COVID 19-vacciner koblet med markant bedre respons på immunterapi
Vaccination med en coronavaccine er forbundet med, at kroppen producerer mere af et protein, der kan hjælpe immunterapi med at virke bedre, og giver en dobbelt så lang overlevelse hos patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft. Denne effekt blev også set i andre kræftformer, men kun hos patienter, der fik immunterapi.
Det viser et nyt databasestudie, som blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2024. Studiet er baseret på analyser af patientdata fra amerikanske databaser samt vævsprøver fra kræftpatienter, hvor man blandt andet har set på, hvordan kroppen producerer proteinet PD-L1.
Tidligere laboratorieforsøg har vist, at mRNA-vacciner kan øge mængden af PD-L1 i kræftsvulster. Formålet med studiet var at finde ud af, om dette øgede PD-L1 kan forbedre effekten af immunterapi.
Studiet inkluderede data fra patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (2.406 patienter) eller metastatisk modermærkekræft (757 patienter) samt en større gruppe med forskellige kræfttyper (5.524 patienter). Alle patienter havde vævsprøver med oplysninger om PD-L1 fra perioden august 2019 til november 2023. Derudover analyserede forskerne patienternes kliniske og genetiske data, herunder tidspunktet for, hvornår de fik coronavaccinen.
Resultaterne viser følgende:
Hos patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som fik en coronavaccine inden for 100 dage før deres vævsprøve, steg mængden af PD-L1 i tumoren med 23 procent i gennemsnit (fra 26 procent til 31 procent). Der var også en 28 procent stigning i antallet af patienter, hvor over halvdelen af kræftcellerne havde PD-L1 (fra 28 procent til 36 procent).
I den større gruppe med forskellige kræfttyper steg PD-L1 i gennemsnit med 55 procent (fra 8,9 procent til 14 procent) hos dem, der fik en coronavaccine inden for samme tidsramme.
Blandt NSCLC-patienter, der blev behandlet med immunterapi, var en coronavaccine inden for 100 dage efter påbegyndelsen af immunterapien forbundet med en fordobling af den gennemsnitlige overlevelse (fra 558 dage til 1.120 dage) og en forbedret 3-års overlevelsesrate (fra 30,7 procent til 57,2 procent).
Vaccinationen havde derimod ingen effekt på overlevelsen blandt NSCLC-patienter, der ikke blev behandlet med immunterapi.
Hos patienter med modermærkekræft, der fik en coronavaccine inden for 100 dage efter start af immunterapi, var vaccinen forbundet med bedre overlevelse, længere tid uden metastaser og længere tid uden sygdomsforværring.
Dette er en lettere omskrevet version af artiklen
Covid19-vacciner koblet med markant bedre respons på immunterapi
på Onkologisk Tidsskrift