Ny behandling for blærekræft begejstrede på kongres i 2023 – nu er den haste-godkendt i Europa

Ved kræftkongressen ESMO 2023 præsenterede forskere imponerende resultater for en ny blærekræftbehandling, en kombination af medicinerne Padcev og Keytruda. Behandlingen er nu blevet haste-godkendt i Europa til brug for patienter med fremskreden blærekræft, som ikke kan opereres.

”Det er fantastiske resultater, som jeg nærmest aldrig har set magen til i min onkologiske karriere. Det er helt uhørt flotte data,” sagde Andreas Carus i forbindelse med præsentationen sidste år på ESMO 2023. Han er overlæge ved Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og har bidraget med patienter til protokollen.  

Ifølge Andreas Carus tyder studiets data på, at den nye behandling med Padcev og Keytruda kan blive den foretrukne førstevalgbehandling for patienter med fremskreden blærekræft, uanset om de tidligere kunne tåle en specifik type kemoterapi kaldet cisplatin.

Padcev er en type kræftmedicin, der tilhører en klasse kaldet antistof-lægemiddelkonjugater (ADC'er). ADC'er er en kombination af et antistof, der genkender og binder sig til kræftceller, og en cytotoksisk (kræftdræbende) komponent, der dræber cellerne (en slags kemo). Indholdstoffet i Padcev hedder enfortumab og vedotin, EV. Keytruda er en immunterapi, og indholdsstoffet hedder pembrolizumab. 

”Jeg kan umiddelbart ikke se, hvad der skulle tale imod, at EV plus pembrolizumab bliver ny standard i første linje. Formentlig til hele gruppen – både de patienter, vi tidligere betragtede som cisplatin-egnede, og så ikke-cisplatin-egnede,” sagde Andreas Carus.

Behandlingen blev hurtigt godkendt i Europa den 28. august, hvilket glæder Andreas Carus. Han håber nu, at Medicinrådet i Danmark også hurtigt godkender behandlingen, så danske patienter kan få gavn af den nye behandling.

Fordoblet overlevelse

Effekten af behandlingen er heller ikke småting. Studiet viser, at den nye behandling næsten fordobler både patienternes overlevelsestid og den tid, hvor kræften ikke bliver værre, sammenlignet med kemoterapi. Det blev vist i et stort studie (EV-302/KEYNOTE-A39) med 886 patienter, hvor halvdelen fik den nye behandling, mens den anden halvdel fik standard kemoterapi.

Resultaterne viste, at de patienter, som fik den nye behandling, havde en gennemsnitlig overlevelsestid på 31,5 måneder, sammenlignet med 16,2 måneder for dem, der fik kemoterapi. Derudover var der en betydelig forbedring i, hvor længe patienterne kunne leve uden, at kræften forværredes (12,5 måneder mod 6,3 måneder).

Overraskende få bivirkninger

En anden overraskende fordel ved den nye behandling er, at den ser ud til at give færre alvorlige bivirkninger sammenlignet med standard kemoterapi. 55,9 procent af patienterne, der fik den nye behandling, oplevede alvorlige bivirkninger, sammenlignet med 69,5 procent af dem, der fik kemoterapi.

De mest almindelige bivirkninger ved den nye behandling var udslæt, forhøjet blodsukker og lavt antal hvide blodlegemer. Til sammenligning oplevede patienter, der fik kemoterapi, ofte lavt antal røde blodlegemer, lavt antal hvide blodlegemer og lavt antal blodplader.

”Det er lidt overraskende, at EV plus pembrolizumab ikke giver flere bivirkninger, end de gør. Men det kan måske til dels forklares med, at kemoterapien bliver givet målrettet, så den ikke i særlig høj grad rammer de raske celler. Det er meget lovende for behandlingens potentiale, at der numerisk er færre bivirkninger end ved traditionel kemoterapi,” sagde Andreas Carus under ESMO 2023.