Danske tarmkræftpatienter opnår komplet tumorsvind på en enkelt dosis Keytruda

Nye danske data tyder på, at patienter med en bestemt type tyktarmskræft (dMMR), som stadig er i et tidligt stadie, muligvis kun behøver én omgang behandling med Keytruda (pembrolizumab) inden operation. Nu undersøger forskere, om nogle patienter måske helt kan undgå operation.

Overlæge Camilla Qvortrup præsenterede resultaterne af det danske RESET-C-studie på den amerikanske kræftkongres ASCO GI 2025 .

Blandt de 85 patienter med tidligt stadium (I-III) dMMR tyktarmskræft havde 44 procent ingen tegn på kræft i det væv, der blev fjernet under operationen. Ser man kun på patienter med sygdom i stadium I-II, var andelen 61 procent.

”Det er virkelig positivt, at der tilsyneladende er en stor gruppe patienter, som kan nøjes med en enkelt serie immunterapi. En af udfordringerne aktuelt er, hvordan det rette regime og varighed af behandlingen vælges. Det ser ud til, at det kliniske stadie kan være en af de faktorer, der kan indgå i valget. En af de ting, vi arbejder på aktuelt, er at kunne afgøre effekten af immunterapien. Det gør vi ved at analysere resultaterne af endoskopier, biopsier og blodprøver, som er gennemført cirka en måned, efter immunterapien er givet,” siger Camilla Qvortrup, som til daglig arbejder på kræftafdelingen på Rigshospitalet. Hun er også netop er blevet formand for DMCG.dk (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper – en organisation for læger og forskere, der arbejder med kræftbehandling i Danmark).

Flere regimer i spil

RESET-C er det nyeste studie, der har vist lovende resultater med immunterapi før operation hos patienter med en særlig type tarmkræft (dMMR). Et af de vigtigste studier på området, NICHE-2, blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO i september 2022. Her deltog 112 patienter med fremskreden dMMR tyktarmskræft, som fik en kombination af to immunterapier – én dosis Yervoy (ipilimumab) og to doser Opdivo (nivolumab). Behandlingen var så effektiv, at 67 procent af patienterne ikke længere havde synlige kræftceller i det væv, der blev fjernet ved operationen.

”Flere studier har vist virkelig god effekt af neoadjuverende immunterapi til patienter med dMMR tarmkræft, og spørgsmålet er nu, hvilket regime, man skal vælge. Nogle vil have behov for kombinationsbehandling, mens andre kan nøjes med monoterapi. Det vil vi forsøge at blive klogere på,” siger Camilla Qvortrup.

Organbevarende strategi

Forskergruppen bag RESET-C arbejder nu på en ny plan, RESET-C2, hvor patienter, der ikke længere har synlige kræftceller efter immunterapi før operation, kan undgå operation og i stedet følges med regelmæssige kontroller – en såkaldt watch-and-wait-strategi.

Ifølge hovedforskeren Ismail Gögenur er der dog stadig flere vigtige spørgsmål, der skal afklares, før denne strategi kan implementeres. Forskerne undersøger blandt andet, om en kikkertundersøgelse af tarmen alene er tilstrækkelig til at vurdere, om behandlingen har virket, eller om en blodprøve, der måler cirkulerende kræft-DNA (ctDNA), kan give et præcist svar på, om der stadig er kræftceller tilbage i kroppen. Målet er at finde flere sikre tegn på, at kræften er væk, så lægerne kan træffe en velinformeret beslutning om, hvilke patienter der kan tilbydes en behandling uden operation.

Omkring 15 procent af patienterne med tyktarmskræft har en særlig biologisk profil, der gør dem egnede til immunterapi. Hvis forskerne finder en sikker metode til at vurdere behandlingsrespons, forventer Ismail Gögenur, at op mod to tredjedele af de patienter, der i dag får fjernet tyktarmen på grund af denne type kræft, i fremtiden vil kunne undgå operation.

Studiet i detaljer

RESET-C-studiet omfattede 85 patienter, der blev inkluderet fra februar 2023 til marts 2024. De fleste deltagere var kvinder (72 procent), og 60 procent havde fremskreden kræft (stadium III). Patienterne fik én serie immunterapi med pembrolizumab og blev opereret inden for tre til fem uger. En enkelt patient med tidligt stadium af sygdommen valgte at takke nej til operation.

Blandt de opererede patienter opstod der kirurgiske komplikationer hos 37 procent, svarende til 31 personer. Otte af komplikationerne var alvorlige, herunder tre tilfælde af utæthed i tarmens samling efter operationen. To patienter døde inden for 30 dage efter operationen. De var henholdsvis 80 og 81 år gamle, havde en let nedsat almen tilstand og fremskreden sygdom.

Derudover oplevede syv patienter (8 procent) alvorlige bivirkninger af immunterapien, men kun tre af tilfældene var direkte relateret til behandlingen. Ingen patienter fik livstruende eller dødelige bivirkninger af medicinen.