"Faldet i antallet af sager kan skyldes mange forhold. Blandt andet er der sket en stor udvikling indenfor de medicinske behandlinger, hvor nogle behandlinger, der tidligere var eksperimentelle, nu er anerkendt som standardbehandling”, siger Claus Malta Nielsen.
Eksperimentel behandling: 54 dødeligt syge danskere fik i 2023 en sidste mulighed for behandling
Antallet af patienter, der fik deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel for eksperimentel behandling, faldt markant i 2023. Kun 54 patienter med livstruende sygdom fik vurderet deres sag, hvilket er 33 procent færre end de 81 sager, panelet vurderede i 2022.
Sundhedsstyrelsen modtog i alt 70 henvisninger til panelet i 2023. Ud af disse blev 14 sager afvist, hovedsageligt fordi der stadig var etablerede behandlingsmuligheder i Danmark. Sagsbehandlingstiden for de vurderede sager lå på gennemsnitligt 15 dage, hvilket er uændret fra tidligere år.
Det fremgår af panelets årsrapport for 2023, der samtidig markerer 20-årsjubilæet for ordningen. Gennem de seneste 20 år har omkring 9.580 patienter fået rådgivning fra panelet.
Panelet rådgiver læger på hospitalerne, når patienter har udtømt alle etablerede behandlingsmuligheder og muligvis kan være kandidater til eksperimentel behandling.
”Formålet med ordningen er at sikre, at alle patienter med en livstruende sygdom kan få en sidste mulighed for at få undersøgt, om der er yderligere behandlingsmuligheder,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Claus Malta Nielsen.
Ifølge rapporten kan faldet i antallet af vurderede sager forklares af flere faktorer.
"Faldet i antallet af sager kan skyldes mange forhold. Blandt andet er der sket en stor udvikling indenfor de medicinske behandlinger, hvor nogle behandlinger, der tidligere var eksperimentelle, nu er anerkendt som standardbehandling”, siger Claus Malta Nielsen.
Derudover har organisatoriske ændringer haft betydning. Oprettelsen af kliniske forskningsenheder i regionerne og ændrede procedurer for godkendelse af specialiserede behandlinger har reduceret antallet af sager, der bliver sendt videre til panelet.
I årsrapporten fremhæves det også, at forskellige procedurer i regionale lægemiddelkomitéer for godkendelse af dyre lægemidler kan påvirke, hvor mange sager der henvises.
Fokus på kræftbehandling
Langt de fleste sager – cirka 95 procent – som det rådgivende panel vurderer, handler om kræftsygdomme. Blandt kræftsagerne var kræft i tyk- og endetarm, gynækologisk kræft og kræft i urinvejene de mest hyppige sygdomsgrupper.
Panelet vurderede i 37 procent af sagerne, at eksperimentel behandling i Danmark var en mulighed. 24 procent af patienterne fik den hårde besked, at panelet vurderede, at der ikke fandtes yderligere behandling, der kunne forlænge deres liv.
Rådgivning baseret på patientens forløb
Panelet undersøger, om der andre steder i Danmark eller i udlandet findes en behandling, herunder eksperimentel behandling, de vurderer muligvis vil kunne gavne patientens overlevelse. Vurderingen tager udgangspunkt i den enkelte patients sygehistorie, diagnostiske undersøgelser og aktuelle fysiske tilstand og baserer sig på en grundig gennemgang af den foreliggende videnskabelige dokumentation om de pågældende behandlinger.
En behandling betragtes som eksperimentel, hvis der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for dens effekt, bivirkninger og risici. Panelet kan også pege på andre muligheder, som eksempelvis deltagelse i forskningsprotokoller eller behandling i udlandet.
I 2023 var der flere tilfælde, hvor panelet anbefalede, at patientens nuværende behandling blev fortsat, eller at patienten blev henvist til yderligere diagnostiske undersøgelser.
Et historisk tilbageblik
Årsrapporten markerer også 20-årsjubilæet for ordningen, som blev etableret i 2003. Baggrunden var en kritik af kræftbehandlingerne i Danmark i slutningen af 1990’erne. Kritikere mente, at Danmark haltede efter sammenlignelige lande, og mange patienter søgte mod udlandet for behandling.
Som en del af den første kræftplan blev det rådgivende panel oprettet for at sikre mere ensartede og avancerede behandlingstilbud i Danmark. I begyndelsen hed det Second Opinion-Ordningen, men i 2014 evaluerede Rigsrevisionen second opinion-ordningen og fandt navnet misvisende. På den baggrund valgte Sundhedsstyrelsen i 2014 at ændre panelets navn til Det Rådgivende Panel for Eksperimentel Behandling.
Fra ordningen blev etableret i 2003 og de første fem år vurderede panelet et stigende antal patientsager hvert år. Fra 2009 var der derefter et fald i antallet af vurderede sager. I perioden 2012-2018 lå antallet af sager stabilt mellem 300- 400 sager årligt. Fra 2018 og frem er antallet af patientsager faldet årligt.
Henvisninger til panelet kræver, at den behandlende læge kan dokumentere, at der ikke er flere etablerede behandlingsmuligheder tilbage, og at der er en lægefaglig indikation for henvisningen.
Panelets medlemmer
Panelet har otte faste medlemmer. Fire medlemmer har særlig viden om be- handling af medicinske kræftsygdomme og foretager vurderinger, der omhand- ler patienter med livstruende kræftsygdomme. Et medlem er kirurg og rådgiver om kirurgiske kræftsygdomme eller visse andre kirurgiske indgreb. Tre medlem- mer rådgiver i sager, som omhandler patienter med livstruende blodsygdomme.
- Jens Hillingsø (Rigshospitalet)
- Rikke Løvendahl Eefsen (Herlev hospital)
- Morten Mau-Søresen (Rigshospitalet)
- Britt Elmedal Laursen (Aarhus Universitetshospital)
- Morten Ladekarl (Aalborg Universitetshospital)
- Anne Roug (Aarhus Universitetshospital)
- Tarec El-Galaly (Aalborg Universitetshospital)
- Ulf Christian Frølund (Sjællands Universitetshospital i Roskilde)
Hvad er eksperimentel behandling?
En behandling bliver betragtet som eksperimentel, hvis der ikke er samme grad af videnskabelig dokumentation for effekt, risiko og bivirkninger, som der er ved en etableret behandling.
Den form for dokumentation mangler ofte ved sjældne, komplicerede eller fremskredne sygdomstilfælde, fordi det er vanskeligt at gennemføre store, kontrollerede studier med mange nogenlunde ens patientgrupper for at kunne vurdere en behandlings effekt, risiko og bivirkninger.