatter og forsker, i hænderne, så gribes man af en stemning og en lyst til at vide mere.

Det kunne nemt have været knastørt stof – men det er det virkelig ikke. Forfatterens passion for sit stof brænder igennem fra første til sidste side. Og når den sidste side er vendt, så sidder jeg som læser i hvert fald tilbage; godt underholdt men bestemt også langt klogere på det vitale organ, der pumper i mit og alle andres bryst og på hvorfor, det er så vigtigt at passe godt på det.