"Det er mig bekendt første gang, man har evalueret varigheden af behandlingen, og det er især interessant, at den forhøjede risiko for kræft først observeres, når patienterne har været eksponeret for thiopuriner i mere end fem år,” siger Mads Damsgaard Wewer.
Bestemt type medicin mod kronisk tarmsygdom øger risikoen for kræft
Patienter med kronisk tarmsygdom (IBD) har en øget risiko for at få kræft, når de behandles med medicinen thiopuriner. Risikoen bliver endnu større, hvis de også får biologisk medicin samtidig. Den øgede risiko opstår dog først efter fem års behandling med thiopuriner og forsvinder igen, når man stopper behandlingen.
Det viser et stort dansk studie, som har undersøgt sammenhængen mellem brugen af thiopuriner og kræftrisiko hos patienter med de kroniske tarmsygdomme Crohns sygdom og colitis ulcerosa.
”Det er mig bekendt første gang, man har evalueret varigheden af behandlingen, og det er især interessant, at den forhøjede risiko for kræft først observeres, når patienterne har været eksponeret for thiopuriner i mere end fem år,” siger læge og ph.d.-studerende Mads Damsgaard Wewer. Han er førsteforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Clinical Gastroenterology and Hepatology.
Thiopuriner er en type medicin, der dæmper immunsystemet og bruges til at behandle autoimmune sygdomme, herunder inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. De virker ved at reducere aktiviteten i kroppens immunforsvar, hvilket hjælper med at kontrollere inflammation i tarmen. Eksempler på thiopuriner er azathioprin og mercaptopurin.
Risiko normaliseres efter seponering
Studiet kiggede på data fra 43.419 danskere, der fik diagnosen kronisk tarmsygdom (IBD) mellem 1996 og 2018, og de blev fulgt i gennemsnit i lidt over otte år.
Resultaterne viste, at IBD-patienter, som fik medicinen thiopuriner, havde større risiko for at få kræft sammenlignet med dem, der ikke fik medicinen. Patienter, der kun fik thiopuriner, havde 36 procent højere risiko for kræft. Risikoen var endnu større hos dem, der fik en kombination af thiopuriner og biologisk medicin – risikoen for kræft var mere end dobbelt så høj.
Den største risiko blev set hos patienter over 65 år, der fik begge typer medicin, hvor risikoen for kræft var næsten tre gange så høj.
Risikoen for kræft steg med den tid, patienterne fik thiopuriner, men interessant nok faldt risikoen igen til det normale, når behandlingen blev stoppet.
”Det er vigtige resultater, som vi kan bruge i en klinisk sammenhæng. Når vi ved, at fem års eksponering for thiopuriner øger risikoen for kræft, og at risikoen falder til baselineniveau efter seponering, så kan vi råde velbehandlede patienter til at stoppe med thiopurinerne, når de nærmer sig fem års eksponering,” siger Mads Damsgaard Wewer.
Studiet viser, at behandling med thiopuriner alene var forbundet med øget risiko for kræft i urinvejene, fordøjelsesorganerne, de kvindelige kønsorganer og visse typer hudkræft. Når thiopuriner blev kombineret med biologisk medicin, steg risikoen for lymfekræft, tarmkræft, kræft i de kvindelige kønsorganer, urinvejskræft og både almindelig hudkræft og modermærkekræft. Derimod blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem behandling med biologisk medicin alene og risikoen for kræft.
Nye retningslinjer degraderer thiopuriner
ECCO – det europæiske selskab for Crohns sygdom og colitis ulcerosa – har netop udgivet opdaterede retningslinjer for behandlingen af Crohns sygdom, og her har man revurderet anbefalingen af thiopurinmonoterapi som vedligeholdelsesbehandling af Crohns sygdom. Hvor det tidligere var en stærk anbefaling, er det nu en svag anbefaling.
”Thiopuriner kan være effektive til vedligeholdelse af remission ved Crohns sygdom (CD), efter remission er opnået med andre midler, men klinikere bør overveje deres bivirkningsprofil og tilgængeligheden af andre behandlinger,” lyder det i retningslinjerne.
”Vi er nok ved at bevæge os væk fra thiopurinerne, i hvert fald som langvarig vedligeholdelsesbehandling. Der kommer jo hele tiden nye lægemidler til, som har andre fordele og bivirkningsprofiler,” siger Mads Damsgaard Wewer.
ECCO giver dog fortsat en stærk anbefaling til kombinationen af thiopuriner og biologisk behandling som vedligeholdelsesbehandling.