Immunforsvaret spiller en rolle i udviklingen af våd AMD

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den 4. februar 2025. Skrevet i Behandlinger.

Ændringer i de hvide blodlegemer kan hænge sammen med udviklingen af øjensygdommen våd AMD (aldersrelateret makuladegeneration), viser analyser af blodprøver fra 100 patienter. Våd AMD er en alvorlig øjensygdom, der kan føre til synstab, og den behandles ofte med medicinen anti-VEGF. Forskerne mener, at deres fund kan hjælpe med at udvikle nye lægemidler til de patienter, som ikke får tilstrækkelig effekt af den eksisterende behandling.

En forskningsgruppe fra Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital undersøger, om øjensygdommen våd AMD hænger sammen med processer i hele kroppen og ikke kun øjet. Tanken er, at sygdommen påvirker kroppen generelt, men først viser sig som skader på nethinden i øjet. Som en del af undersøgelsen har læge og ph.d.-studerende Alexander Kai Thomsen analyseret blodprøver fra patienter, der ikke tidligere er blevet behandlet for våd AMD eller en mellemsvær form af sygdommen, for at finde tegn på betændelsestilstande i kroppen.

Anti-VEGF er en type medicin, der bruges til at behandle sygdomme som våd AMD. VEGF står for vaskulær endotel vækstfaktor, som er et stof, kroppen danner for at stimulere dannelsen af nye blodkar. Ved våd AMD sker der en unormal vækst af blodkar under nethinden i øjet, hvilket kan føre til synstab. Anti-VEGF-medicin hæmmer denne proces ved at blokere VEGF, så dannelsen af de skadelige blodkar bremses. Behandlingen gives typisk som en indsprøjtning direkte i øjet.

”Vi ønsker større forståelse for, hvorfor patienter med våd AMD reagerer forskelligt på anti-VEGF-injektioner. Patogenesen er multifaktoriel og endnu ikke fuldt afklaret. Men laboratorieprøver antyder, at patienter med våd AMD, der responderer dårligt på behandlingen, også er præget af aldersforandringer i immunforsvaret og inflammation, når man undersøger deres hvide blodlegemer,” siger Alexander Kai Thomsen.

En tablet eller indsprøjtning i fremtiden

Torben Lykke Sørensen, forskningsleder og professor på Øjenafdelingen ved Sjællands Universitetshospital, er sidsteforfatter på det aktuelle studie.

Ifølge forskeren kan det være et vigtigt skridt mod en ny type behandling, at man kan opdage ændringer i immunforsvaret, som er fælles for hele kroppen. Den slags grundlæggende forskning kan i fremtiden føre til udviklingen af nye lægemidler, for eksempel et antistof eller en særlig type medicin kaldet immunglobulin. Disse kunne gives som en indsprøjtning eller tablet til patienter, der ikke opnår tilstrækkelig effekt af den nuværende behandling med anti-VEGF.

”Som jeg ser det, kan det blive med anti-VEGF som med andre lidelser som eksempelvis forhøjet blodtryk. Der er nogen, som vil have nok i at få den nuværende behandling på samme måde som, at nogle patienter med forhøjet blodtryk har nok i betablokkere. For andre skal der også noget vanddrivende til. På samme måde skal vi også udbygge behandlingsmulighederne og bygge oven på det nuværende, samtidig med at vi stratificerer patienterne. Det her studie er et eksempel på et behandlingsprincip, man kan videreudvikle til de patienter, hvor injektioner med anti-VEGF og anti-angiogenetisk behandling ikke er nok til at bremse kardannelsen,” siger han.

Studiets resultater

Undersøgelsen omfattede 100 patienter med våd AMD, der ikke tidligere havde modtaget behandling, hvoraf 94 gennemførte et års opfølgning. Desuden deltog 34 patienter med en mellemsvær form af AMD og 61 raske personer som kontrolgruppe. Blandt patienterne med våd AMD havde 65 procent et godt behandlingsresultat med anti-VEGF-injektioner, mens 28 procent oplevede delvis effekt, og 7 procent havde dårlig effekt.

Forskerne undersøgte visse proteiner og immuncellers funktion, der kan spille en rolle i AMD. Blandt andet blev niveauerne af proteinerne C3, C3a og C5 analyseret, samt funktionen af nogle immunceller (T-celler og monocytter). Resultaterne blev sammenlignet mellem patienter med AMD og raske personer samt mellem patienter, der reagerede forskelligt på behandlingen.

Patienter med våd AMD havde generelt højere niveauer af proteinerne C3 og C3a i blodet sammenlignet med raske personer. Det samme gjaldt patienter med mellemsvær AMD, om end niveauerne her var mindre markant forhøjede. Der blev også fundet ændringer i visse immuncellers funktion, blandt andet en reduceret mængde af specifikke immunceller hos patienter med våd AMD.

Desuden viste det sig, at patienter med delvis effekt af behandlingen havde lavere niveauer af visse proteiner (C3a og C5a) og en reduceret mængde af bestemte immunceller sammenlignet med patienter med godt behandlingsresultat. Genetiske faktorer spillede også en rolle: En særlig genetisk variant, som øger risikoen for AMD, var forbundet med ændringer i immunsystemet hos patienterne.

Forskningsgruppen modtog i 2018 12,5 millioner kroner fra Velux Fonden til arbejdet med denne undersøgelse. Det er en af de største bevillinger, fonden har givet til forskning i øjensygdomme.